Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bigorre, bjergfuldt Landskab i det sydvestlige Frankrig - bigot, af tysk bei Gott, »ved Gud«, skinhellig; Bigotteri, Skinhellighed. - Bigourdan, Guillaume, fr. Astronom, (1851- ) - Big Rapids, By i U. S. A., Stat Michigan - Bihac, By i Bosnien, ligger 100 km V. f. Banjaluka - Bihar, ung. Komitat Ø. f. Theiss ved Transsilvaniens Vestrand - Bihar, se Behar. - Bihar-Bjergene, mellem Floderne Hvide og Hurtige Koros i de ung. Komitater Bihar, Kolozs og Torda-Aranyos - Bihari, Sandor (Alexander), ung. Maler, (1856-1906) - Bihé, Landskab i den sydlige Del af den portug. Koloni Angola i Vestafrika - Bihøg, se Hvepsevaage. - Biilmann, Einar Christian Saxtorph, dansk Kemiker, (1873- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var Turba med Borgen B., det senere Tarbes.
Kristendommen indførtes i Slutn. af 3. Aarh.
406—07 blev Landet hærget af Vandaler og
Svever og 419 erobret af Vestgoterne, som
fordreves af Frankerne 507. 819 gav Ludvig
den Fromme B. som arveligt Grevskab til Loup
Donat. Under en Arvestrid inddrog Filip IV
den Smukke B. i Slutn af 13. Aarh. og gav sin
Søn, den senere Karl den Smukke, Titel af
Greve af B. 1360 blev B. erobret af Englænderne,
men allerede 1369 fordrev Indbyggerne
de Fremmede og gav sig atter ind under Frankrig.
1425 skænkede Karl VII Grevskabet B. til
Jean de Grailly, Greve af Foix; herved
knyttedes B. sammen med Béarn og delte fra nu
af dettes Skæbne, saa at det endelig kom ind
under den fr. Krone ved Henrik IV’s
Tronbestigelse.
G. Ht.
bigot [da. -↱gåt, fr. ↱go], af tysk bei Gott,
»ved Gud«, skinhellig; Bigotterī,
Skinhellighed.
Bigourdan [bigur↱dã], Guillaume, fr.
Astronom, f. 6. Apr. 1851 i Sistels
(Tarn-et-Garonne), ansattes 1877 som Astronom ved
Observatoriet i Toulouse og 1879 ved
Observatoriet i Paris. B. er siden 1903 Medlem af
Bureau des longitudes. Foruden talrige mindre,
astron. Meddelelser i Fagskrifter og i det fr.
Akademis Skrifter (Medlem siden 1904) har B.
skrevet: Histoire de l’astronomie de Toulouse
de l’origine à la fondation de l’observatoire
actuel (1886), Le système métrique des poids et
mesures (1901). Af hans talrige mikrometriske
Observationer af Stjernetaager og Stjernehobe:
Observations de nébuleuses et d’amas stellaires
er hidtil udkommet I, II, III, IV, V (1899—1911).
Han har udg.: Pingré, Annales célestes du
XVII siècle (1901) og Delambre: Grandeur
et figure de la terre (1912).
J. Fr. S.
Big Rapids [↱big-räpidz], By i U. S. A., Stat
Michigan, ligger 80 km N. f. Grand Rapids ved
Maskegon River. (1910) 4500 Indb. B. R. har
Savmøller og Tømmerhandel.
Bihač [↱bihat∫], By i Bosnien, ligger 100 km
V. f. Banjaluka i Nærheden af den kroatiske
Grænse. (1900) 4500 Indb., der for en stor Del
er Muhammedanere. Ved B., der er anlagt i
13. Aarh. af Kong Bela IV af Ungarn og har
et befæstet Slot, er der ofte blevet udkæmpet
heftige Kampe mellem Østerrigerne og Tyrkerne,
saaledes 1592, 1697, 1717, 1739 og 1878.
H. P. S.
Bihar [↱bihår], ung. Komitat Ø. f. Theiss ved
Transsilvaniens Vestrand, omgives mod N., V.
og S. af Komitaterne Szilágy, Szatmár, Szabolcs,
Hajdú, Békés og Arad, mod Ø. af de transsilvanske
Komitater Torda-Aranyos og Kolozs
(Klausenburg); det er 10609 km2 med (1910)
582132 Indb., deraf 52,8 % Magyarer, som mest
er Reformerte og bor i de vestlige, lavtliggende
Dele, 44,9 % Rumæner, som mest er
Græsk-Katolikker og bebor Bjergegnene mod Ø.; 3 %
er Jøder. Komitatet gennemskæres af fl. Linier
af den ung. Statsbane og har til Hovedstad
Grosswardein ell. Nagy-Várad; Flækken B., N.
f. Grosswardein, har givet Komitatet Navn.
