Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Biavl - bibamus (lat.), »lad os drikke«. - Biban (arab.: »Port«), en berømt, meget snæver og 25 km lang Dalkløft i Algier - Bibars ell. Beïbars, Navn paa to ægyptiske Sultaner af det bahritiske Mamelukdynasti. - 1) B. I, opr. Slave2) - B. II, opr. en tscherkessisk Slave - Bibbiena, se Bibiena. - Bibbiena, Bernardo Dovizi da, ital. Digter (1470-1520) - Bibel (gr. *tà biblía* *c: Bøgerne) er Navnet paa den kristne Kirkes hellige Skr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Blomstring, naar Forraadscellernes Kanter bliver
hvide af det ny Voks, hvormed Bierne
forlænger Cellerne. Nu gælder det om at faa
indbaaret saa megen Nektar som mulig.
Yngelrummet begrænses ved lodret og vandret Gitter
til 7 à 8 Rammer. Et Magasin med udbyggede
Tavler, ell. i Mangel deraf med Kunsttavler,
paasættes. Saa snart Honningen glinser i alle
Cellerne, flyttes Magasinet tilbage, og det andet
Magasin anbringes paa Pladsen. Hovedtrækket
varer i de fleste Aar kun nogle faa Dage, saa
at det gælder om, at Bierne har Plads til at
lagre Nektaren i de Dage, det stærke Træk
varer; derfor skal der gives Plads i rette Tid,
en kraftig Familie kan paa faa Dage indbære
mange kg Nektar. Naar alle Cellerne i
Tavlerne i det først paasatte Magasin er
forseglede, bør Tavlerne udslynges, hvorefter de
indhænges igen. Man faar langt det største
Udbytte og den mest velsmagende Honning ved
at udslynge kort Tid efter, at Tavlerne er
blevne forseglede. Man faar mindre Udbytte
og et daarligere Produkt, naar man venter med
Udslyngningen, til Trækket er sluttet. Bierne
er særlig Foraar og Efteraar tilbøjelige til at
røve fra hinandens Stader, men Faren er dog
størst umiddelbart efter Hovedtrækkets Slutn.;
man bør derfor i Juli og Aug. Maaned ikke
aabne for Stadet undtagen kort før Solnedgang,
ligesom al Fodring maa foretages paa
den Tid af Dagen. Til Foder anvendes lige
Vægt Vand og lyst Kandis ell. godt Demarara.
Det koges, indtil Sukkeret er helt opløst.
Foderet bør være varmt, naar det gives til Bierne,
og man fodrer med mindst 1 1/2 l hver Gang. De
af Stadet udtagne tomme Tavler opbevares
Vinteren over i en tæt Kasse, hvori er lagt
Naftalin for at beskytte dem mod Voksmøllet.
For i Ro at kunne arbejde med Bierne, maa
enhver Begynder i B. anskaffe sig et Bislør af
sort Bobinet, der anbringes paa en bredskygget
Hat, og hvis nederste Del dækkes af Frakken.
Som Røgapparat anbefales Røgblæseren. (Litt.:
A. Brun, »Vejledning i B.« [2. Opl., Kbhvn
1884]; H. Erslev, »Fører i B.« [Kbhvn 1890;
2. Udg. ved N. S. Kristensen 1910]; »Tidsskr. f. B.«
[Danmark]; »Tidsskr. f. biskjøtsel« [Norge]).
N. S. K.
bibamus (lat.), »lad os drikke«.
Biban (arab.: »Port«), en berømt, meget
snæver og 25 km lang Dalkløft i Algier ved
Vestgrænsen af Provinsen Konstantine og paa
Vejen fra Algier til Setif. Inden franske
Tropper 1839 drog gennem den, kunde den kun
passeres mod en Afgift til Bjergbeboerne. Nu er
en bekvem Vej anlagt gennem Kløftens østlige
Del, medens Jernbanelinien Algier—Konstantine
fører gennem den vestlige.
