Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides / 222 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Billault, Adolphe, fr. Statsmand, (1805-1863) - Billberg, Gustaf Johan, sv. Embedsmand og Naturforsker, (1772-1844) - Billbergia Thunb., Slægt af Ananasfam., - Bille (Bilene), en 63 km lang Biflod til Elbens højre Bred - Bille (Bilde), dansk Adelsslægt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Billault [bi↱jo], Adolphe, fr. Statsmand,
f. 12. Aug. 1805, d. 13. Oktbr 1863. B. blev tidlig
Advokat i Nantes, 1830 Medlem af Byraadet og
1834 af Departementsraadet, samt valgtes 1837
til Deputeretkamret. Her sluttede han sig til
Oppositionen og tog særligt Del i Forhandlinger
om Handels- og Jernbanespørgsmaal. 1840
var han Understatssekretær i Handelsministeriet
under Thiers, hørte siden igen til
Oppositionen og rettede stadige Angreb paa
Regeringens udenrigske Styrelse og paa dens
Forvanskning af Valgene; dog billigede han dens
Optræden 1846 ved den sp. Dronnings og
hendes Søsters Giftermaal. Efter Februar-Revolutionen
1848 stemte B. i Nationalforsamlingen i
Reglen med de maadeholdne Republikanere;
men da Prins Louis Napoleon var blevet
Præsident, hørte han til dennes hemmelige
Raadgivere, hvorimod han ikke genvalgtes til
Nationalforsamlingen 1849. Efter Statskuppet, 2.
Decbr 1851, blev B. Formand for den lovgivende
Forsamling; blev Juni 1854 Indenrigsminister
indtil Febr 1858 (afgik som Følge af Orsini’s
Mordforsøg paa Kejseren), men indtraadte
Novbr 1859 paa ny i Regeringen, først som
Indenrigsminister og Novbr 1860 som den første
»Taleminister«, der i Kamrene skulde være
Ordfører for Regeringens Politik; endelig blev han
Juni 1863 Førsteminister; men knap i 4 Maaneder.
1867 blev der rejst en Statue af B. i Nantes.
E. E.

Billberg [↱bilbærj], Gustaf Johan, sv.
Embedsmand og Naturforsker, f. i Karlskrona
1772, d. i Sthlm 1844. Skønt han, som Naturhistoriker,
aldrig hævede sig over Dilettanternes
Kreds, skylder Videnskaben ham dog Tak,
fordi han, efter J. W. Palmstruch’s Død,
besørgede udg. 3 Bd af dennes efterladte,
prægtige Værk »Svensk Botanik«. Mindre Interesse
har derimod hans egne Arbejder, saasom
»Economisk Botanik« (1815) og »Svensk Zoologie«
(1806—25).
R. H. S.

Billbergia Thunb., Slægt af Ananasfam.,
fleraarige Urter, hvis Blade er tornede ell. fint
savtakkede, ofte rullede om hinanden i et langt
stift Rør. De smukt farvede Blomster sidder i
Aks ell. Top, med store, ofte pragtfuldt farvede
Højblade; Frugten er et Bær. 30—40 Arter, der
vokser epifytisk paa store Træer i det tropiske
Amerika, særlig Brasilien.
A. M.

Billbérgia nutans H. Wendl. er en god
Stueplante, der blomstrer let og villigt i Vintertiden.
Bladene er lange, smalle og blaaliggrønne. De
lange, elegant bøjede Blomsterstængler bærer
en Mængde hængende Blomster i en ensidig
Klase. Blomsterne er rødliggule med blaa Rande
og store rosafarvede Dækblade ved Grunden af
hver Blomst.
L. H.

Billbergia nutans.

Bille (Bilene), en 63 km lang Biflod til
Elbens højre Bred, løber paa Grænsen af
Holsten og Lauenburg, derpaa gennem Vierlandene
og udmunder i Elben lige oven for Hamburg.
Sammen med Elben danner B. Øen Billwerder,
som skiller Byen fra Vierlandene, og paa
hvilken der ligger Byerne Billwerder an
der B., (1910) 2792 Indb., og Billwerder
Ausschlag (som 1894 blev indlemmet i
Hamburg); begge har Industri og Skibsbyggeri.
G. Ht.

Bille (Bilde), dansk Adelsslægt, som fører
et af rødt og Sølv delt og tre Gange tværdelt,
af en Vildmand holdt Skjold, paa Hjælmen to
af rødt og Sølv tre Gange tværdelte Vesselhorn,
hvert besat med 4 Paafuglefjer og derimellem
en Paafuglefjer, er en af Danmarks ældste og
berømmeligste Ætter. Et lgn. Vaaben førtes
af de i 16. Aarh. uddøde Biller i Schlesien, der
altsaa synes at have fælles Herkomst med de
danske Biller. Ogsaa Slægten Ebersbach i
Schlesien har ført Billevaabnet.

Billeætten kendes fra Midten af 13. Aarh. og
førte allerede da sit Slægtsnavn. De første
Mænd af Navnet B., som kendes hist., er Hr.
Jakob B. (1246) og hans Broder, Thorkel
B., hvis Søn Niels Thorkilsen 1267 blev
sat i Band som Erik Glipping’s Tilhænger i
dennes Strid med Ærkebiskop Jakob Erlandsen.
Den sammenhængende Slægtrække
begynder ved 1300 med Jon B., hvis Sønnesøn
Esbern Nielsen 1365 var Kongens Kansler,
og hans Brodersøn var Lunds Ærkebisp
Peder Lykke, der sad paa Konciliet i
Konstanz 1415; Bispens Brodersøn, Hr. Torbern
B., var den første Ejer af Svanholm, som i 200
Aar var og nu atter i over 100 Aar har været i
Slægtens Besiddelse. Gennem Torbern B.’s.
Sønnesøn, Aarhusbispen Ove B. og
Rigshovmesteren Esge B. o. s. v., naaede Slægten
den Rigdom, Magt og Indflydelse, som i de flg.
Aarh. stiller den fremmest i Rækken bl. de
danske Adelsætter.

En stor Mængde af Landets største og bekendteste
Gaarde kom efterhaanden i B.’nes Eje.
Saaledes: Allindemagle, Solbjærg, Svanholm,
Bjærgbygaard, Egede, Sandholt, Søholm,
Bregentved, Hvedholm, Kjærgaard, Rynkebygaard,
Billeskov, Skjerrildgaard, Ørumgaard, Tirsbæk,
Holbækgaard, Stenalt, Faarupgaard, Egeskov,
Møllerup, Billeshave, Bjørnsholm, Bangsbo,
Meilgaard, Sødal, Restrup, Truelsholm, Billesbølle,
Havrelykke, Vallø, Holsegaard, Lyngbygaard,
Mogenstrup, Ellinge, Ørtofte, Nielstrup,
Vandaas, Næsbyholm, Rosendal, Billesholm,
Gammelkjøgegaard, Vreilevkloster, Aarup, Heiselt,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>