Den østlige Del af B. opfyldes af Bihar-Bjergene,
den vestlige Del er et Sletteland, hvor sumpede
og sandede Partier veksler med meget
frugtbare Strækninger, og som gennemstrømmes af
Körös’ Kildefloder, Berettyó, Hurtige og Sorte
Körös afgiver Kobber, Bly, Jernerts og noget
Sølv og 27,7 % af Arealet er Skov, 46,3 % er
Agerland; der dyrkes især Hvede, Majs og
Rug samt Kartofler, desuden Tobak, Hamp,
Meloner, Frugt og (især i Bjergegnene) Vin.
Husdyravlen har stor Bet. (især Svin, Faar og
Hornkvæg). Der er Bjergværksdrift paa Jern
og Kobber; Hurtige Koros fører Guldsand.
G. Ht.
Bihar, se Behar.
Bihar-Bjergene [↱bihår], mellem Floderne
Hvide og Hurtige Körös i de ung. Komitater
Bihar, Kolozs og Torda-Aranyos, udgør den
højeste Del af de transsilvanske Malmbjerge
(Kukurbeta, 1849 m), har meget vilde
Bjergformer, Huler og underjordiske Bække og er
rige paa Jern, Kobber og Marmor.
G. Ht.
Bihari [↱bihåri], Sándor (Alexander),
ung. Maler, f. 1856, d. 1906 i Budapest. Ved
Spareskillinger fra en Retoucheurvirksomhed skaffede
han beskedne Midler til den første Kunstundervisning,
kom ved en Kunstvens Hjælp i Lære hos
J. P. Laurens i Paris, hvor hans humoristiske
Genrebillede »Cylinderhatten prøves« vakte
Opmærksomhed, og drog derefter tilbage til
Ungarn. Her har han behandlet Folkelivet,
særlig fra Szolnok-Egnen, i en Række Billeder,
der udmærker sig ved kraftig Karakteristik og
humoristisk Sans, som »Zigeunere, med en
itubrækket Violin, for Landsbydommeren« (1886;
i det kgl. Slot i Budapest), »En Landsbystodder«;
Arbejder som »Bøndernes Aftensmaaltid
paa Pusta’en« og »En rumænsk Begravelse«
anslaar alvorligere Strenge.
A. Hk.
Bihé [bi↱æ], Landskab i den sydlige Del af
den portug. Koloni Angola i Vestafrika, ligger
i 1700 m’s Højde i Kuansas, Kunenes og
Kubangos Kildedistrikt paa en særdeles frugtbar
Højslette. 6500 km2 med 95000 Indb.
Indbyggerne er en Blandingsrace af forskellige
Negerstammer. Mændene ernærer sig mest som
Bærere ved Karavaner. Hovedbyerne Belmonte
og Kangombe ligger nær ved hinanden.
C. A.
Bihøg, se Hvepsevaage.
Biilmann, Einar Christian
Saxtorph, dansk Kemiker, f. i Kbhvn 10. Maj
1873, blev Student 1891, tog 1893 Adgangseksamen
til den polyt. Læreanstalt og kastede sig
derefter over det kem. Studium, hvilket han
afsluttede med Magisterkonferensen 1897. 1898
blev han ansat som Assistent ved Den polyt.
Læreanstalts kem. Laboratorium, vandt 1899
Univ.’s Guldmedaille for en Afh. om Fremstillingen
af Akrylsyre og tog 1904 Doktorgraden
for et Arbejde: »Studier over organiske
Svovlforbindelser«. Siden Oktbr 1902 har B. virket
som Lærer i Kemi ved Officersskolens ældste
Klasse og blev Septbr 1907 udnævnt til Prof. i
Kemi ved Univ. og Bestyrer af dettes kem.
Laboratorium. B.’s videnskabelige Arbejder tager
Sigte paa at gøre Rede for de stereokemiske
Forhold saavel som for Isomeri- og
Polymeriforhold hos organiske Forbindelser og for
Reaktionsmekanikken (bl. a. de Waldenske
Omlejringer) ved organisk kemiske Processer, og
B. har, foruden de ovenn., offentliggjort en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
