Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Beyer, Sille Henrikke Kirstine, dansk Forfatterinde, (1803-1861) - Beyerinck, Martinus Willem, Prof. i Bakteriologi (1851- ) - Beyerlein, Franz Adam, tysk Forf., (1877- ) - Beyle, Léon, fr. Operasanger, (1871- ) - Beyle, Marie Henri, fransk Forfatter, (1783-1842)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hines Mesterværker. Foruden en
Operatekst (»En Bolero«) har hun forfattet fl.
»Julegaver« for unge Piger o. l. (Litt.: B.
Arnesen-Kall, »Livserindringer« [1889]).
J. Cl.
Beyerinck [↱bæ^iəreŋk], Martinus Willem,
Prof. i Bakteriologi ved den tekn. Højskole i
Delft (Holland), f. 1851. B. er en af Nutidens
største Bakteriologer. En lang Række udmærkede
og grundige Arbejder over Bakteriernes
Stofskifte har paa mange Punkter forøget vor
Viden. Han var den første, der paaviste
usynlige Mikrober som Sygdomsaarsag (hos
Tobaksplanten), han var den første, der rendyrkede
Bælgplanternes Rodknoldbakterier
(»Bakteroider«) og derved fastslog deres tidligere
omtvistede Natur. Af stor Bet. har desuden hans
Undersøgelser over andre kvælstof samlende
Bakterier været. Dette gælder ligeledes hans
Dyrkning af Amøber og Alger i Renkultur paa
fast Bund i Reagensglas foruden en Mængde
specielle Undersøgelser over Bakteriernes
Forhold til Ilt, over Gærsvampenes Enzymer,
Sporedannelse m. m.
O. T.
Beyerlein [↱ba^iərla^in], Franz Adam, tysk
Forf., f. i Meissen 22. Marts 1877. B. har især
vakt Opmærksomhed i vide Kredse med sit
Militærskuespil »Zapfenstreich«, der gik over en
Række tyske Scener og i Danmark opførtes af
Dagmar-Teatret. Samtidig slog hans store Roman
»Jena oder Sedan«, hvori hele Tysklands
militærpolitiske Stilling bliver Genstand for
Debat, afgørende til Lyd for B.’s Navn. Denne
Roman foreligger i norsk Oversættelse. Af hans
senere Arbejder kan mærkes Skuespillene »Der
Grossknecht« og »Frauen« samt Romanen »Ein
Winterlager«.
C. B-s.
Beyle [bæ.l], Léon, fr. Operasanger, f. i
Lyon 28. Febr 1871, debuterede paa den store
Opera 1896 som Ottavio i Don Juan, men gik
1898 over til Opéra Comique, hvor han første
Gang optraadte som Don José i »Carmen«.
S. L.
Beyle [bæ.l], Marie Henri, fransk
Forfatter, f. 23. Jan. 1783 i Grenoble, d. 23. Marts
1842 i Paris. 16 Aar gl kom B. til Paris, hvor
han nogen Tid vaklede mellem sine mange
Interesser og navnlig studerede Maleri og
Musik, gik 1800 til Felttoget i Italien, nød sin
Ungdom i Elskov og Krigsliv under den
blaa Himmel, forlod Hæren efter Freden i
Amiens 1802, forargede sin gamle Fødeby
ved sit ekscentriske Liv, var i en Tid paa et
Handelskontor i Marseille,
kom ind i Hærens Administration, blev 1810
Auditør i Statsraadet og ledsagede 1812
Generalstaben paa Ruslandstoget. Efter
Kejserens Fald vendte han tilbage til sit fri,
kunstdyrkende Liv i Italien. 1814—21 boede han
i Milano, traf sammen med Byron og deltog i
Karbonariernes Bestræbelser. Østerrigerne
udviste ham 1821, og da han efter Julirevolutionen
gik til Triest som Generalkonsul, fordrev de
ham paa ny, saa han i samme Egenskab maatte
gaa til Civita-Vecchia, hvor han fristede Resten
af sit Liv i Pebersvende-Spleen, der kun nu
og da forjoges ved Rejser til Paris, hvor han
trods sin Alder og Fedme slog sig løs som
Salonløve og Boulevardier. Her døde han paa
Gaden af et apoplektisk Anfald. B. skrev mest
under Pseudonymet Stendhal, laant fra
Navnet paa den af ham beundrede Winckelmann’s
Fødeby. Hans første Bog var: Lettres écrites de
Vienne en Autriche sur le célèbre compositeur
J. Haydn; suivies d’une vie de Mozart etc. (1814).
1817 udkom Vie de Haydn, Mozart et Métastase
(nyt Opl. 1872) og den originale og aandrige
Bog Histoire de la peinture en Italie. B. besad
et for Franskmænd usædvanligt Kendskab til
fremmede Sprog og Litteraturer; derom vidner
f. Eks. hans, af Romantikerne begejstret
modtagne, Studie over Racine et Shakespeare (1823)
og hans paa Italiensk udgivne Afh. Del romantismo
nelle arti (Firenze 1819). Det bedste af
hans originale og fine, musikæstetiske Værker
er Vie de Rossini (1823). Sin dybe Fortrolighed
med Italiens Jord og Kunst nedlagde han i de
overordentlig aandfulde Bøger: Rome, Naples
et Florence (1817) og Promenades dans Rome
(1829). Men det er dog navnlig ved sine
Romaner, Le rouge et le noir (1831, »Præst og
Socialist«, overs. af C. Michelsen 1897) og La
chartreuse de Parme (1839, »Hoffet i Parma«, overs.
af C. Michelsen 1900), at B. har tilkæmpet sig
sin Berømmelse som første Rangs Forf. Lidet
paaagtet al sin Samtid — dog erkendte Balzac
hans ejendommelige Genialitet — er han efter
sin Død fra Slægt til Slægt blevet mere
beundret. Mérimée var hans nærmest flg. Elev,
men i den nyere Litt. har hans Paavirkning
været endnu større; Zola og navnlig Bourget er
Arvtagere af hans Sjæle-Analyse. B. isolerer
den Verden, han vil studere, og trænger til
Bunds i den med samme omhyggelige
Skarpsind, som Arkæologen i et Snit af en
Køkkenmødding. Ingen har med større Klarhed redet
Følelsens fineste Traade og Motivernes slyngede
Spind ud fra hinanden. Og B.’s Bøger er skrevne
med en beundringsværdig Logik, med et fint
ironisk Smil lysende over hans matematisk rene
Sprog, der vidner om en sjælden alsidig og
dog fornem Aandsdannelse. — Før disse
Romaner havde han allerede 1822 udg. sin vittige
Physiologie de l’amour, der vrimler af
Iagttagelser paa sanselig og aandelig Elskovs
Omraade. Hans efterladte Roman Lamiel udgaves
1889; Nouvelles inédites (1853); Romans et
nouvelles (1854); Œuvres (18 Bd, 1855—56);
Correspondance inédite (2 Bd, 1855 ved P.
Mérimée); Journal de Stendhal 1801—14 ved
Stryienski og de Nion; Stendhal’s
Autobiografi: Vie de Henri Brulard (1888 ved
Stryienski); Souvenirs d’égotisme (1892). (Litt.:
Rod, Stendhal [1892]; Cordier, Stendhal et
ses amis [Évreux 1890]; Farges, Stendhal
 |
| M. H. Beyle. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