C. A.
Bibars ell. Beïbars, Navn paa to ægyptiske
Sultaner af det bahritiske Mamelukdynasti. 1)
B. I, opr. Slave, kom unægtelig til Magten ved
lumskelig at myrde sin Forgænger Kottus, da
han som Sejrherre vendte hjem fra Syrien
efter at have tilføjet Mongolerne et stort
Nederlag (1260), men han viste sig snart som en
dygtig, retfærdig og tapper Hersker. Efter
Kalifatets Fald (1258) modtoges de flygtende
Ætlinge af Abassiderne gæstmildt af B., der
gentagne Gange slog Mongolerne i Syrien; han
indtog desuden fl. Stæder og Egne i Syrien, der
havde tilhørt Kongeriget Jerusalem, hvorefter
han faldt ind i Armenien. B., der for øvrigt
behandlede sine kristne Undersaatter i
Ægypten haardt, underlagde sig Nubien og Barka.
Men paa et nyt Felttog i Syrien imod
Mongolerne mistede han Livet i Emesa, da han kom
til at drikke en Del af en giftblandet Drik, som
han havde tiltænkt en Ætling af Ejubiterne, i
hvem han frygtede en Medbejler (1277). 2)
B. II, opr. en tscherkessisk Slave, som Sultan
Kalaûn havde købt, forfremmedes siden til Emir
for Mamelukerne og kaaredes af disse til
Sultan, da En-Nâsir, Kalaûn’s Søn og anden
Efterfølger havde frasagt sig sin Værdighed (1308).
Men da Valget af B. i højeste Grad mishagede
En-Nâsir, erklærede denne sig atter for Sultan
og holdt sit Indtog i Kairo, hvor han beholdt
Magten til sin Død (1340). B. flygtede, men blev
fanget, dømt til Døden og kvalt (1309).
V. S.
Bibbiena [bi↱b.iæna], se Bibiena.
Bibbiena [bi↱b.iæna] Bernardo
Dovizi da, ital. Digter (1470—1520), var af simpel
Herkomst, men svang sig saaledes i Vejret ved
sin Begavelse og ved Kardinalen af Medici’s
(den senere Leo X) Beskyttelse, at han blev
pavelig Skatmester og 1513 Kardinal, væsentlig
til Tak for den Bistand, han havde ydet sin
Beskytter ved Pavevalget, idet han bildte
Konklavet ind, at Leo var saa svagelig, at han
ikke vilde kunne leve længe. Som Kardinal
udmærkede B. sig baade i Krig og Fred, navnlig
som Gesandt i Frankrig 1518—19. Aaret efter
døde han; det hed sig, at han var blevet
forgivet af sin tidligere Ven, Paven, fordi han
havde indladt sig i Sammensværgelse mod ham
med den franske Konge, da han selv tragtede
efter at bestige Skt Peters Stol. B. var i Besiddelse
af sin Tids fine Aandsdannelse, men
tillige af dens sædelige Fordærvelse. Han
skænkede Rafael Santi sin Yndest i den Grad, at
han paatænkte et Ægteskab mellem den store
Maler og en af sine Niecer; et udmærket
rafaelsk Billede af en Kardinal i Museet i Madrid
skal efter den alm. Mening være et Portræt af
B. I den ital. Litt. har B. vundet sig en
betydelig Plads ved la Calandria, et morsomt og
vittigt, i sproglig Henseende, sirligt, men i
Indhold meget uanstændigt Lystspil i Prosa, der
opførtes første Gang for det hertugelige Hof
i Urbino 1513, senere for Pavehoffet, 1548 i
Lyon og 1569 i Tyskland; den ældste Udg. er
fra Siena, 1521 i Oktav. B. har til Dels taget
Emnet til sit Stykke fra Plautus’ Menaechmi,
og det har derfor Berøringspunkter med
Shakespeare’s »Helligtrekongersaften«. (Litt.:
Bandini, B. ossia il ministre di stato [Livorno
1758]).
(E. G.). E. M-r.
Bibel (gr. Τά βιβλία ɔ: Bøgerne) er Navnet
paa den kristne Kirkes hellige Skr.; den bestaar
af to Dele, en for Jøder og Kristne fælles
Samling: det gamle Testamente, og en særlig
kristelig: det ny Testamente; testamentum er den
lat. Gengivelse af διαθήκη, Pagt (nemlig
mellem Gud og Mennesker). Som Norm for Tro,
Lære og Liv udgør de bib. Skr Kirkens Kanon
(af gr. κανών, Rettesnor).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
