Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Biblioteksteknik - Biblioteksvidenskab, se Biblioteksteknik. - Biblist (i Middelalderen), Bibelfortolker, Bibelkender, - Biblistik, Bibelkundskab. - Bibloster (bot.) kaldes skedehindeagtige Udviklinger paa Blostret - Bibra, Ernst v., tysk Naturforsker (1806-78) - Bibracte, Oldtidsby i Frankrig, nu Mont Beuvray, nær Autun i Dept Séine-et-Loire, - Bibæger (bot.) kaldes visse bladformede Flige - Bicarbonas natricus (lat.), Betegnelse for tvekulsurt Natron, Natriumbikarbonat. - Biceller, se Spalteaabning. - biceps (lat.), »med dobbelt Hoved«, Tilnavn til Guden Janus (s. d.). - Biceps, Armens tvebugede Bøjemuskel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Umrisse« (Stuttgart 1846); A. E. Schleiermacher,
»Bibliogr. System der ges. Wissenschaftskunde
mit einer Anleitung zum Ordnen von
Bibliotheken« (Bd 1—2, Braunschweig 1852); Jul.
Petzholdt, »Katechismus der Bibliothekenlehre«
(Leipzig 1856), helt omarbejdet af A. Gräsel
under Titlen »Grundzüge der Bibliothekslehre«
(Leipzig 1890, sidste Udgave 1902); Jules
Cousin, De l’organisation et de l’administration
des bibliothèques publiques et privées
(Paris 1882); F. W. Poole, The public
library in our time (1887); J. Macfarlane,
Library administration (1898); J. W. Clark,
The care of books (1901); J. D. Brown,
Manuel of library economy (1907); P. Ladewig,
»Politik der Bücherei« (1912); J. D. Brown,
Library classification and cataloguing (1912).
I de nordiske Rigers Litteraturer foreligger,
naar de hist. Redegørelser fraregnes, bl. a.
K. Collan, »Om bibliografiska systemer och
biblioteksmetoder« (Helsingfors 1861); A. Frigell,
«0m bibliotekskataloger« (Upsala 1864), samt
»Haandbog i Bibliotekskundskab«, udg. af Svend
Dahl (1912). Herhen hørende Tidsskr er det af
R. Naumann 1840—70 udgivne Serapeum; Jul.
Petzholdt’s »Anzeiger f. Bibliographie u.
Bibliothekswissenschaft«, som udkom 1840—86; det
af Overbibliotekaren i Halle Dr. O. Hartwig 1884
grundlagte »Centralblatt f. Bibliothekswissenschaft«,
der med sine »Beihefte« for Tiden er
et af Verdens Hovedorganer paa sit Omraade;
hertil slutter sig de Monografier, som begyndtes
af K. Dziatzko under Fællestitlen »Sammlung
bibliothekswissenschaftlicher Arbeiten«. Ogsaa
uden for Tyskland har B. i de senere Aar faaet
sine Fagjournaler, hvoraf de vigtigste eng. og
nordamerikanske er omtalte ovf. under
Bibliotekar. I Frankrig udkommer desuden
siden 1884 Bulletin des bibliothèques et des
archives, siden 1891 Revue des bibliothèques
og siden 1895 Le bibliographe moderne, i
Italien Rivista delle biblioteche og i Sverige
»Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen«
(siden 1914). Om alle disse Tidsskr gælder, at de
ved Siden af Afh. om B. indeholder Bidrag til
Bog- og Litteraturhistorie. I det hele dyrkes
den egl. B. mest i de angelsachsiske Lande,
først og fremmest i Amerika, hvor bl. a. Melvil
Dewey og Ch. A. Cutter er blevne bekendte ved
deres Klassificeringssystemer. (Hovedværker: M.
Dewey, Decimal classification [6. Udg. 1899];
Ch. A. Cutter, Rules for a dictionary
catalogue [3. Udg. 1891]).
C. S. P.
Biblioteksvidenskab, se
Biblioteksteknik.
Biblist (i Middelalderen), Bibelfortolker,
Bibelkender.
Biblistik, Bibelkundskab.
