Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bindesbøll, Michael Gottlieb Birckner, dansk Arkitekt, (1800-1856) - Bindesbøll, Severin Claudius Wi1ken, dansk Biskop, (1798-1871) - Bindesbøll, Thorvald, dansk Arkitekt, (1846-1908) - Bindestue, Strikkestue - Bindetraad er tyndt udglødet Jerntraad - Bindevæv, se Væv. - Bindevævsbetændelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jernbanebygninger, Næstved Apotek og Raadhusene
i Thisted og Stege; Træmotiver i Præstegaarde
og Villaer og til Dels i Bygningerne paa
Klampenborg Badeanstalt, og endelig har han uden
Stilhensyn, kun med praktiske Formaal for
Øje, opført bl. a. Ting- og Arresthusene paa
Nørrebro og i Odense, Landbohøjskolen,
Sindssygeanstalterne ved Aarhus, Roskilde og
Vordingborg, Arbejderboligerne paa Østerfælled.
Fl. af hans rigeste og aandfuldeste Projekter
kom desværre aldrig til Udførelse, som til
Universitetsbiblioteket og Zoologisk Museum. B.’s
kunstneriske Begavelse var i høj Grad af
dekorativ Art; her kan mindes om Monumenter,
som Frederik VII’s paa Rytterknægten paa
Bornholm, Gravmæler, som Rask’s paa
Assistens Kirkegaard, Møbler, Malerirammer etc.,
Dekorationen af Univ.’s Festsal, Restaurationen
af Kronborg Slotskirke og Udvidelsen af det
gl. kgl. Teaters Tilskuerplads. B.’s Talent var
rigt og frodigt, men af en egen uberegnelig
Natur; han var et kraftigt, livfuldt Menneske,
og som Kunstner hørte han til de betydeligste
i den Høyen’ske Kreds. (Litt.: Chr. Bruun
og L. P. Fenger, »Thorvaldsen’s Museums
Historie«; »Bindesbøll’s Tegninger i
Kunstakademiets Bibliotek«).
(E. S.). C. B-r.
Bindesbøll, Severin Claudius Wilken,
dansk Biskop, f. 16. Febr 1798, d. 30. Jan.
1871, Broder til ovenn. 1816 blev B. Student
fra Roskilde Katedralskole, 1821 teol. Kandidat,
1824—29 var han Alumnus paa Borch’s
Kollegium. I 17 Aar levede han som Manuduktør
og Religionslærer i Kbhvn, kun afbrudt af en
2-aarig Udenlandsrejse. 1838 blev B. Sognepræst
for Nakskov og Branderslev, 1852 viedes han til
Biskop for Aalborg Stift, hvorfra han 4 Aar
efter forflyttedes til Lolland-Falsters Bispestol.
B. var en from Kristen og en vennesæl Mand,
for hvem intet menneskeligt var fremmed. Hans
kunstneriske Sans udvikledes ved Samlivet med
Broderen, politisk Interesse havde han fra
Hjemmet. 1848 var han kongevalgt Medlem af
Stænderforsamlingen i Roskilde, 1866—70
Landstingsmand og 1868 Medlem af
Kirkekommissionen. Efter hans Død udgav Biskop
Monrad og Stiftsprovst Kofoed-Hansen en
Prædikensamling af ham: »Tanker til Eftertanke over
Søn- og Festdags Evangelier« [2. Opl. 1875].
L. M.
Bindesbøll, Thorvald, dansk Arkitekt, f.
21. Juli 1846, d. 27. Aug. 1908. Søn af ovenn.
M. G. B. B., gennemgik Akademiet og erhvervede
1882 den lille Guldmedaille for »En Badeanstalt
i ital. Renaissancestil«. Af de ejendommeligste
og bedst kendte Bygninger, han har opført, kan
narvnes Hjuleberg i Halland, samt i og ved
Kbhvn Postfunktionærernes Stiftelse,
Restaurationen Capella (Frihavnen), Bombebøssen
(Christianshavn) samt Frøkenerne Melchior’s, Etatsraad
Bestle’s og Kunsthandler Kleis’ Villaer. 1900
ledede han Arbejderne paa den danske Afdeling
af Paris-Udstillingen. Hans betydeligste
Monumenter er Mindesmærket for Kampen 2. Apr.
