Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Biografi - Biografteater, se Films. - Biokemi, se fysiologisk Kemi. - Bioliter, Stenarter, der er dannede af Rester af Planter ell. Dyr - Biologi er egl. Læren om Livet - biologisk Station, se zoologisk Station. - Biometri (gr.) er en naturvidenskabelig Retning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Frankrig: Gläser, Biographie nationale
des contemporains (Paris 1878); Curinier,
Dictionnaire national des contemporains (1900
ff.); Qui êtes vous (aarlig). Italien: Cantu,
Italiani illustr. (Bd 1—3. Milano 1873—74); Chi è
(aarlig). Rusland: Polovtsov, »Russ.
biogr. Leksikon« (1896 ff.). Spanien:
Quintana, Vidas de Españoles celebres (Bd 1—3,
Madrid 1833—41). Tyskland: »Allgemeine
deutsche Biographie« (Leipzig 1875 ff.);
»Biographisches Jahrbuch u. deutscher Nekrolog«
(1897 ff.). Schweiz: Galerie Suisse (udg. af
Sécrétan, Bd 1—3, Lausanne 1873—80).
Østerrig: C. von Wurzbach, »Biogr. Lex. d.
Kaiserthums Oesterreich« (Bd 1—60, Wien
1856—91). Orienten: Beale, Oriental
biographical Dictionary (Kalkutta 1881).
Australien: P. Mennell, Dictionary of
Australasian Biography (London 1892).
De nord. Riger: Sverige: »Biogr.
Lex. öfver namnkunniga män« (Bd 1—23,
Upsala 1835—57) med »Ny Føljd« (Bd 1—9,
Upsala 1857—83); Hofberg, »Svenskt biogr.
Handlexikon« (2 Bd, Sthlm 1906); »Vem är det«
(aarlig); »Personhistorisk Tidsskr.« (1898 ff.).
Norge: »Hvem er hvem« (aarlig); »Tidsskr.
f. den norske Personalhist.« (1840—50); »Norsk
Tidsskr. f. Personalhist. og Genealogi« (1901 ff.).
Danmark: C. F. Bricka, »Dansk biogr.
Leksikon« (Bd 1—19, Kbhvn 1887—1905);
Richter »100 Aars Dødsfald« (1901—05); Krak’s
»Blaa Bog« (aarlig); »Personalhist. Tidsskr.«
(1880 ff.); »Personalhistoriske Samlinger« (1900
ff.). Finland: Biografinen nimikirja
(Helsingfors 1879—83); Carpelan, »Finsk biogr.
handbok« (1895—1903). — Ved Siden af de her
nævnte Værker findes i de nord. Lande en stor
Mængde biografiske Specialarbejder, dels de
under Artiklen Bibliografi omtalte Forfatter-Leksika,
dels i leksikalsk Form udarbejdede
Haandbøger (i Danmark for Adel, Boghandlere,
Farmaceuter, Filologer, Forstmænd, Jurister,
Læger, Lærere, Officerer, Præster, Rigsdagsmænd)
el. Værker, hvori Hovedvægten er lagt
paa Portrætter med biogr. Tekst som
»Dansk Portrætgalleri« (1904—09). Jfr i øvrigt
Bibliografi, Genealogi, Heraldik.
(J. B. H.). C. S. P.
Biografteater, se Films.
Biokemi, se fysiologisk Kemi.
Bioliter, Stenarter, der er dannede af Rester
af Planter ell. Dyr (Tørv, Kul, Koralkalk o. s. v.).
Biologi er egl. Læren om Livet (af βίος,
Liv, og λόγος, Lære) og for saa vidt et overordentligt
omfattende Begreb, da Livet kan ses
fra saa mange Synspunkter: naturhistorisk,
aandshistorisk, socialt, etisk, religiøst o. s. v.
