Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bielefeldt, Viggo Emil, dansk Koncertsanger og Musiker, (1851-1909) - Bielersø, i det schweiziske Kanton Bern - Bielider kaldes den Stjerneskudsværm, der viser sig i de sidste Dage af November - Bielitz (czekk. Bilsko, polsk Bielsko), By i Østerrigsk Schlesien - Bielke, dansk Adelsslægt, se Bjelke. - Bielke (Bjelke), sv. Adelsslægt, en af Landets ældste og fornemste - 1) Sten Bengtsson, ( -1408), Rigsmarsk - 2) Ture Turessen (1425-1489) - 3) Erik Turesson, ( -1511), sloges til Ridder af Kong Hans - 4) Anna, ( -1520) - 5) Gunilla, sv. Dronning, (1568-1597) - 6) Nils Turesson, Friherre og Rigsraad (1569-1639) - 7) Hogenskild (Nilsson), sv. Statsmand (1538-1605) - 8) Klas (Nilsson) (1544-1623) - 9) Ture (1548-1600) - 10) Sten, ( -1638), sv. Statsmand, meget anvendt som Diplomat - 11) Sten (Nilsson) (1624-84), sv. Statsmand, Admiral og Rigsraad - 12) Nils, sv. Feltherre og Generalguvernør (1644-1716)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som opførtes ved Sangfesten i Kbhvn 1883;
nogle Lejlighedskompositioner, deriblandt en
Frimurer-Kantate, er Manuskript.
S. L.
Bielersø [bi.lər-], i det schweiziske Kanton
Bern, ved den østlige Side af Jura-Bjergene,
strækker sig 15 km fra SV. til NØ., har en
Dybde af indtil 75 m og er 42,16 km2;
Overfladen ligger 432,1 m o. H. Floden Suze ell.
Scheuss udmunder i Søens nordøstlige Ende,
og Floden Thièle ell. Zihl fører Vandet fra
Neuchâtel-Søen til B.; ved Hagneck-Kanalen
ledes Aares Vand ind i B., og gennem
Aare-Kanalen har B. Afløb til Aare. Som Bevis paa,
at Egnen omkr. Søen har været beboet fra
ældgammel Tid, tjener de mange Levninger af
Pælebygninger, der findes ved Bredderne. I
den sydlige Del af Søen liger Øen St-Pierre,
der er bekendt fra J. J. Rousseau’s Ophold der
1765.
G. Ht.
Bielider [bi↱li.ðər] kaldes den
Stjerneskudsværm, der viser sig i de sidste Dage af
November og udstraaler af Andromeda
(Andromedider). De er Levninger af Biela’s Komet.
Bielitz [↱bi.lits] (czekk. Bilsko, polsk Bielsko),
By i østerrigsk Schlesien ved Foden af
Karpaterne, 309 m o. H. ved Nordbanen og
ved venstre Bred af Biala, som skiller B. fra
den galiziske By Biala, har med Garnisonen
(1910) 18568 mest tyske Indb. og betydelig
Industri i Uld og Hørspinderi, Maskiner,
Metaltraad, Papir, Møbler m. m. Handelen med
Klæde foregaar især med Galizien, Ungarn og
Orienten. B. har et gammelt Slot med Park.
De V. f. Byen liggende smaa Byer, Alt-B.
(2800 Indb.), Alexanderfeld (2200 Indb.)
og Kamitz (2700 Indb.), regnes til B.’s
Fabrikdistrikt.
G. Ht.
Bielke, dansk Adelsslægt, se Bjelke.
Bielke (Bjelke), sv. Adelsslægt, en af
Landets ældste og fornemste, stammer fra Småland
og spillede i fl. Aarh. en særdeles fremtrædende
Rolle i Sveriges Historie.
1) Sten Bengtsson, d. 1408, Rigsmarsk
1376—88, var 1388 meget ivrig for at faa
Dronning Margrete til Sverige og var med til at
besegle Unionsdokumentet i Kalmar 1397.
