Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Birkmeyer, Karl Friedrich Ruprecht, Ritter von, tysk Retslærd, (1847- ) - Birknakke, paa Sønderjyllands Østkyst - Birma, Barma, eng. Burma, birmansk Mranma, indobritisk Prov.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
für Gesetzgebung und Rechtswissenschaft« og af
»Mecklenburgische Zeitschrift für Rechtspflege
und Rechtswissenschaft«.
Fz. D.
Birknakke, paa Sønderjyllands Østkyst,
kaldes Nordspidsen af den Halvø, der begrænser
Geltingbugt imod Ø. Fra den flade Pynt
strækker sig langt ud i Havet mod Nord et Sandrev
(»Kalkgrundene«), saaledes at Sejlløbet ind til
Flensborg mellem Pynten og Als’ Sydkyst
indsnævres til en Bredde af c. 4 km.
H. W.
Birma [eng. ↱bə.ma], Barma, eng. Burma,
birmansk Mranma, indobritisk Prov., omfatter
det nordvestlige Bagindien og har et Areal
af 613126 km2 med (1911) 12115217 Indb. B.’s
Kyst er rig paa Indskæringer og Øer. Gennem
Landet strækker sig et stort Antal Bjergkæder
fra N. til S. med mellemliggende Dale og Sletter.
Gennem Midten af Landet løber den fra
Bahmo sejlbare Iravadi, som med sit Delta har
udfyldt den tragtformede Lavning mellem
Bjergkæderne Arakan Yoma og Pegu Yoma
Gennem det østlige B. strømmer den p. Gr. a.
Strømhvirvler ikke sejlbare Salwen. S. f.
dennes Munding hører endnu det smalle
Kystlandskab Tenasserim til B. Klimaet er tropisk med
Tørtid om Vinteren, Regntid om Sommeren.
Regnmængden er i Kystegnene meget stor,
ringere paa Sletterne i det Indre af Landet.
Kystegnene og Bjergene er rige paa Skov. (Nærmere
om Naturforholdene, se Bagindien).
Hovedmassen af B.’s Befolkning er Birmanere,
men desuden bor i B. et Antal andre Folkeslag,
saaledes i Pegu, Landskabet ved Iravadis nedre
Løb, Folket Mon, i Bjergene V. f. Salwen,
Karener, ved Kinas Grænse, Shaner; Katshiner,
Kakhyener, Khyener o. fl. a. Stammer i Bjergene
ved Assams Grænse. Bjergstammerne staar
til Dels paa et lavt Kulturtrin, medens Shan’erne
er et temmelig højtstaaende Kulturfolk.
Birmanerne er smaa, kraftige brungule Folk,
stærkt brachycephale med glat sort Haar. I
det hele slutter de sig til den mongoloide
Racetype, omend dens Præg umiskendelig er
mildnet ved Blanding med forindiske Indvandrere.
De er livlige og muntre, men lidet energiske.
Klædedragten bestaar i et Stykke Tøj, som
slynges om Lænden. Ved festlige Lejligheder bæres
derover en Kjole med snævre Ærmer.
Mændene bærer Haaret opsat i en Knude, medens
Kvinderne lader det hænge løst. Polygami
forekommer sjældent, men Sædeligheden staar
ikke højt. Ris, Fisk og Frugt er de sædvanlige
Fødemidler. Berusende Drikke kendes ikke,
derimod er Opiumsrygning alm. udbredt. Det
birmanske Sprog hører til Enstavelsessprogene
og danner inden for disse sammen med
Tibetansk en særlig Sprogstamme. Dialekten i
Arakan paa Vestkysten staar i Former og Udtale
paa et ældre Udviklingstrin end de andre
Birmaneres Sprog. Skrifttegnene er laant fra Pali.
Der findes en Del Litt., navnlig af religiøst og
hist. Indhold. Religionen er Buddhisme. Landet
er fuldt af Munke, som lever af Tiggeri og af
Klostrenes store Landejendomme. Ved
Klostrene findes Skoler, hvor Drengene lærer at
læse og skrive, Pigerne faar derimod ingen
Undervisning. I Spidsen for Gejstligheden staar
Pha-Thena-Bainy, som residerer i Mandalay.
