Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bier (Apiariæ, Anthopila, Apidæ), en Insektfamilie af de Aarevingedes Orden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tillige hos Arbejderne til det ejendommelige
Stikkeapparat, Brodden, som overalt bestaar
af to Stikkebørster, der ligger i den saakaldte
Brodskede, som atter er omgivet af to
Skedeklapper. Saa længe Brodden ikke bruges,
ligger den indtrukket i Bagkroppen; samtidig
med at den træder ud som Værge, trykker
Musklerne paa Giftsækken, der ved en tynd
Kanal staar i Forbindelse med Brodden, og
Giften flyder da ud i denne. Næppe i nogen
Dyregruppe varierer Behaaringen saa meget
som her. Kun undtagelsesvis mangler den ganske,
den kan som hos visse Snyltehumler være
temmelig ens fordelt over hele Legemet, men
optræder hos de forsk. Slægter i Alm. særlig
rigt paa bestemte St., snart som fine, bløde
Haartotter paa Bryst og Laar, snart overtrækkende
Skinnebenene med tætte, stive Haar;
snart danner den et tæt Lag af grove, stive Børster
paa Bugen; hos Humlebier og selve Slægten
Apis indrander den Bagskinnebenene med
lange Børster, hvorved B.’s Kurv dannes;
ingensteds optræder den dog saa smukt uddannet
som paa Honningbiens Bagben. Behaaringen
spiller en særdeles stor Rolle i B.’s Liv, idet
det er ved den, at Blomsterstøvet indsamles.
De, der ingen Behaaring har, samler det
simpelthen ind i Kroen (Sphecodes) ell. afholder
sig rent fra at samle Støv og lægger
Æg (snylter) hos de Former, som selv er
i Stand til at indsamle Blomsterstøv (Nomada,
Coelioxys o. a.); de andre samler snart med Bug
(Osmia, Anthidium), snart med Laar og Bryst
(Andrena, Halictus), snart med Skinneben; i en
egl. Kurv samles Blomsterstøvet kun hos
Humlerne og hos selve Slægten Apis. — Blomsterstøv
og Honning er alle B.’s Næring baade som
fuldtudviklede Insekter og som Larver. Disse, der
er maddikeagtige, hvide ell. gule, mangler
ganske Ben og er udstyrede med et ganske kort
Hoved. Tarmen er lukket bagtil. Forud for
Puppestadiet gaar som oftest et saakaldt
»Forpuppestadium«. I Puppestadiet ses alle det
fuldkomne Insekts Dele tydelig anlagte. — Hvad
B.’s Udbredelse angaar, da findes de
næsten over hele Jordkloden og optræder allerede
i Grønland med to Humlearter og tiltager
saavel i Artsantal som i Størrelse og
Farvepragt jævnt nedad mod Troperne; medens
Laarsamlere særlig er karakteristiske for de
tempererede Egne, er det især Bugsamlere, der
optræder i Troperne. B. er fundne fossile i
Solenhoferskiferen.
B. deles i solitære og sociale Former. Hos de
førstnævnte bestaar Arten kun af en Han og
en Hun; hver Hun anlægger sin Rede for sig;
mod Vinteren dør begge Køn ud, og kun den i
Træ ell. Jord overlevende Larve bevarer Arten
Vinteren over, de enkelte Celler anlægges
aldrig af Voks, og Hunnen lægger først Ægget,
naar Cellen er fyldt med Blomsterstøv. Hos de
sociale Former Apis, Humler og Slægten
Melipona (Troperne) bestaar Arten af en Han, en
Hun og en Arbejder (ɔ: Hunner med ufuldstændige
Kønsorganer), Samfundet er som hos
Apis fleraarigt ell. som hos Humlerne enaarigt;
hos disse dør nemlig alle Redens Beboere ud
mod Vinteren med Undtagelse af de store
befrugtede Hunner; Cellerne dannes af Voks, og
Hunnen lægger Ægget, førend Cellen er fyldt
med Næringsmasse. Mellem begge disse
Grupper er der Overgange. Der er nemlig
enlige B. (Halictus-Arter), hvor fl. Hunner bygger
paa en fælles Rede, og mange, der i det
mindste benytter samme Flyvehul, hvorfra da
Separatgange gaar ud. Der er ligeledes Former
af enlige B. (Halictus, Xylocopa), hvor Hunnen
ikke dør mod Vinteren; dette staar i alt Fald
hos Slægten Halictus i Forbindelse med et
Generationsskifte af en Foraars- og en
Efteraarsgeneration, af hvilke Foraarsgenerationen
kun bestaar af Hunner, der lægger partenogenesiske
Æg, hvoraf der fremkommer en
Efteraarsgeneration, bestaaende af ♂ og ♀; disse
parrer sig i Jorden, ♂ dør, og kun ♀ overvintrer,
af hvis Æg den partenogenesiske
Foraarsgeneration da fremkommer.
De forsk. Slægter af enlige B. graver
deres Rede i forsk. Materiale: Træ, Jord
(Anthophora), Tagrør og Sneglehuse. Rederne selv er
hyppigst simple Gange, som da ved Tværvægge
deles i Celler. Gangene er ofte overtrukne
med silke- ell. kalkholdige Sekreter af
Bagkropskirtlerne ell. beklædte snart med
Pileuld (Anthidium), snart med Rosen- ell.
Spiræablade (Megachile) o. a. Hvor det Materiale,
som B. graver i, er haardere, som Mure,
anvender de Vand til at blødgøre disse med;
Vandet hentes fra nærliggende Kilder og
pumpes ind i Kroen. Ind i Cellerne bæres da
Blomsterstøv og senere Honning, oven paa den
mere ell. mindre flydende Fodermasse lægger
B. sit store blaalighvide, buede Æg. Som oftest
indeholder hver Rede c. 5—15 Celler. I
Danmark optræder i Alm. kun een Generation,
længere mod S. synes to Generationer at være
hyppige.
Af de sociale Former staar Humlerne
nærmest ved de solitære B., Kroppen er altid
meget plump og Behaaringen meget rigelig.
Den overvintrende Hun anvender ofte til Reden
et Hul under Sten og indbærer, efter at have
afglattet ell. udforet Væggene (Moshumlen), i
det tidlige Foraar Blomsterstøv. Dette indsamles
i Kurven; naar en tilstrækkelig Mængde er
indbragt i Reden, lægger den paa Fodermassen
en Del Æg. De udkomne Larver æder sig
ned i denne og danner sig senere hen Kokon’er
i de derved fremkomne Huller. De første
fremkomne Dyr er altid Arbejdere; senere
kommer smaa Hunner, som aldrig befrugtes, men
desuagtet lægger Æg, hvoraf der udvikler sig
Hanner; disse mangler altid Brod. Sidst
fremkommer de store Hunner (c. 15—20 i en
Koloni paa c. 200 Individer), der parrer sig med
Hannerne. Disse saavel som alle de øvrige
Beboere af Kuben dør med Undtagelse af de
store Hunner, som overvintrer særskilt under
Sten og kommer frem i det tidlige Foraar. Alle
de i Foraaret flyvende Humler er Hunner.
Meliponerne (Sydamerika, Sunda-Øerne,
Ny-Holland) er ligeledes sociale Former, der
danner Selskaber paa mange ♂ Arbejdere
og een ♀. Rederne er meget store, de enkelte
Kager staar vandret ud fra hinanden, baarne
af Piller, som hos Gedehamsene. De danner egl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