2) Ture Turessen (1425—1489), foreg.’s
Sønnesøn, var Tilhænger af Unionen med
Danmark. Som Karl Knutsson’s Befalingsmand paa
Axevalls Slot spillede han under Dække med
Danskerne. Dette opdagedes, og B. maatte flygte
til Danmark, medens han hjemme dømtes til
at miste Ære, Liv og Gods. Da Christian I 1457
kom paa Tronen i Sverige, udnævntes B. til
Marsk og Høvedsmand paa Sthlm’s Slot. Under
de flg. Aars blodige Kampe i Sverige mellem
Danske og Svenske stod B. trofast paa
Christian’s Side. 1465 maatte han dog overgive
Sthlm’s Slot og drog til Kalmar, som han 1457
var blevet forlenet med. 1472 overlod han
Kalmar Slot til Sten Sture mod at faa sine opr.
sv. Godser og Værdigheder tilbage. Hans Søn
3) Erik Turesson, d. 1511, sloges til
Ridder af Kong Hans og tildeltes Viborg Slot og
Len i Finland. Han svigtede imidlertid Kongens
Sag og udnævntes 1504 til »fullmyndig och mäktig
höfding öfver Finland och Åland« og gjorde
sig som saadan højt fortjent. Hans Datter
4) Anna, d. 1520, beholdt efter sin Mands
Død hans Forlening Kalmar Slot og Len samt
Øland og forsvarede tappert Slottet mod
Danskerne. Da den unge Gustaf Vasa flygtede fra
Fangenskabet i Danmark, henvendte han sig
p. Gr. a. Slægtskab først til hende, men hun
mente ikke, at hun kunde hjælpe ham, og
Gustaf Eriksson maatte skyndsomt forlade Byen,
sorn kort efter overgav sig til Søren Norby.
5) Gunilla, sv. Dronning, foreg.’s Brodersøns
Datter (1568—1597). Halvandet Aar efter
Katarina Jagellonica’s Død friede Kong Johan III til
den 16-aarige G. B., men fik et bestemt Nej.
Hendes Slægt overtalte hende dog til sidst til at
give sit Samtykke. Strengt protestantisk, som
hun var, mildnede hun efterhaanden Johan’s
Iver for Katolicismen. Begravet i Upsala.
6) Nils Turesson, Friherre og Rigsraad
(1569—1639), var en af de sv. Fuldmægtige ved
Underhandlingerne, som førte til Freden i
Knäröd 1613. N. T. B. blev senere en Slags
Generalguvernør i Finland.
7) Hogenskild (Nilsson), sv.
Statsmand (1538—1605), blev ved Erik XIV’s Kroning
slaaet til Ridder og nogle Aar senere Rigsraad.
1567 udnævntes han til Fører for den sv. Hær
mod Daniel Rantzau, men blev Aaret efter taget
til Fange. I en Menneskealder stod B. som en af
de ivrigste og mægtigste Forkæmpere for
Adelens udvidede Rettigheder. Han var saaledes en
af Forf. til »Kalmare stadgar om bägge rikenas
styrelse«, som skulde genindføre
Kalmarunionens Raads- og Stormandsvælde. Da Rigsraadet
brød med Hertug Karl, undgik B. kun ved stor
Snedighed at blive henrettet (1600), men da han
fra Fængslet sendte uforsigtige Breve ud, som
opsnappedes, maatte han alligevel til sidst lade
Livet 3. Juni 1605. Hans Broder
8) Klas (Nilsson) (1544—1623) spillede
ogsaa en betydelig Rolle i Statslivet (særlig
under Johan III) og anvendtes ofte i vigtige
politiske Hverv udenlands. Som Hogenskild stillede
han sig paa Sigismund’s Side mod Hertug Karl,
for hvem han maatte ydmyge sig, da han kom
til Magten, og benaadedes. Efter Broderens
Henrettelse blev han dog jaget ud af Landet og
opholdt sig 10 Aar i Polen, indtil den unge Gustaf
Adolf lod ham vende hjem. En tredie Broder
9) Ture (1548—1600) deltog ogsaa ivrigt i de
indbyrdes Kampe, indtil Hertug Karl lod ham
henrette i Linköping.
10) Sten, d. 1638, sv. Statsmand, meget
anvendt som Diplomat, fra 1631 Legat i Stettin
og fra 1633 til sin Død Generalguvernør i
Pommern, højt skattet af baade Gustaf Adolf
og Oxenstjerna.
11) Sten (Nilsson) (1624—84), sv. Statsmand,
blev 1657 Admiral og Rigsraad. Deltog 1658 i
Fredsunderhandlingerne i Roskilde, og i de flg.
Forhandlinger om Alliance med Danmark. Da
Karl X Gustaf pludselig brød Freden, blev B.
erklæret for dansk Statsfange. Han blev dog kort
efter udvekslet og deltog som Sveriges
Repræsentant i de Forhandlinger, som efter Karl
Gustaf’s Død førte til Freden i Kbhvn. 1672 blev
han »riksskattmästare«.
12) Nils, sv. Feltherre og Generalguvernør
(1644—1716). 29 Aar gl. blev han Oberst for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