(Kastelsvolden) samt Gravmælerne over Martin
Hammerich, Emil Hartmann og Direktør Kühle
(Vestre Kirkegaard). I Viborg Domkirke har
han arbejdet sammen med Joakim Skovgaard
og udført Glasmalerierne saavel her som i
Søndersogns Kirke, og i Forening med samme
Mester har han desuden komponeret
Springvandene i Raadhusgaarden og paa
Raadhuspladsen (det sidste ufuldendt), med J.
Skovgaard og Aug. Jerndorff Tegningerne til det
kostelige Illustrationsværk Troldtøj (Tekst af H.
Drachmann).
Sin videst rækkende Bet. har B. utvivlsomt
ved sin omfattende Virksomhed i Kunsthaandværkets
Tjeneste, idet han har gjort Tegninger
og Modeller til en Mangfoldighed af keramiske
Arbejder, af hvilke han desuden selv har
udført en stor Del dekorerede Fade, Krukker o.
s. v., til Smykker o. a. Metalarbejder, Møbler,
Billedrammer, Bogbind og meget andet, alt
originalt og fuldt af Liv og Kraft, ofte af
udmærket Skønhed, et og andet ogsaa præget af
Hang til Bizarreri. Paa yngre Kunstnere og
Kunsthaandværkere har han udøvet en stærk
Indflydelse, der tit har været til det gode,
medens den i andre Tilfælde har ledet til aandløs
Eftersnakken og tom Manierisme.
(S. M.). C. B-r.
Bindestue, Strikkestue. I Bindeegnene (s.d.)
bestod den Skik, som i de senere Aar er gaaet
af Brug, »at fl. Familier ell. rettere ugifte
Individer af fl. Huse samledes om Vinteraftener paa
eet Sted, 10, 12 og fl. i Tallet, til saakaldte B.
De tog alle Sæde omkr. et Bord. Af enhvers
Uldnøgle udmaaltes nu lige mange Favne, alt
i Forhold til Tiden, de forud havde bestemt at
være samlede; Garnet blev lagt (i en »Rinkning«)
paa Bordet, men Enderne kastedes over
en Krog, som Binderne havde fastsyet oven
for det venstre Armhul (ell. en Krog i
Loftet). Ved Skinnet af en Lampe, som hang
fra Loftet midt over Bordet, og under Eventyr
og Sang af de mest Begavede ell. under
Samtaler om Dagens og Egnens Begivenheder bandt
man nu ivrig fort til Midnat og stundom
længere«. B. har haft Bet. ved i lange Tider at
bevare Erindringen om gl. Sagn, Sange m. m.
De er forevigede ved Blicher’s berømte Novelle
»E Bindstouw« (1842). (Litt: St. St.
Blicher, »Viborg Amt« [Kbhvn 1839], S. 157; E.
T. Kristensen, »Jyske Folkeminder« I
[Kbhvn 1871], S. V ff.; H. F. Feilberg,
»Dansk Bondeliv« [Kbhvn 1889], S. III ff.).
V. D.
Bindetraad er tyndt udglødet Jerntraad, der
benyttes til Sammenbinding af Dele, der skal
loddes m. m.
E. Th.
Bindevæv, se Væv.
Bindevævsbetændelse. Da Bindevæv er
udbredt saa at sige over hele Legemet, kan B.
ogsaa findes overalt. B. opstaar af alle de forsk.
Aarsager, som fremkalder Betændelse i
Legemets forsk. Dele. Og det er da som overalt
ved Betændelserne væsentlig Infektion, vi her
finder som Aarsagen. Hvis de alm. Betændelsesvækkere
kommer ind i Bindevævet gennem
Saar ell. med Blodstrømmen, opstaar der en
B., der aabenbarer sig ved de alm.
Betændelsessymptomer (se Betændelse), og det
afhænger nu af mange forsk. Omstændigheder,
hvorledes den udvikler sig, saaledes at
Infektionsstoffets Art og Mængde, Personens
Disposition, Stedet, hvor B. findes, betinger den
større ell. mindre Udbredning, B. faar, den
større ell. mindre Voldsomhed, hvormed den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
