Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Binzer, Ludvig Jacob, dansk Officer, (1746-1811) - binær, i Kemien - binær (mat.) - binær (astron.): b. Stjerner, d. s. s. Dobbeltstjerner. - Bio- (, Livs- (i sammensatte Ord). - Bio-bio, - 1) Prov. i sydamer. Republik Chile - 2) Flod i Republikken Chile i Sydamerika - Bioblaster skal være de egl. levende Elementer i en Celle, - Biogen - biogenetisk Grundlov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Under Forberedelserne til det lille Felttog
med Sverige i Efteraaret 1788 sendtes B.
til Norge for at danne en ny Jægerafdeling,
Norske Jægerkorps, hvis første Chef
han saaledes blev, og med hvilket han deltog
i Felttoget. Aaret efter kaldtes han tilbage til
Danmark og fik nu snart Lejlighed til at
udfolde en for den danske Hærs Udvikling meget
betydningsfuld Virksomhed. Som Chef for det
saakaldte »Feltjægerkorps«, hvorfra Aspiranterne
til Tjenesten i Stabene udgik, blev B.
nemlig i Virkeligheden Skaberen af Generalstaben,
hvis Organisation paafulgte 1808, og ved de
Forelæsninger over Generalstabslære, han holdt
for Hærens yngre Officerer, oprettede han paa
en Maade en »Generalstabsskole«, hvorfra en
Mængde dygtige Kræfter udgik. Ogsaa paa fl.
andre Maader blev der lagt Beslag paa B.’s
store Arbejdskraft; men svækket Helbred nødte
ham, der 1795 var blevet Oberst, 1802
Generalmajor, til allerede 1808 at søge sin Afsked.
(Litt.: Ødegaard, »Norske Jægerkorps’
Historie« [Kria 1889]).
Chr. Bl.
binær. Ved en b. Forbindelse forstaas i
Kemien en saadan, der er dannet ved
Forbindelse mellem to Grundstoffer ell. Radikaler.
(O. C.). R. K.
binær (mat.) bruges i den nyere Algebra i
Forbindelsen binære Former, d. v. s.
Polynomier, der er hele, rationale og homogene m. H.
t. to variable Størrelser.
Chr. C.
binær (astron.): b. Stjerner, d. s. s.
Dobbeltstjerner.
Bio- (af (βίος, Liv), Livs- (i sammensatte Ord).
Bio-bio [↱wiå-↱wiå], 1) Prov. i sydamer.
Republik Chile, 10769 km2, (1910) 100495 Indb.,
gennemstrømmes af Floden B. og dens talrige
Bifloder. Agerdyrkning og Kvægavl er betydelige,
Klimaet sundt. Hovedstaden er Los Angelos.
2) Flod i Republikken Chile i Sydamerika,
udspringer paa Andes-Bjergene og falder efter
et c. 300 km langt Løb ud i det stille Hav ved
Byen Concepcion. Trods sin forholdsvis store
Vandmængde er den uden Bet. for Skibsfarten.
M. V.
Bioblaster skal — efter Altmann —
være de egl. levende Elementer i en Celle,
der da sædvanlig bliver en Koloni af B. ell. et
Individ af højere Orden. I B. skal Sædet for
Livsvirksomhederne findes, og hver især af B. da
være at betragte som en Livsenhed, der
undertiden ogsaa kan føre en selvstændig Tilværelse,
idet f. Eks. Bakterier (stadig efter Altmann) er
at opfatte som B. Begrebet savner imidlertid en
eksakt Definition, idet man har opfattet alle
mulige Slags Korn (granulæ), der kan
forekomme i en Celle (Æggehvidekorn, Fedtkugler
o. s. v.) som B. Og at Bakterierne skulde kunne
sammenstilles med den Slags Dannelser, savner
efter vort nuv. Kendskab til disse enhver
Begrundelse. Lgn., men dog ofte mere snævert
begrænsede Begreber er under Navnene Plastiduler,
Gemmer, Miceller, Pangener, Plasomer,
Idioblaster o. s. v. opstillede af andre Forskere.
