- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
245

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Billington, Elisabeth (f. Weichsel), Sangerinde, (1768-1818) - Billion (fr.), hos de germanske Folk en Million Millioner - Billiton (Blitong), nederlandsk indisk Ø - Billmark, Karl Johan, sv. Tegner og Litograf (1804-70) - bill of attainder, se Bill. - bill of exchange, se Bill. - bill of exchequer, se Bill. - bill of lading , se Bill. - bill of rights, se Bill. - bill of sale, se Bill. - Billom, By i det fr. Dept Puy-de Dorne, - Billon (fr.) har opr. betydet det samme som Barre (s. d.) - Billot, Jean Baptiste, fr. General, (1828-1907) - Billotte, René, fr. Maler, (1846- ) - Billroth, Christian Albert Theodor, tysk Læge, (1829-1894) - Billunger kaldes den Linie af Sachsens Hertuger, der nedstammer fra Herman Billung

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


forlod hun London og drog til Italien, hvor
hun fejrede store Triumfer; i Neapel mistede
hun sin Mand, giftede sig igen 1799, men lod
sig kort efter skille. 1801 kom hun tilbage til
London, hvor hun optraadte til 1809, trak sig
saa tilbage til Privatlivet, forsonede sig med
Manden (1817) og drog til en Landejendom ved
Venedig, hvor hun døde Aaret efter.
S. L.

Billion (fr.), hos de germanske Folk en
Million Millioner, hos de romanske Folk kun
tusinde Millioner, d. s. s. en Milliard.

Billiton [ell. ↱bi-?] (Blitong), nederlandsk
indisk Ø, skilt fra Biangka ved Gaspar-Strædet,
fra Borneo ved Karimata-Strædet, danner et
Residentskab, 4842 km2 med (1905) 36858 Indb.,
hvoraf c. 10000 Kinesere, faa Europæere, Resten
Malaier. Øen er omgivet af Skær og Koralrev;
det indre er bjergfuldt og skovrigt. Der produceres
Tin, dernæst Kautsjuk, Peber, Sago og Kokos.
M. V.

Billmark, Karl Johan, sv. Tegner og
Litograf (1804—70). B. lærte først Kobberstikkerkunsten
under Forssell. men slog sig snart paa
Litografien. Hans talrige Rejser — i 37 Aar
var han desuden bosat i Paris — gav Stof til
en Mængde gode Landskabs- og Arkitekturbilleder,
saaledes i Værket »Pittoresk resetur från
Stockholm till Neapel« og senere i hans Hovedværk
»Sverige« med mange Prospekter fra Sthlm
og Omegn, udførte i litografisk Farvetryk (1853—68).
Hans Blyantskitser og Akvareller viser
fin Opfattelse af landskabelige og arkitektoniske
Motiver.
A. Hk.

bill of attainder [↱bi£-əv-ə↱teində], se Bill.

bill of exchange [↱bi£-əv-eks↱t∫eindз], se Bill.

bill of exchequer [↱bi£-əv-eks↱t∫ekə], se Bill.

bill of lading [↱bi£-əv-£eidiŋ], se Bill.

bill of rights [↱bi£-ə-↱ra^its], se Bill.

bill of sale [↱bi£-əv-↱sei£], se Bill.

Billom [bī↱jǡ], By i det fr. Dept Puy-de Dôme,
Arrond. Clermont, ved en Biflod til Allier, har
en interessant, fra 12. Aarh. stammende Kirke
(St Cerneuf), c. 3800 Indb., Industri i Lærred,
Traad og Fajance, samt Handel med Korn og
Kvæg. B., formodentlig grundet i den senere
Romertid, var tidligere befæstet og en betydelig
By, især paa Merovingernes Tid.
G. Ht.

Billon [bi↱jǡ] (fr.) har opr. betydet det samme
som Barre (s. d.), men benyttes nu hovedsagelig
som Betegnelse for en Legering af et ædelt
og et uædelt Metal, i hvilken det sidste er
stærkest repræsenteret, altsaa f. Eks. den
Blanding, hvoraf de skandinaviske Tiørestykker
udmøntes, idet Tiøren indeholder 0,58 g Sølv
og 0,87 g Kobber. Man benytter dernæst
Ordet B. ell. monnaie de b. som
Betegnelse for de Mønter, der udmøntes af en
saadan Legering, navnlig de tidligere fr.
10-Centimer. I Frankrig udmøntes slige
Mønter ikke længer, og efter at man nu kun der
har større Mønter, der indeholder mere ædelt
end uædelt Metal, og Smaamønter, der laves
af Bronze, kaldes disse sidste B. Ordet kan
altsaa nu siges at være gaaet over til at betyde
smaa Skillemønter. Det bruges endvidere om
slidte og beklippede Mønter, og da det endelig
ogsaa kan benyttes som Betegnelse for
Møntværkstedet, maa man vistnok sige, at der er
faa Ord, der har saa mange forsk. Bet.
Billonage er en Fællesbetegnelse for forskellige
ulovlige Transaktioner med B.
(E. M.). Th. O.