Bibloster (bot.) kaldes skedehindeagtige
Udviklinger paa Blostret, f. Eks. hos Paaske-
og Pinselillie; de er morfologisk at
sammenligne med Bikronen (s. d.) og faar ved
deres forsk. Form og Farve hos forsk. Arter
systematisk Værdi. De tilhører Emergensernes
ell. de højere Haardannelsers Kategori.
V. A. P.
Bibra, Ernst v., tysk Naturforsker
(1806—78), studerede først Retsvidenskab ved
Würzburg-Univ., men kastede sig senere med Iver
over Naturvidenskaberne, især Zookemien, paa
hvilket Omraade han har leveret en Række for
sin Tid vigtige Arbejder. 1849 rejste han til
Sydamerika, hvor han i Brasilien og navnlig i
Chile flakkede rundt paa Kryds og Tværs og
gjorde rige Indsamlinger. En Beretning om
denne Rejse udgav han 1854 (»Reisen in
Südamerika«), efter at have taget Ophold i
Nürnberg, hvor han paa ny udfoldede en rig
litterær Virksomhed, dels paa zoologisk
(»Vergleichende Untersuchungen über d. Gehirn des
Menschen und der Wirbelthiere«), dels paa
arkæologisk Omraade (»Die Bronze- und
Kupferlegierungen der alten und ältesten Völker«). I
de sidste Aar af sit Liv optraadte han med ikke
ringe Held som skønlitterær Forf. og udgav en
Række Arbejder, f. Eks. »Ein Juwel« (1863),
»Ein edles Frauenherz« (1869), »Die Kinder des
Gauners« (1872).
(J. C.). R. H. S.
Bibracte, Oldtidsby i Frankrig, nu Mont
Beuvray, nær Autun i Dept Seine-et-Loire,
fordum, bl. a. paa Cæsar’s Tid, Æduerfolkets
Hovedstad. Indb. flyttedes senere til nuv.
Autun. Betydelige Udgravninger paa den gl. Bys
Plads har bl. a. ydet Fund af en Mængde
Smaagenstande og Mønter fra sengallisk og
tidligrom. Tid. (Litt.: Bulliot, Fouilles du Mont
Beuvrai 1867 à 95 [1899]; J. Déchelette,
Les fouilles du Mont Beuvrai de 1897 à 1901
[1904]).
H. A. K.
Bibæger (bot.) kaldes visse bladformede
Flige, som sidder mellem de egl. Bægerblade
og enten (f. Eks. hos Kattehale og Cuphea)
er stærkt udviklede, rent kommissurale
Dannelser (Sømdannelser), altsaa udgaaende fra
Bægerbladenes sammenvoksede Rande, ell. er
Akselflige til Bægerbladene (f. Eks. hos
Jordbær, Kragefod og Nellikerod). B.
bruges ogsaa ligt med »Yderbæger« og er da
en fra forrige morfologisk ganske forsk.
Dannelse, nemlig Højblade (f. Eks. hos
Kartebollefamilien, Nellike).
V. A. P.
Bicarbonas natricus (lat.), Betegnelse for
tvekulsurt Natron, Natriumbikarbonat.
Biceller, se Spalteaabning.
biceps (lat.), »med dobbelt Hoved«, Tilnavn
til Guden Janus (s. d.).
Biceps, Armens tvebugede Bøjemuskel (B.
brachii, se Muskler, Fig. 1), udspringer fra
Skulderbladet med to adskilte Muskelbuge ell.
»Hoveder«, af hvilke det »lange« Hoveds Sene
udspringer ved den øverste Rand af Skulderledets
Ledskaal og passerer gennem dette Leds
Ledkapsel, medens det »korte« Hoveds Sene
udspringer fra Ravnenæbsbenet. Disse to
Hoveder forener sig til den velkendte Muskelbug,
der kan ses og føles midt paa Overarmens
Forside, og hvis Sene fæster sig nær Spolebenets
øverste Ende. Dens Virkning er at bøje
Albueledet. — B. femoris, Laarets tvebugede
Bøjemuskel (se Muskler, Fig. 2), udspringer med
et langt Hoved fra Sædebenet, med et kort
Hoved fra Bagsiden af Laarbenet og fæster sin
nederste Sene, der tydelig kan føles lige under
Huden, paa den øverste Ende af Lægbenet.
Dens Hovedvirkning er Bøjning af Knæet.
S. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