Derfor har man, vel nærmest af praktiske
Grunde, begrænset Ordets Bet., saa at man ved
B. i videre Forstand nu i Alm. kun forstaar
Læren om den Side af Livsfænomenerne,
der kan efterforskes ved
Hjælp af naturvidenskabelige
Metoder, medens man ofte tager det i en langt
snævrere Bet. B. i videre Forstand
spænder nemlig over saa stort et Omraade af
Naturvidenskaben, at det f. T. gaar langt ud over et
enkelt Menneskes Evne at sætte sig nærmere
ind i alle dens forsk. Sider. Thi i Virkeligheden
drejer det sig her om en Række helt forsk.
Videnskaber, der til Dels arbejder med hver sin
Metode, kun med det fælles, at levende Væsener
ell. deres Produkter er Objekter for dem. Vel
kunde de sammenfattes under de to
Videnskaber Botanik og Zoologi (med Antropologi),
men disse spaltes igen i saa forskelligartede
Discipliner som Cytologi, Morfologi, Anatomi,
Embryologi, Systematik, Økologi, Fysiologi,
fysiologisk Fysik og Kemi, Patologi, Arvelighedslære,
Dyre- og Plantegeografi o. m. fl., at enhver,
der dyrker et af disse Fag videnskabeligt,
for saa vidt har Ret til at kalde sig Biolog.
Man tager derfor ofte Ordet B. i en
snævrere Begrænsning som Læren om
den Bet., Organismernes Bygning
og fysiol. Ejendommeligheder har
for Individets og Artens Eksistens.
Det bliver her Sammenspillet mellem de
levende Væsener og den Natur, hvori de lever,
og da bl. a. ogsaa mellem Organismerne
indbyrdes, man har for Øje. I saa Tilfælde kan
man med en vis Ret opfatte B. som en
selvstændig, enkelt Videnskab, der f. Eks.
beskæftiger sig med saadanne Spørgsmaal som
Blomsternes Bet. for Planternes Befrugtning og
Vekselvirkningen her mellem Planterne og
Dyrene, Vinden, Vandet o. s. v. Hertil hører ogsaa
Organismernes Tilpasning til bestemte klimatiske
Forhold, til forskellige Jordbundsformer,
ell. til Livet i Vandet, deres indbyrdes Kampe
og gensidige Hjælp, deres Livs Varighed o. s. v.,
kort sagt alle ydre Tildragelser i deres Liv fra
deres Fødsel til deres Død. Men paa en
Forklaring af selve Livsytringernes Natur, i hvert
Fald paa de Processer, der foregaar inde i
den levende Organisme, indlader denne
Videnskab sig ikke, idet den overlader dette Omraade
til Fysiologien, skønt det dog ikke er muligt at
drage skarpere Grænser mellem disse to Fag.
De romanske Sprog (og Engelsk) anvender
oftest B. i den her nævnte videre Bet., medens
de germanske Sprog (med Dansk) tidligere
mest anvendte Ordet i den snævrere Bet. I de
senere Aar er det blevet almindeligere ogsaa
hos os at bruge den videre Definition af Ordet
B. og ved Biologer at forstaa saadanne
Videnskabsmænd, der studerer en ell. anden Gren
af den levende Natur ved Hjælp af naturvidenskabelige
Metoder, hvilket naturligvis ikke
udelukker, at B. ogsaa kan gøre Brug af andre
Metoder som statistiske, matematiske,
sproglige o. a.
Fr. W.
biologisk Station, se zoologisk Station.
Biometri (gr.) er en naturvidenskabelig
Retning, der søger at udrede Lovmæssigheden i
Livsfænomenerne ved matematisk Analyse. At
en saadan Lovmæssighed er til Stede, har bl. a.
allerede Quetelet godtgjort, idet han
paaviste, at den individuelle Variation følger
Binomialformlen, men det er dog navnlig den
moderne Variations- og Arvelighedsforskning,
der har fremkaldt B. Ordet bruges i øvrigt
fortrinsvis om den af den eng. Matematiker
Karl Pearson og hans Skole udfoldede
Virksomhed, hvis Hovedorgan er Tidsskr.
»Biometrika«. Det er denne Skoles store Fortjeneste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
