Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bing, Nicolai Christian, norsk Ingeniør (1835-99) - Bingelurt (Mercurialis L.), Slægt af Vortemælkfamilien - Bingen, By i Storhertugdømmet Hessen - Binger, Louis Gustave, fransk Afrikarejsende, (1856- ) - Binger Loch, se Bingen. - Bing & Grøndahl's Porcelænsfabrik - Bingham, Joseph, eng. kirkelig Arkæolog (1668-1723)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bingelurt (Mercurialis L.), Slægt af
Vortemælkfamilien, en- ell. fleraarige Urter, i sidste
Tilfælde med krybende Rodstok. Bladene er
modsatte, hele og savtakkede. Tvebo. Blostret
er tretalligt. Hanblomsterne sidder i Aks og
har 9—12 Støvdragere, Hunblomsternes Stande
er mere sammentrængte; Støvvejen har to Rum
i Frugtknuden og to Grifler. Frugten bliver en
Spaltefrugt med to Nødder. 2 Arter er
dansk-norske, den ene, Vedvarende-B. (M.
perennis L.) alm. i Danmark, sjældnere i Norge,
den anden, Enaarig B. (M. annua L.),
sjælden i begge Lande. Den første har en trind og
ugrenet Stængel og haarede Blade og
blomstrer i Apr.—Maj. Hyppigst er den en
Skovplante paa muldet Bund, voksende i store,
ensartede Bevoksninger. Den indeholder Indigo,
bliver blaasort ved Tørring og siges at være
giftig for Mennesker og Faar. Den anden har
en 4-kantet og grenet Stængel og glatte Blade;
den optræder som Ukrud i Haver.
A. M.
Bingen [↱biŋən], By i Storhertugdømmet
Hessen, Prov. Rheinhessen, meget smukt
liggende, omgivet af Træer, 80 m o. H., paa en
Høj ved Rhinens venstre Bred, hvor Nahe
udmunder i den, og skraas over for Rüdesheim,
samt ved Jernbanelinierne Mainz—Koblenz
og Worms—B.; over Nahe fører den til Dels
fra Oldtiden stammende Drususbro og en
Jernbanebro. B. har (1910) 9952 Indb., en
protestantisk og tre kat. Kirker og et i middelalderlig
Stil restaureret Raadhus, Industri (særlig i
Tobak, Stivelse, mousserende Vine, Læder, Øl),
livlig Handel og Skibsfart paa Rhinen samt
Vinavl. B. er Sæde for en Filial af Rigsbanken
og et Handelskammer og har et tekn. Institut.
Oven for Byen ligger den restaurerede Borg
Klopp, der siden 1900 ejes af Byen, og endnu
højere Rochusberg med Rochuskirken,
hvortil Pilgrimme valfarter. Lidt neden for Byen
danner Rhinen Strømsnævringen Binger Loch,
der tidligere var meget farlig for Sejladsen,
men 1834 blev udvidet og gjort sejlbar. Midt
ude i Strømmen staar paa en Klippe det
saakaldte Mäuseturm (hvor Ærkebiskop Hatto
efter Sagnet blev ædt af Mus 969). B. hørte i
Romertiden til det belg. Gallien. Aar 13 f. Kr.
byggede Drusus en Bro og et Kastel (hvoraf
endnu Levninger vises i Borgen Klopp); fra
Slutn. af 10. Aarh. tilhørte B. Ærkebisperne af
Mainz, 1254 tiltraadte B. det rhinske
Stadforbund, i 30-Aars Krigen blev den fl. Gange
erobret; 1689 brændte de Franske den og sprængte
Borgen i Luften; 1797—1814 var den i Frankrigs
Eje; 1815 kom den til Hessen.
G. Ht.
Binger [bǣ↱зe], Louis Gustave, fransk
Afrikarejsende, f. 14. Oktbr 1856 i Strassburg.