Af Provinsens 12 Mill. Indb. var (1911) 10384579
Buddhister, 701473 aandedyrkende Bjergstammer,
420777 Muhammedanere, 389679 Hinduer,
210081 Kristne.
Næringsveje. Den største Del af
Befolkningen lever af Landbrug. Af Provinsens
Areal er 13,3 Mill. Acres besaaede, 5,0 Mill.
Acres ligger brak, 26,0 Mill. Acres angives som
dyrkelige, 45,9 Mill. Acres som ikke egnede til
Dyrkning, 18,6 Mill. Acres er Skov. Den
vigtigste Kornsort er Ris. Alle Lavninger langs
Floderne er dækkede med Rismarker, som
frembringer langt mere, end Landet forbruger. Der
udføres Ris dels til det indiske Riges øvrige
Prov., dels til Udlandet (1911—12 til en Værdi
af 203,2 Mill. Rupier). Ved Siden af Risavlen
spiller Bomuldsdyrkningen en betydelig Rolle.
Udførslen til Udlandet af raa Bomuld havde
1911—12 en Værdi af 3,7 Mill. Rupier. Dernæst
dyrkes Majs, Hvede, Hirse, Sesam, Sukkerrør,
Peber, Tobak og Opium. I Bjerglandet mod N.
er Tedyrkningen i Fremgang, men producerer
endnu ikke nævneværdigt til Udførsel.
Kvægavlen er ubetydelig, men leverer dog Huder til
Udførsel. Skovene frembringer Teaktræ,
Sandeltræ, Ibentræ, Kautsjuk og Katechu.
Bjergværksdriften er i Opkomst. Fra gl Tid har
Rubinminerne ved Mogok, Kyatpyin og Katha
været bekendte og udbyttede af de birmanske
Konger. Dernæst vindes Safirer, Korund,
Spinel, Zirkon, Granat, Lapislazuli og Nefrit. I
Shan-Staterne findes Sølv, de fleste Floder fører
Guld i deres Grus, Jern og Bly findes fl. Steder,
ligeledes Svovlkis og Grafit. I Nutiden er dog
de i tertiære Jordlag forekommende Lejer af
Salt, Kul og Petroleum blevne af større Bet. Salt
findes fl. Steder, men Produktionen kan dog
endnu ikke dække Landets Forbrug. Kul
forekommer ved Kabvet, ved Chindvin, Lingadav
o. fl. St., Petroleum ved Yenangyaung og ved
Yenangyat. Haandværket frembringer groft
Bomulds- og Silketøj til det hjemlige Marked,
desuden Metal- og Lervarer. Handelen er
betydelig baade med Forindien og med Udlandet.
Udførslen til Udlandet havde 1912 en Værdi
af 254,3 Mill. Rupier, Indførslens Værdi var
122,4 Mill. Rupier. Den største Del af
Omsætningen med Udlandet sker ad Søvejen.
Udførslen til Lands over Østgrænsen havde 1912 en
Værdi af 23,7 Mill. Rupier, medens der
indførtes Varer for 22,6 Mill. Rupier. Der udføres
ad Søvejen Ris, Teaktræ, Bomuld, Katechu,
Kautsjuk, Huder og Petroleum. Der indføres
navnlig europæiske Industrivarer. Til Kina
sendes Salt, Bomuld, Fjer, Nefrit, Rav, Feldspat,
Horn og Elfenben, medens der fra Kina
indføres Silke, Te, Fløjl, Opium, Zinnober,
Zink. Trafikken lettes af Iravadis Sejlbarhed
og af et Jernbanenet, som efter asiatiske
Forhold ikke er ringe. B. styres af en
Lieutenant-Governor, som udnævnes af Indiens
Vicekonge med Kronens Anerkendelse. Ved Siden af
Guvernøren staar et lovgivende Raad paa 17
Medlemmer.
Historie. Den ældre Historie er indhyllet
i Mørke. Fra Forindien bredte Buddhismen sig
tidlig over B. og blev den herskende Religion
i Løbet af de første Aarh. e. Kr. Allerede i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
