Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - l) Fernando (1657-1743) - 2) Francesco (1659-1739) - Bibionidæ, en til Myggene hørende Fam. - Biblia pauperum *c: de fattiges Bibel, er Benævnelsen paa de i 14.-15. Aarh. meget udbredte populære Træsnits-Værker - Bibliofil (gr.), Bogelsker (smlg. Bibliofili). - Bibliofili (gr.: »Boglibhaveri«), Betegnelse for Lidenskaben for at samle Bøger - Bibliografi (gr.: egl. »Bogafskrivning«)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1) Fernando (1657—1743), Søn af Maleren
og Arkitekten Giovanni Maria Galli,
som kaldte sig B. efter sin Fødeby. B. var Elev
af Carlo Cignani, arbejdede for Hofferne i
Parma, Prag, Wien, Mantova og Bologna og
udgav fl. Kobberstikværker: Varie opere di
prospettiva samt Architettura civile (1711). 3
Sønner fortsatte hans Virksomhed i samme Aand.
Antonio (1700—74) virkede i Siena, Pistoja
og Firenze; Giuseppe (1696—1756) i Wien,
Bayreuth, Dresden og Berlin; Alessandro
(d. 1760) som Hofbygmester hos Kurfyrsten af
Pfalz, for hvem han opførte Jesuiterkirken og
Biblioteket i Mannheim. Giuseppe’s Søn, Carlo
B. (f. 1728), fortsatte Familietraditionen med
at bygge og dekorere Teatre i Braunschweig,
München, Berlin (Dekorationerne i Operahuset),
England, Sverige, Frankrig, Spanien og
Rusland.
2) Francesco (1659—1739), Broder til
Fernando B., gik i Broderens Fodspor; hans
Hovedarbejder er den hertugelige Ridebane i
Mantova, forsk. Teatre i Verona og Rom;
senere arbejdede han for Hofferne i Wien og
Lothringen.
(E. S.). C. A. J.
Bibionidæ, en til Myggene hørende Fam.
med fluedannet Legeme, 6—11-leddede
Følehorn, 7-leddet Bagkrop og med 3 lige store
Biøjne. Den bekendteste Form er Bibio marci
L., en i det tidligste Foraar overalt forekommende
Myg med sorte Vinger og store sorte,
stærkt laadne Øjne. Larven lever i Møddingvand
og i Jord.
C. W.-L.
Biblia pauperum ɔ: de fattiges Bibel, er
Benævnelsen paa de i 14.—15. Aarh. meget
udbredte populære Træsnits-Værker, der danner
Overgangen til de ældste, med bevægelige
Typer trykte Bøger (af hvilke B. p. var en af de
første), se Blokbøger. B. p. anvendtes
meget af Prædikemunkene (Franciskanere,
Karteusere o. a.) i deres Taler til Folket, og disse
har givet den Navn. Det er en Række
Fremstillinger (c. 50) af Gl. og Ny Test.’s Hovedbegivenheder
sammenstillede saaledes, at paa hvert
Blad findes i Midten en Scene af Ny og til
hver Side en af Gl. Test., de sidste med typisk
Bet. ɔ: kun fremstillede som Forbilleder for
den første, og det hele givende en Fremstilling
af den kristelige Forløsningslære; korte
Forklaringer ell. Bibelsprog ledsager Billederne,
ofte anbragte paa Skriftruller, der udgaar af
Figurernes Mund. B. p. udkom i mangfoldige
Udgaver i Nederlandene, Tyskland og
Frankrig. Udtrykket B. p. bruges ogsaa, men
mindre korrekt, om lgn. Rækker af bib. Scener fra
Middelalderen, fremstillede til Alterprydelser, i
Kirkernes Freskobilleder og som Miniaturer i
Haandskrifter; thi særlig disse sidste, udførte
for den øverste Gejstlighed, for Fyrster og rige
Lægfolk som kostelig udstyrede Bønnebøger
(livres d’heures) — var mindst af alt
Fattigmandskost. (Litt.: E. de la Roche, »Die
älteste Bilderbibel, die sogenannte B. p.« [1881];
Berjeau, B. p. reproduced in facsimile
[London 1859]).
(A. Ls.). A. R.