B. foretog som ung Officer fl. Rejser til
Senegambien og Sudan, paa hvilke han udførte
topografiske Arbejder og lagde sig efter
Sprogstudier. Foraaret 1887 tiltraadte han fra
Bammako ved den øvre Niger en stor Rejse til
Grand Bassam paa Elfenbenskysten, hvortil han
ankom Foraaret 1889. Paa denne Rejse kom B.
igennem hidtil ganske ukendte Egne, bl. a. til
Staden Kong, som ingen Europæer havde
betraadt, og afsluttede Traktater med Høvdinger,
hvorved Frankrigs Overhøjhed udvidedes over
betydelige Landstrækninger. Rejsens væsentligste
Resultat var Paavisningen af, at Kong-Bjergene,
der længe havde staaet paa Kortene, ikke
eksisterede. I Beg. af 1892 foretog han som
Leder af den fr.-eng. Grænsekommission en
større Rejse i de samme Egne. Han var
derefter i fl. Aar Guvernør paa Elfenbenskysten,
indtil han 1898 blev Direktør i det fr.
Kolonialministerium.
C. A.
Binger Loch [↱biŋər-↱låк], se Bingen.
Bing & Grøndahl’s Porcelænsfabrik i
Kbhvn er grundlagt 1853 af Brødrene M. H.
Bing og J. H. Bing paa Foranledning af F. V.
Grøndahl. Der var mange Vanskeligheder at
kæmpe med i Fabrikkens første Aar, og da
Grøndahl 1856 afgik ved Døden, syntes den viet
til Ophør. Ved Ejernes Energi blev den dog
holdt oppe, Landskabsmaler A. Juuel og
Modelør C. Schieltved blev væsentlige Støtter, og
ved Verdensudstillingen i London 1862 naaede
den at vække Opsigt, særlig ved en Række
Biscuitfigurer efter Thorvaldsen og en Del af
A. Juuel Camée-malede Porcelænsgenstande. En
Gengivelse i Biscuit af Thorvaldsen’s Hebe i
naturlig Størrelse, der 1870 udstilledes i
London, blev købt af Kensington-Museet. Efter A.
Juuel’s Død 1868 blev Prof. Heinr. Hansen
Fabrikkens kunstneriske Leder, samtidig med, at
J. H. Bing’s Sønner Ludvig B. (d. 1885) og
Harald B. fik Del i Ledelsen, dog først fra 1880
officielt som Deltagere i Firmaet. I disse Aar
gik Fabrikken rolig fremad, den ombyggede
sine Ovne, forøgede sin Omsætning og deltog i
en Del Udstillinger (Kbhvn 1872, Wien 1873
o. s. v.), men af store Begivenheder forekom
ingen. Saadanne kom først, da Harald Bing fra
1885 blev Fabrikkens Eneejer. Den fik nu eget
Udsalg, Administrator F. Holm blev teknisk og
Pietro Krohn kunstnerisk Leder. Nu tumledes
der med Underglasurfarver og forsk. polykrome
Forsøg; paa Udstillingen i Kbhvn 1888
mødte Fabrikken bl. a. med det bekendte
Hejrestel, der vakte Opmærksomhed her ligesom i
Paris 1889. De ny Veje, Krohn havde ført ind
paa, krævede imidlertid Uddybning. Virksomheden
blev derfor 1895 omdannet til et
Aktieselskab, og da dette 1897 modigt gjorde J. F.
Willumsen til Fabrikkens kunstneriske Leder,
blev Resultatet, at den paa Verdensudstillingen
1900 i Paris vandt en afgørende Sejr.
Fabrikken var naaet til at have sin egen Stil, en
kraftig og mandig Stil, der synes lykkelig at skulle
opretholdes, ogsaa efter at Willumsen er traadt
tilbage (1900). I den flg. Periode er det navnlig
Prof. Hans Tegner, som øver Indflydelse paa
den kunstneriske Udvikling. I Fabrikkens
Jubilæumsaar 1903 kunde det danske
Kunstindustrimuseum i en seværdig Udstilling vise
dens betydningsfulde Udvikling, der yderligere
illustreredes i den administrerende Direktør
Harald Bing’s Bog »Porcelænsfabrikken B. & G.
1853—1903«. Siden 1911 sysler Fabrikken ivrigt
og heldigt med Fremstillingen af kunstnerisk
Stentøj.
(C. N.). R. B.
Bingham [↱biŋəm], Joseph, eng. kirkelig
Arkæolog (1668—1723), studerede i Oxford, var
Præst i Headbourn-Wortley ved Winchester,
derpaa i Havart ved Portsmouth. Hans Værk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
