Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bibliotekar - Biblioteksbygninger - Biblioteksteknik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1878, 1889 og 1900, i Antwerpen 1891, i London
1897, i St. Louis 1904 og i Bruxelles 1908.
Fagprøver for B. indførtes i Frankrig 1879 (ny
Ordning 1893), Italien 1885, Preussen 1893,
Belgien 1897; 1886 ansattes en særlig Prof. i
Bibliotekshjælpevidenskaberne ved Univ. i
Göttingen. I England har Library Association
oprettet Kursus, hvorved der holdes Eksaminer,
med Henblik paa Ansættelse ved Free public
libraries. Fra 1887 er der ligeledes Library
schools i de nordamerikanske Fristater.
C. S. P.
Biblioteksbygninger indrettedes i ældre Tid
efter rent arkitektoniske Hensyn med
pragtfuldt udstyrede Sale, hvor Bøgerne enten var
anbragte paa Pulte ell. opstillede i høje Skabe
ell. Reoler, hvis øverste Hylder kun kunde naas
ved Hjælp af Stiger. Saadanne Salsbiblioteker,
der ofte er byggede af Fyrsterne,
findes endnu, især i Italien, Spanien og andre
sydligere Lande. For at komme bort fra
Brugen af de upraktiske Stiger gik man
efterhaanden over til at forsyne Bogsalene med
Gallerier, der løber langs Væggene, omsluttende et
stort Midterrum; dette Gallerisystem er
i Danmark repræsenteret i Universitets-Biblioteket
i Kbhvn. Men ogsaa paa denne Maade
gik megen Plads til Spilde, og efterhaanden
som Litteraturmassen voksede, blev Kravene
til gennemført Udnyttelse af Rummet stærkere.
Allerede i det 1832—43 opførte Hof- og
Statsbibliotek i München havde man indført
Forbedringer i denne Retning, men det egl. Brud
med Salsprincippet og Overgangen til
Magasinsystemet gjordes ved Om- og
Tilbygningen af British Museum 1854—57 efter den
berømte Bibliotekar A. Panizzi’s Udkast. I
Magasinbiblioteker er Bygningen delt i mange lave
Etager, adskilte ved Jernriste ell. Glasgulve, og
hver Etage atter afdelt i mindre Magasiner.
Man undgaar herved de høje Reoler og opnaar
en rationel Pladsudnyttelse. Af stor Værdi var
ogsaa Panizzi’s Idé at anlægge Læsesalen, der
havde cirkelformet Grundplan, midt i Bygningen
med Magasiner udenom. Dette System er
i Hovedsagen fulgt ved alle senere B.; i fl.
Henseender en Kopi af det er f. Eks. Library
of Congres i Washington (1888—97), ligesom
det i Halle 1878—80 byggede Universitetsbibliotek,
der blev Typen for en Række nye B., er
paavirket af det eng. Forbillede. Endnu bedre
Udnyttelse af Pladsen og bedre Lysforhold
viser dog Universitetsbiblioteket i Marburg
(1887—1900), hvor desuden Ristegulvene er
erstattede af Moniergulve. Ogsaa de nyere B. i
Norden er udførte efter moderne Principper,
nemlig Kungl. Bibliotek i Sthlm (1871—77),
Göteborgs Stadsbibliotek (1898—1900),
Statsbiblioteket i Aarhus (1898—1901), det kgl. Bibliotek
i Kbhvn (1901—06), Universitetsbiblioteket i
Lund (1901—05) og Universitetsbiblioteket i
Kria (1908—13). Det ny kgl. Bibliotek i Berlin,
som nylig er taget i Brug, er den største B. i
Europa efter Magasinsystemet. Medens man her
som ved andre europæiske B. af økonomiske
Grunde har maattet lade Udsmykningen træde i
Baggrunden, har Amerikanerne haft Midler til
at opføre store Pragtbygninger, f. Eks. Public
Library i New York, hvor Hensyn til det
praktiske dog ikke er fortrængt af Arkitekturens
Krav.
Samtidig med Udviklingen af Magasinsystemet
er der indført en Række andre praktiske
Indretninger, som Elevator, Rørpost, Støvsuger,
bevægelige Hylder, Transportvogne o. s. v.,
hvorved særlig Ekspeditionens Hurtighed er
fremmet stærkt. Ligeledes har man i nyere B.
indrettet særlige mindre Læsesale til Benyttelse
af Aviser, Haandskrifter, Tidsskrifter og
Musikalier, og enkelte Steder har man et
fotografisk Atelier til Gengivelse af Haandskrifter,
Billeder o. l. (Litt: A. Gräsel, »Handbuch
der Bibliothekslehre« [2. Udg. 1902], S. 49—152).
C. S. P.
Biblioteksteknik, Fællesbetegnelse for de
Metoder, som følges ved et Biblioteks Ordning,
Katalogisering, Benyttelse, Administration o. s.
v. Navnlig i Tyskland bruges ofte Ordet
»Biblioteksvidenskab«, omfattende saavel B. som
andre til Biblioteksvirksomheden knyttede Fag
(Boghistorie, Bibliografi, Bibliotekshistorie og
-statistik); dog er denne Benævnelse ikke
heldig, da Biblioteksvirksomhed ikke er nogen
Videnskab, selv om den kræver videnskabelige
Forudsætninger og Kundskaber.
Et af de vigtigste Omraader inden for B. er
Katalogiseringen, Udarbejdelse af
Oversigter over Bibliotekets Bogbestand. Et
Bibliotek bør være forsynet med mindst tre Slags
Kataloger: et Accessionskatalog, hvor Bøgerne
indføres i den Orden, de kommer, et alfabetisk
Katalog, ordnet efter Forfatternavne og
Bogtitler, og et systematisk Katalog (Realkatalog),
ordnet efter Bøgernes Indhold. De kan affattes
enten i Protokolform ell. paa Sedler; Sedlerne
ordnes da efter deres Stikord, som
understreges. Af andre Kataloger kan nævnes:
Pladskataloger, hvor Bøgerne er indførte i samme
Orden, som de er opstillede paa Hylderne,
Ordbogskataloger (dictionary catalogues), som er
en Kombination af alfabetisk Katalog og
Emne-Katalog (subject index), hvilket sidste er en
Art Register til det systematiske Katalog og
bestaar af alfabetisk ordnede Sedler paa
Bøgernes Emner. Særlig i Folkebiblioteker
anvendes de saakaldte kommenterede Kataloger
(annotated catalogues), hvor der til hver Titel
knyttes Oplysninger om Bogens Indhold og
Værdi. I fl. Lande (f. Eks. Italien, Sverige,
Danmark) udgives nu aarlig trykte
Fælles-Accessionskataloger for alle Landets
offentlige Biblioteker.
Litteraturen om B. er meget righoldig;
det ældste Skr. er M. Schrettinger’s »Versuch
eines vollständigen Lehrbuchs der
Bibliothekswissenschaft« (Bd 1—2. München 1808—29),
som efterfulgtes af hans »Handbuch der
Bibliothekswissenschaft« (Wien 1834). Endvidere F.
A. Ebert, »Ueber öffentliche Bibliotheken,
besonders deutsche Universitätsbibliotheken«
(Freiberg 1811); Chr. Molbech, »Om offentlige
Biblioteker« (Kbhvn 1829), oversat til Tysk: »Ueber
Bibliothekswissenschaft oder Einrichtung u.
Verwaltung öffentlicher B.« (Leipzig 1833); E.
Zoller, »Die Bibliothekswissenschaft im
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