Bibliofil (gr.), Bogelsker (smlg. Bibliofili).
Bibliofili (gr.: »Boglibhaveri«), Betegnelse
for Lidenskaben for at samle Bøger, navnlig
gl. og sjældne. En Bibliofils Maalestok for
Bøgers Værdi hentes ofte fra mere udvortes
Egenskaber, som Skriftets Ælde, dets typografiske
Udstyrelse, Indbindingens Kunstfærdighed
ell. Rigdom, Bogtrykkerofficinet, Bøgernes
tidligere Ejermænd, navnlig for saa vidt de er
forsynede med mere bekendte Mænds Navnetræk,
Forfatterens egenhændige Dedikation ell.
bekendte Samleres Bogmærker (Ex-libris);
endvidere tages Hensyn til Oplagenes Størrelse, til
Skriftets mulige Beslaglæggelse o. s. v. B.’s egl.
Hjemland er Holland, hvor den optraadte fra
Slutn. af 17. Aarh.; men den har senere
udbredt sig til alle Kulturlande (i de nordiske
Riger fornemmelig Sverige) og har navnlig i
Frankrig, England og Nordamerika bragt
Bogpriser paa Auktioner stærkt i Vejret. Saaledes
blev ved Salget af Hertugen af Roxburghe’s
Samling i London 1812 den ældste Udg. af
Boccaccio’s Decamerone (trykt 1471) købt for
2260 £ (40680 Kr), og den saakaldte »Mazarinbibel«,
den første fra Guttenberg’s Presse (1455)
udgaaede Bog, blev 1884 i London ved
Syston-Bibliotekets Salg betalt med 3900 £ (72150 Kr),
et Pergamenteksemplar af den sjældne Psalmorum
codex (trykt af Fust & Schöffer 1455) med
4950 £ (91575 Kr). (Litt: Dibdin,
Bibliomania or bookmadness [London 1811, 3. Udg.
1875]; Le Petit, L’art d’aimer les livres et de
les connaître [Paris 1884]; Merryweather,
Bibliomania in the middle ages [London 1849];
P. Fitzgerald, The book fancier or the
romance of bookcollecting [London 1886]; Emil
Hannover, »Om at samle paa Bøger«
[»Forening for Boghaandværks Aarsskrift«, 1891];
C. Elberling, »Breve fra en Bogelsker«
[Kbhvn 1909]; aarlige Fortegnelser over
Bogpriser: Book-Auction Record [siden 1903];
»Jahrbuch der Bücherpreise« [siden 1907]; af
Tidsskrifter særlig »Zeitschrift für Bücherfreunde«
[siden 1897]; La Bibliofilía [siden 1899];
Revue des livres anciens [siden 1913];
»Nordisk tidskrift för bok- och bibliotheksväsen«
[siden 1914]).
(J. B. H.). C. S. P.
Bibliografi (gr.: egl. »Bogafskrivning«) er
det nu alm., opr. i Midten af 18. Aarh. i
Frankrig i Anvendelse bragte Navn paa den
Gren af Litteraturvidenskaben, som beskæftiger
sig med at optegne, klassificere og beskrive alle
Tiders og Folkeslags boglige Frembringelser.
Fra at betegne hin videnskabelig-litterære
Sysselsættelse i Alm. er Ordet nu gaaet over til
ogsaa at blive Navn paa en, efter videnskabelige
Principper udarbejdet Fortegnelse over et
vist Lands, et vist Tidsrums ell. et enkelt
bestemt Emnes Litt. Som B.’s egl. Grundlægger
betragtes Konrad Gessner, som i sit
Værk Bibliotheca universalis (Bd 1—4, Zürich
1545—55) gjorde Forsøg paa at optegne alle
Tiders, Landes og Videnskabers Arbejder. Et
lgn. Forsøg gjorde, 3 Aarh. senere, Robert
Watt i sit Bibliotheca Britannica, or a general
index to british and foreign litterature (1824).
1895 stiftedes i Bryssel et Institut international
de bibliographie, der har til Hensigt at udgive
et Répertoire bibliographique international og
at udarbejde en Verdensbibliografi, Bibliographia
universalis, der efterhaanden fremkommer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
