Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bison, en lille Gruppe inden for Okseslægten (Bos. L.) - Bisp, d. s. s. Biskop. - Bispedragt (Pontificalia) - Bispeeksamen, Overhørelse, som en teol. Kandidat skal underkaste sig hos Biskoppen - Bispehue, se Mitra. - Bispen, 1470 m høj - Bispering (smlg. annulus) - Bispestav, se Krumstav. - Bispetiende, se Tiende. - Bispevielse - Bispevisitats kaldes de regelmæssige Besøg, som Biskopperne skal gøre i Menighederne - Bissagosøerne, Bijagoz, en Gruppe af omtr. 30 Øer ud for Senegambien, Afrikas Vestkyst - Bissaya, Visaya, en Malajstamme paa Filippinerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stammende fra den nordlige Flok, fredet af de
Forenede Stater i Yellowstone National Park
i det nordvestlige Wyoming; nogle Individer
siges at leve vildt i Egnen om Panhandle i
Texas; dette er alt, hvad der er tilbage inden for
Fristaternes Omraade; i Kanada fredes 200
Stkr ved Banff, og i Egnene op mod den store
Slavesø angives der at leve fl. Hundrede B. af
en særlig, lidt større, Race (Wood-B.).
R. Hg.
Bisp, d. s. s. Biskop.
Bispedragt (Pontificalia), adskiller sig inden
for de forsk. Kirkeafdelinger fra Præstedragten.
I den rom.-kat. Kirke har Biskoppen flg.
Tegn paa sin Værdighed: 1) Bisperingen
(s. d.), 2) Krumstaven (s. d.), 3) Korset
(Pectorale), der bæres paa Brystet og
symboliserer Bekendelsen af Troen, 4) Bispehuen (se
Mitra), og 5) selve Klædningen, hvis Farve er
violet. Lgn. Tegn har Biskoppen i den gr.-kat.
Kirke. Inden for Protestantismen er der
nogen Forskel i B. I den sv. Kirke bærer
Biskoppen altid et Guldkors, ved alm. Gudstjenester
en Silkekappe og ved Festgudstjenester
Messeskjorte, Bispekaabe, Mitra og
Krumstav. I den norske Kirke bærer
Biskoppen ligeledes stedse et Guldkors. I den
danske Kirke er B. af Silke og Fløjl; ved
Ordinationer og Kirkeindvielser bærer Biskoppen
Messeskjorte og Bispekaabe.
A. Th. J.
Bispeeksamen kaldes i Danmark den
Overhørelse, som en teol. Kandidat, der er kaldet
til et Præsteembede, skal underkaste sig hos
Biskoppen, inden denne ordinerer ham. Den
første Gang en teol. Kandidat beskikkes til
gejstligt Embede, indeholder derfor hans
Kaldsbrev som Vilkaar for Beskikkelsen, at han
efter foregaaende Overhøring i Lærdom saa
dygtig, i Liv og Levned saa skikkelig befindes, at
ham Prædikeembedet kan betros. B. afholdes i
Biskoppens Hjem, og der er ikke givet alm.
Regler for, hvorledes den skal afholdes; men
det er overladt Biskopperne »efter eget
Godtbefindende at associere sig af Ministerio de
bedste og lærdeste Præster, der skal føre
Protokol og med eksaminere«. I Sjællands og Fyns
Stifter skal den mundtlige B. holdes in
consessu ministerii, henholdsvis Hafniensis og
Othiniensis. Det er derhos i Loven forbudt
Biskopperne at modtage nogen Foræring i
Anledning af B.’s Afholdelse, og det er paalagt dem
»med al Retsindighed og Nidkærhed herudi at
forrette og ikke lade sig af Rekommandationer,
egne Affekter ell. Skænk og Gave i nogen
Maade forkrænke, at de jo deres Eksamina,
som for Guds Ansigt, alvorligen og usvigeligen
beobagte til de Dygtiges Antagelse og de
Udygtiges fortjente Afvisning«. Se D. L. 2—3—2 og
5, 2—17—15 og 16. Frd. 1. Aug. 1707 § 8.
O. D.
Bispehue, se Mitra.