Og herunder hører ogsaa de Biogener og
Bionter, der omtales i særlige Artikler.
Fr. W.
Biogen. Ved B. har Fysiologerne L.
Hermann, E. F. W. Pflüger og Max
Verworn betegnet saadanne levende
Molekylgrupper af forsk. kem. Sammensætning (men
hovedsageligt repræsenteret af Æggehvidestoffer),
der var i Stand til, inden for den levende
Celle, at udføre forsk. Livsfunktioner, bl. a. at
ernære sig, at nedbrydes til simplere Forbindelser,
at vokse og formere sig. De skal være
forsk. fra de tilsvarende døde Stoffer af samme
kem. Sammensætning, idet de skal bestaa af
Molekyler i meget ustadig Ligevægt, i en særlig
bevægelig (labil) Tilstand, hvorunder de stadig
er i Henfald, men samtidig ogsaa regenereres
ved Optagelse og Assimilation af Stoffer fra
Omgivelserne. Derimod skal de ikke have Evne
til at føre en selvstændig Tilværelse uden for
en levende Celle (se ogsaa Bioblaster og
Bionter).
Fr. W.
biogenetisk Grundlov. Denne Betegnelse
blev 1866 første Gang brugt af E. Haeckel
som Udtryk for den Sætning, at »Ontogenien
ell. Individernes Udviklingshistorie er en kort
og hurtig Rekapitulation af Fylogenien eller
Slægtens Udviklingshistorie«, og har siden den
Tid fundet meget hyppig Anvendelse i Litt.
Allerede i Beg. af 19. Aarh. havde man været
opmærksom paa det Fænomen, at de højere
Dyreformer henhørende til een Type i deres
tidligere Udviklingsstadier frembyder
Lighedspunkter med fuldvoksne lavere Former
henhørende til den samme Type; eksempelvis
havde Rathke gjort den vigtige Opdagelse, at
Fostre af højere Hvirveldyr i visse Stadier er
forsynede med Gællebuer og Gællespalter
ligesom de fuldvoksne Fisk. Der uddannede sig
da ogsaa i Beg. af Aarh. en Lære, som frembød
Lighedspunkter med den ovenanførte; men
den var endnu meget ufuldkommen og fejlfuld
og blev snart slaaet ned af den udmærkede
Embryolog K. E. von Baer (1828). Senere
fremdrog dog atter Darwin i sin Bog om
Arternes Oprindelse (1859) den omtalte Række
af Fænomener og gjorde opmærksom paa, hvor
smukt de lod sig bringe i Sammenhæng med
hans Lære om Arternes Oprindelse, og endnu
stærkere blev dette pointeret af Fritz Müller
i hans udmærkede lille Skrift »Für Darwin«
(1864). Alle de væsentlige Momenter af
den saakaldte b. G. er allerede fremhævede i
dette Skrift, og Haeckel havde saaledes kun
yderligere at udføre og systematisere Tanken,
at fremhæve yderligere Eksempler og at give
Navnet. Dette Udtryk »b. G.« er ikke særdeles
heldig valgt. Thi de nulevende Organismers,
d. v. s. Individernes Udviklingshistorie
er ingenlunde, saaledes som Udtrykket »Grundlov«
forlanger det, uden videre en Rekapitulation
af Slægternes Udvikling, hvilket ogsaa
alle Forf., selv Haeckel, har indrømmet. I
saadanne Tilfælde, hvor Organismernes Optræden
i de forsk. Jordlag og den sammenlignende
anatomiske Undersøgelse lægger større Afsnit
af deres Afstamningshistorie klart for Dagen,
viser det sig, at de nulevende Arters
individuelle Udvikling frembyder paa den ene Side
Træk, som stemmer nøje overens med den
b. G.’s Fordringer, men paa den anden Side
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
