Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bille, Carl Steen Andersen, dansk Journalist, Politiker og Embedsmand, (1828-1898)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bille, Carl Steen Andersen, dansk
Journalist, Politiker og Embedsmand, f. i
Nykjøbing p. F. 1. Juli 1828, d. 11. Novbr 1898.
Han blev Student 1846 og valgte det jur. Studium.
B.’s livlige Natur blev stærkt revet med af
Krigsaarenes Begivenheder, og et Sommerbesøg
i Paris 1848 skærpede yderligere hans Interesse
og Blik for Tidens Rørelser. Da Bogtrykker S. B.
Salomon, som under Krigen havde udgivet et
meget udbredt Skillingsblad »Nyeste
Postefterretninger«, 1851 ønskede at udgive et
Dagblad som en Slags Fortsættelse heraf, søgte
han journalistisk Assistance og fandt den, paa
den senere Bankdirektør Martin Levy’s
Anbefaling, hovedsagelig hos den unge juridiske
Student B. Bladet kom til at hedde »Middagsposten«,
og B. blev 1. Juli 1851 dets anonyme
Redaktør. 24. Novbr s. A. afløstes det af
»Dagbladet«, som B. ved Nytaar 1853 selv blev Ejer
af. Jævnsides med sin Redaktørvirksomhed
fortsatte han sine Eksamensstudier og blev
1853 cand. jur. Det varede ikke længe, inden
»Dagbladet« blev en Magt i dansk Politik. Det
var livligere og mere aktuelt end noget andet
dansk Blad paa den Tid og har paa forskellige
Omraader vundet ny Jord ind for Journalistikken
i Danmark. Saaledes fik det megen Bet.
for Udviklingen af Kbhvn’s kommunale Forhold,
idet det optog adskillige herhenhørende Emner
til selvstændig og livlig Behandling og gav
Stødet til betydningsfulde kommunale Reformer.
Paa sine gentagne Rejser til England satte
B. sig med Forkærlighed ind i den Art Forhold,
og hans praktiske Sans og hurtige Hoved
gjorde, at det blev noget andet og mere end
flygtige Journalistindtryk, han bragte hjem med
sig. I Politik var han helt ud det nationalliberale
Partis Mand og i det hele en endnu mere
typisk Repræsentant for dets ledende Kredses
Tænkemaade og Fornemmelser end selve dets
journalistiske Førstemand, C. Ploug. Han
sloges med saa godt Humør og saa hvasse Vaaben
som nogen mod de Bluhme’ske og Ørsted’ske
Ministerier; men hans egentlige Specialitet var
dog Kampen mod Bondevennerne, som han
førte med en overordentlig polemisk Dygtighed,
parret med en høj Grad af Hensynsløshed. Især
forstod han at faa Latteren paa sin Side ved
sine Skildringer af bondevenlige Partiinteriører.
I disse halvt novellistiske Artikler gav han sit
polemiske Lune de frieste Tøjler og sparede
ikke paa kraftige Farver. Det var hovedsagelig
gennem dem, Byernes Overklasse og Mellemstand
fik deres Forestillinger om Bondepartiet
fæstnede, og disse Forestillinger avlede en
Uvillie og Foragt, som, overført paa andre
Personer og Forhold, har virket helt hed til vore
Dage.
Efter det Ørsted’ske Ministeriums Fald blev
»Dagbladet« i det hele en trofast Støtte for de
Ministerier af i Beg. svagere, senere stedse mere
udpræget nationalliberal Farve, som fra Decbr
1854 saa godt som uden Afbrydelse afløste
hinanden helt ned til Katastrofen 1864. Især
var Bladet nøje knyttet til den Mand, der mere
og mere blev Sjælen i disse Ministerier, Hall,
og i Reglen forsvarede ell. undskyldte det hans
Politik, selv hvor den forekom »Fædrelandet«
og den mere yderliggaaende Fløj af det
nationalliberale Parti uklar og vaklende. M. H. t.
Eksperimentet med »den konstitutionelle Helstat«,
Nølerpolitikken over for Tyskland og det
i 1850’erne relativt køligere Forhold til
Skandinavismen støttede »Dagbladet« saaledes det
nationalliberale Regeringsparti over for
»Fædrelandet«. Under disse Kampe steg Bladets
Indflydelse og Udbredelse bestandig, og det blev,
journalistisk set, ubetinget, og, politisk set, i
alt Fald til Tider Landets ledende Blad.
Naturligvis opnaaedes denne Position ikke alene
ved journalistisk Kvikhed og polemisk Færdighed,
men ikke mindre ved den Kundskabsfylde
og beundringsværdige Evne til i en klar og let
tilegnelig Form at behandle selv meget
komplicerede og »tørre« Emner, som B. sad inde
med.
14. Juni 1861 valgtes B. første Gang til
Folketingsmand for Kbhvn’s 5. Valgkreds, som han
siden uafbrudt repræsenterede, indtil han
frivillig traadte tilbage fra det politiske Liv. Han
viste sig i Rigsdagen i Besiddelse af et stort
Talertalent og var i Debatten en Kraft af
uvurderlig Bet. for sit Parti, men nogen egl. ledende
Stilling opnaaede han dog ikke. Ogsaa som
Rigsdagsmand var Kampen mod Bondevennerne
hans Hovedforce; men ved Siden heraf gav
han jævnlig Beviser paa, at han ogsaa magtede
den mere saglige og positive Side af
Rigsdagsvirksomheden. 1872 fratraadte han
Redaktionen af »Dagbladet« og solgte dette til et
Konsortium, hvorefter han som Direktør overtog
Ledelsen af det nystiftede kjøbenhavnske
Byggeselskab. S. A. valgtes han for første Gang til
Borgerrepræsentant i Kbhvn. 1876 nedlagde han
sin Direktørpost og levede nu nogle Aar paa
Rejser ell. beskæftiget med Politik og litterære
Arbejder. Under denne Periode var det, han
1878 paa det kgl. Landhusholdningsselskabs
Opfordring rejste til England for gennem Pressen
og ledende Personer, med hvem han havde
opnaaet Forbindelse, at modvirke de Bestræbelser,
som da gjordes for at hemme ell. endog
helt hindre Udførslen af levende Kvæg fra
Danmark til Storbritannien. Hans energiske
og dygtige Arbejde i denne Sag kronedes med
Held, og han bidrog væsentlig til at opnaa den
gunstige Stilling for Kreatureksporten, som
Danmark en Række Aar bibeholdt. 1880 udnævntes
B. til Chargé d’affaires og Generalkonsul i
Washington og virkede fire Aar igennem i
denne Stilling med vanlig Energi og Evne til
 |
| C. S. A. Bille. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