Billot [bi↱jo], Jean Baptiste, fr. General,
f. 15. Aug. 1828, d. 1907. Han uddannedes paa
St Cyr og kom ind i Generalstaben. Efter mange
Aars Tjeneste i Algier, hvor han 1852—69
avancerede til Oberstløjtnant, kaldtes B., der ogsaa
havde deltaget i Ekspeditionen til Meksiko, ved
Udbruddet af Krigen 1870 tilbage til Frankrig
og blev Stabschef ved Divisionen Laveaucoupet
i II. Korps. Han deltog i Kampene ved Spichern
og Metz, undslap af Fangenskabet efter
Kapitulationen og sattes i Spidsen for det nydannede
18. Korps. I Spidsen for dette kæmpede han
ved Beaune-la-Rolande og deltog i Bourbaki’s
Tog mod Belfort og i Kampen ved Lisaine. Da
den fr. Østhær trængtes ind over den schweiziske
Grænse, lykkedes det B. at føre sit Korps
langs Jura-Bjergene, og han undgik derved
Marchen ind i Schweiz. Han forfremmedes 1871 til
Brigadegeneral, 1878 til Divisionsgeneral og fik
1879 Kommandoen over 15. Korps i Marseille.
1882 indtraadte han i Freycinet’s Kabinet som
Krigsminister, men forblev i denne Stilling kun
til 1883, hvorefter han 1884—88 kommanderede
1. Armékorps i Lille. 1896 blev han for anden
Gang Krigsminister indtil 1898. B. var en
meget ivrig Politiker, valgtes 1871 til
Nationalforsamlingen og blev 1875 Senator paa Livstid.
Han tilhørte det republikanske Venstre, hvis
Fører han var. Han havde betydelig
Indflydelse, og det var ham, der 1878 foranledigede
den franske Generalstabs Omorganisation efter
preuss. Mønster. 1898 traadte han ud af aktiv
Tjeneste.
B. P. B.

Billotte [bi↱jåt], René, fr. Maler, f. 1846 i
Tarbes, Elev af Fromentin, har især vundet
Navn ved sine Landskaber — i trist Graavejrs-
og Taagestemning — fra Paris’ umiddelbare
Omegn. I Luxembourg-Samlingen i Paris ses
La neige à la porte d’Asnières, i Berlins
Nationalgaleri »Maanen staar op over Stenbruddet
i St Denis«. Paa den internationale Kunstudstilling
i Kbhvn 1897 saas »Maanen staar op over
Stenbruddene ved Soisy«.
A. Hk.

Billroth [↱bilro.t], Christian Albert
Theodor
, tysk Læge, f. 1829, d. 6. Febr 1894.
Han studerede ved forskellige tyske Univ., blev
1852 Dr. med. i Berlin og var i fl. Aar derefter
Assistent ved den bekendte Kirurg v. Langenbeck’s
Klinik. 1860 blev han Prof. i Kirurgi i
Zürich og fra 1867 i Wien. Han blev snart en
meget bekendt Kirurg og har været en
overordentlig flittig Forf. Mest bekendt er »Die
allgemeine chirurgische Pathologie und
Therapie«, der er udkommet i en stor Mængde
Opl. og overs. paa mange Sprog. Sammen med
v. Pitha har han udg. en stor »Handbuch der
allgemeinen u. speciellen Chirurgie« (1865—82),
og sammen med Lücke har han udg. »Deutsche
Chirurgie«, ligeledes et stort Samlerværk. Han
har desuden skrevet en stor Mængde værdifulde
Afh.
G. N.

Billunger kaldes den Linie af Sachsens
Hertuger, der nedstammer fra Herman
Billung
, en af Otto I’s trofasteste Mænd og af
Kejseren indsat som Hertug i hans eget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:48:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/3/0289.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free