Bispen, 1470 m høj, danner sammen med
Nabotoppene Kongen og Dronningen en
meget kendt Tinderække paa Vestsiden af
Isterdalen i nedre Del af Romsdalen. Kan bestiges
fra Isterdalen.
M. H.
Bispering (smlg. annulus) er den Ring, som
ved Konsekrationen overrækkes den rom.-kat.
Biskop som Tegn paa, at han troloves med sit
Stift.
L. M.
Bispestav, se Krumstav.
Bispetiende, se Tiende.
Bispevielse. I den rom.-kat. Kirke er B. en
sakramental Overdragelse af den biskoppelige
Magt, som er forplantet fra Apostlene gennem
den lange Række af Bisper. Inden 3 Maaneder
efter Valget skal Indvielsen ell. Konsekrationen
finde Sted; den foretages paa en Søndag ell.
Aposteldag af en Ærkebiskop ell. Biskop,
assisteret af to andre Bisper (ved pavelig
Dispensation ogsaa af to andre Prælater ell. alm.
Præster). Først rettes nogle Spørgsmaal til
den, der skal konsekreres; de første besvarer
han med »jeg vil«, de sidste med »jeg tror«.
Derefter holdes en Messe, under hvilken
Evangeliebogen lægges paa den Paagældendes
Skulder som Tegn paa, at han overtager det
apostolske Prædikeembede, hvorpaa følger
Haandspaalæggelse, Salvning paa Isse og Hænder som
Tegn paa, at den Helligaand meddeles ham
indvortes som udvortes, han modtager Ring og
Stav, nyder Nadveren under begge Skikkelser,
faar Mitraen paasat og Handskerne iført. I fuldt
Skrud introniseres han derpaa, d. v. s. han
føres hen paa sin Bispetrone. — B. i den
gr.-kat. Kirke er noget anderledes; bl. a. finder der
ingen Salving Sted. — I den danske Kirke
foretages B. af een Biskop, hvem Embedsbrødrene
kan assistere, Indvielsen er altid en Søn- ell.
Helligdag.
L. M.
Bispevisitats kaldes de regelmæssige Besøg,
som Biskopperne skal gøre i Menighederne i
deres Stifter for at føre Tilsyn med Kirke og
Skole. Ifølge D. L. 2—17—9 skulde de besøge
saa mange af deres Stifts Kirker aarlig, at
ingen Kirke inden 3 Aar bliver ubesøgt. Ved B.
skal Sognepræsten ell., hvor der findes fl.
Præster, afvekslende en af dem prædike og
overhøre den til Katekisation fremmødte
konfirmerede Ungdom, med hvilken ogsaa Biskoppen
selv skal katekisere. Ligeledes skal Biskoppen
besøge Skolerne og overhøre Børnene.
Endvidere skal han samles med Menighedsraadene
til Forhandlinger om Menighedernes
Anliggender. Om de i Aarets Løb afholdte B. skal
Biskoppen efter hvert Landemode gøre
Indberetning til Ministeriet særskilt for Kirke- og
Skolevisitatsernes Vedk. og i disse udtale sig om
Præsters og Læreres Forhold og Embedsførelse,
særlig ogsaa om, hvorvidt Ministerialbøgerne og
Præsternes Embedsbøger er rigtig førte.
O. D.
Bissagosøerne, Bijagoz, en Gruppe af
omtr. 30 Øer ud for Senegambien, Afrikas Vestkyst,
69 km2. De bestaar væsentlig af vulkanske
Dannelser, men er ganske frugtbare og
velbefolkede, skønt Klimaet er usundt. Beboerne
er Negre, der er kendte som dygtige Sømænd.
Paa Bolama ud for Rio Grandes Munding
bor Guvernøren over Portugisisk
Senegambien, der foruden B. indbefatter
Cacheo Bissâo, en Strækning paa Fastlandet
mellem Floderne Casamanca og Rio Grande.
C. A.
Bissaya [-↱sa^ia?], Visaya, en Tagalerne
nærstaaende Malajstamme paa Filippinerne.
B., der dels er Muhammedanere, dels
Hedninger, træffes særlig paa Øerne Samar, Leyte,
Bohol, Cebu, Negros og Panay.
H. P. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
