Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bevidsthed er Indbegrebet af alle de sjælelige Tilstande - Bevidstløshed, Ophævelse af Evnen til at modtage Indtryk - Bevilling. At meddele B. ell. Tilladelse til at foretage Handlinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Omstændigheder tyder imidlertid paa, at
sjælelige Fænomener kan fremkaldes af Processer,
som i alt væsentligt forholder sig som de
sjælelige, men kun ikke kan blive Genstand for
Selviagttagelse, og disse siges da at være ubevidste,
at falde uden for B., under B’.s Tærskel (se
ubevidst Sjæleliv). I visse patologiske
Tilfælde synes slige ubevidste Tilstande tilmed
at kunne danne en lgn. sammenhængende Kæde
som den, der udgøres af de bevidste Tilstande,
og dette uden for B. liggende Sammenhæng
kaldes da Underbevidsthed (s. d.).
De ubevidste Tilstandes sande Natur er endnu
ubekendt, men da det gennemgaaende anses for
ret usandsynligt, at de virkelig skulde være
sjælelige Tilstande, saa bruges i nyere Psykologi
Ordet B. nærmest som ensbetydende med
Sjæleliv. B. maa derfor siges at være til Stede
overalt, hvor sjælelige Fænomener med
Sikkerhed tør antages at forekomme, men en
Afgørelse heraf er ingenlunde let, da man kun kan
slutte sig til deres Eksistens fra bestemte
legemlige Reaktioner. Naar et andet Væsen
under givne Omstændigheder handler paa samme
Maade, som jeg selv vilde gøre under disse
Omstændigheder, saa ligger det nær at antage
sjælelige Fænomener, i det væsentlige
overensstemmende med mine egne, som Aarsag til
disse Handlinger. En saadan Slutnings
Berettigelse vil imidlertid blive desto tvivlsommere,
jo mere afvigende det andet Væsens Bygning
er fra min egen. Da menneskeligt Sjæleliv
efter alle foreliggende Erfaringer er knyttet til
Hjernen, saa tør B. kun antages at forekomme
hos de levende Væsner, der besidder et til
Hjernen svarende Centralnervesystem; de
lavest staaende Dyr, hos hvilke et saadant
Centralorgan findes, er Muslingerne. Men fordi der
saaledes hos disse og alle højere staaende Dyr
er Mulighed for B., er det dog ingenlunde givet,
at den ogsaa forekommer, og ganske særlig er
det vanskeligt at afgøre, hvorvidt B. i det
enkelte, konkrete Tilfælde er til Stede. Selv hos
de højest staaende Dyr og endog hos
Mennesket kan man nemlig iagttage Bevægelser, der
synes at være hensigtsmæssige og derfor maa
formodes at være ledede af B., men som
desuagtet kan godtgøres at være rent mek., idet
de lige saa vel kommer i Stand, naar Hjernens
Medvirkning er udelukket ved en Gennemskæring
af Rygmarven. Disse saakaldte Reflekser,
der er betingede af Nervesystemets fysiol.
Bygning, vil imidlertid kun kunne have
Hensigtsmæssighedens Præg, hvor det drejer sig om
Bevægelser, der gennem talrige Generationer er
udførte af den paagældende Dyreart paa ganske
bestemte ydre Foranledninger. Under nye, for
Dyret uvante Omstændigheder vil en Refleks
enten ikke komme i Stand ell. i hvert Fald ikke
vise sig hensigtsmæssig. Det eneste fuldt
paalidelige Kendetegn paa B.’s Forekomst er
derfor, om det enkelte Individ kan tilpasse sig
saaledes, at det kan handle hensigtsmæssigt
under nye, uvante Forhold. Naar man f. Eks.
giver en 2 Dage gl Kylling fint hakket
Appelsinskal, der nøjagtig ser ud som hakket Æg,
hvormed den hidtil er fodret, saa vil Dyret kun
et Par Gange tage disse bitre Ting i Næbet;
derefter rører den dem ikke mere. Her
foreligger en rent individuel Tilpasning for nye
Forhold, som tvinger os til at antage, at det
lille Dyr kan smage Forskellen og handler i
Overensstemmelse dermed; vi maa derfor i
dette og alle lgn. Tilfælde forudsætte B.
Alfr. L.
Bevidstløshed, Ophævelse af Evnen til at
modtage Indtryk fra Omverdenen og til at
udføre Villiesakter, er enten en forbigaaende
Tilstand, som ved Besvimelse (s. d.) ell. af
længere Varighed og da ofte en Forløber for
Døden. Den er knyttet til sygelige Tilstande i
Bevidsthedens Organ, Hjernen, og derfor som
Regel ledsaget af andre Symptomer fra
Centralnervesystemets Side. Under Søvnen, saavel den
naturlige som den kunstige (Hypnose, Narkose),
er Bevidstheden vel ophævet, men kan let
kaldes tilbage. Varigheden og Bet. af B. er
afhængig af de sygelige Tilstande, som har
fremkaldt den.
(A. F.). H. I. B.
Bevilling. At meddele B. ell. Tilladelse til
at foretage Handlinger, som er andre forbudte
(Privilegier), og Undtagelser ell. Tilladelse til at
undlade Handlinger, som er andre paabudte
(Dispensationer), har i monarkiske Stater fra
gl Tid været anset for en Suverænen
tilkommende Ret, der selvfølgelig med visse
Begrænsninger kunde bringes i Anvendelse ikke blot
lige over for enkelte bestemte Personer, men
ogsaa over for forsk. Samfundsklasser,
Korporationer og Tilstande. I Middelalderen var det
bl. a gennem Meddelelse af de kgl. Privilegier,
at de forsk. Rigsstænder og mangfoldige
Institutioner banede sig Adgang til Anerkendelse og
Indflydelse i Stats- og Samfundslivet, og Navnet
»de privilegerede Stænder« for Adel og
Gejstlighed og til Dels i det mindste for
Borgerstanden vidner noksom om denne Oprindelse. Ved
den for Danmark og Norge udstedte, saakaldte
Kongelov af 14. Novbr 1665 blev Kongen i
Artikel III bemyndiget til at »undtage hvad og
hvem han lystede fra Lovens alm. Befaling«, og
i Henhold til denne Bestemmelse blev det
efterhaanden alm. i de 2 Riger, at B. gaves ikke
blot af Hensyn til individuelt foreliggende
Omstændigheder, hvor Anvendelsen af Lovens
sædvanlige Forskrift maatte synes ubillig, men
ogsaa ellers ifølge visse alm., vedtagne Regler,
saa at de ikke nægtedes, naar de gængse
Betingelser var til Stede og de fastsatte Gebyrer
udrededes, hvorhos de paa Anfordring
meddeltes ikke blot som i de vigtigere Tilfælde ved
umiddelbar kgl. Resol., men ogsaa udfærdigedes
ad mandatum af Kancelliet og de højeste
Regeringskollegier, ja selv af Mellemautoriteterne
(Amtmænd og Magistrat), saavel som endog af
disse Myndigheder, selvfølgelig kun i mere
løbende Sager, i eget Navn. I Familie- og
Arveretsforhold, i Processer, i Landbo- og
Næringslovgivning opstod lidt efter lidt et omfattende
Bevillingssystem, der dels supplerede Lovens
alm. Bestemmelser, dels ogsaa modificerede
disse, et noget lgn. Forhold som det, der i
England havde uddannet sig mellem Equityreglerne
og Common law.
Dette hele Forhold maatte naturligvis undergaa
en Del Forandring, da hvert af de 2 Lande
fik en fri Forfatning. I Danmarks gennemsete
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
