Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bestøvning kaldes i Botanikken Støvkornenes Overførelse fra Støvknapperne til Arret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Spilde; til Gengæld dannes der hos disse
Planter umaadelige Mængder af Støv.
Støvkornene er lette og tørre, skilles derfor let fra
hverandre og føres let bort; Arrene er store
frit fremragende, i Reglen fjer- ell. buskformede
med lange, haarformede Papiller, og
derved særlig skikkede til at opfange Støvet. De
fleste nordiske Skovtræer (Naaletræer, Eg, Bøg,
Hassel, Æl, Birk, Poppel, Ælm), Græsser og
Halvgræsser er udmærkede Eksempler paa
Planter, som bestøves ved Vindens Hjælp; naar
en Rugmark blomstrer, er den ligesom
indhyllet i en tæt Taage ell. Røg, hvilket er de
umaadelige Masser af Støvkorn, som fylder Luften
ɔ: Rugen »dræer«. Naaletræernes gule Støv
føres ofte langt bort af Vinden og kan saaledes
falde ned langt fra de Steder, hvor Træerne
vokser (»Svovlregn«).
I den fjerde Gruppe sker B. ved Hjælp af
Dyr, og da navnlig Insekter. Blomsterne er
her i Reglen store og farvede; er Blomsterne
smaa, sidder de mange sammen i tætte, stærkt
iøjnefaldende Stande, f. Eks. Skærmplanter,
Kurvblomstrede, mange Korsblomstrede og
Ærteblomstrede o. m. a.; ikke sjælden er
tillige de Blomsterne nærmest siddende Højblade
farvede; ved disse Forhold bliver Blomsterne
meget iøjnefaldende og iagttages let af
Insekterne, som besøger dem enten for at samle
Støv ell. Honning ell. begge Dele. I mange
Tilfælde udsender Blomsterne en stærk Duft,
som sikkert ogsaa har Bet. m. H. t.
Insektbesøget. Tit findes paa Blosteret særegent
farvede Striber (Saftmærker), som peger hen
imod de Steder i Blomsten, hvor Honningen,
der ofte afsondres af særegne Kirtler (Nektarier),
findes; formodentlig tjener disse
Saftmærker til at vejlede Insekterne, idet disse
ved at følge dem lettest kommer til Honningen
og samtidig indtager den for B. heldigste
Stilling i Blomsten. Visse ejendommelige
Bygningsforhold i Forbindelse med en bestemt Stilling
af Blomsten tjener til ell. bevirker i det
mindste, at Insekterne kryber ind i Blomsten paa
en ganske bestemt Maade, og navnlig saaledes,
at de med visse Dele af Legemet kommer til
at berøre Støvknapperne og overpudres med
Støv, som, lige saa sikkert, atter anbringes paa
Arret i den næste Blomst, de besøger. Saaledes
er i de uregelmæssige Blomster, f. Eks.
Læbeblomstrede, Maskeblomstrede, Violer, Gøgeurter
o. s. v. en vis Del af Blosteret uddannet som
en stor, skraat nedad- og fremadrettet
Landingsplads; herfra kan baade Insekterne paa
den bekvemmeste Maade komme ind i Blomsten,
og samtidig er Blomsten saaledes indrettet, at
B. herved tillige lettest og saa godt som
ufejlbarlig finder Sted.
Hos Planter med Insektbestøvning er
Støvkornene mere ell. mindre klæbrige, saa at de
let hænger fast ved Insekterne; Arret er
forholdsvis lille, men klæbrigt; da B. foregaar saa
sikkert og med forholdsvis ringe Spild af
Støvkorn, behøver disse Planter hverken de
omfangsrige Ar ell. de store Mængder af Støv,
som de Planter har, der bestøves ved Vindens
Hjælp.
Hos mange Arter findes ejendommelige
Bygningsforhold, f. Eks. en kuppelformig hvælvet
Overlæbe, Haar, Skæl o. s. v., hvorved Støvet
og Honningen beskyttes mod Regn o. l.,
medens andre tjener til at beskytte Blomsten mod
ubudne. Gæster ɔ: saadanne Insekter, som tager
Honning og Støv uden at være i Stand til at
besørge B. Det er langtfra, at alle Insekter
er lige egnede til at foretage B., og ligesaa er
Honningen langtfra lige let at komme til i
alle Blomster. I nogle Blomster ligger Honningen
saa aaben, at den kan naas selv af ganske
kortsnablede Insekter, f. Eks. Fluer; det er
gerne regelmæssige, temmelig smaa, men ofte i
tætte Stande stillede Blomster med hvide,
grønlige ell. gullige Farver, f. Eks. Skærmplanterne.
Hos andre danner Blosterets nedre Del et
kortere ell. længere, snævert Rør, i Bunden af
hvilket Honningen er skjult, ell. Honningen
findes i Bunden af en Spore ɔ: en rørformet
ell. sækformet Udposning paa Blosteret; i disse
Tilfælde kommer det an paa Rørets ell. Sporens
Længde, hvorvidt dette ell. hint Insekt er i
Stand til at naa Honningen og samtidig besørge
B. Mange, mest uregelmæssige Blomster er
paa mærkelige Maader tilpassede til B. ved
Bier og Humler, andre har Honningen saa dybt
gemt, at den kun kan naas af langsnablede
Sommerfugle, enten Dagsommerfugle ell.
Natsommerfugle; i første Tilfælde har Blomsterne
i Reglen en behagelig Duft, er smukt farvede
og med sirlige Tegninger, i sidste Tilfælde er
Kronen hvid ell. gullig og aabner sig først om
Aftenen ell. Natten, paa hvilken Tid den da
ogsaa dufter stærkest.
Foruden Insekter maa af Dyr, som kan
bevirke B., især nævnes de smaa, langnæbbede
Kolibrier i det tropiske Amerikas Skove; meget
hurtig og med en summende Lyd flyver de fra
Blomst til Blomst og suger, svævende,
Honningen ell. griber Insekter, som har skjult sig
dybt inde i Blomsternes Kroner.
Det er over et Hundrede Aar siden, at der
i den botaniske Litt. første Gang blev gjort
opmærksom paa de interessante Forhold
mellem Blomster og Insekter, idet Christian
Konrad Sprengel, Rektor i Spandau, 1793
udgav sin Bog »Das entdeckte Geheimnisz der
Natur im Bau und in der Befruchtung der
Blumen«, hvori beskrives og afbildes en stor
Mængde Eksempler paa Tilpasning til B. ved
Insekter; disse Undersøgelser forblev
imidlertid næsten ganske upaaagtede i over et halvt
Aarhundrede, indtil Darwin atter fremdrog dem
og selv i høj Grad forøgede Kendskabet til
disse Forhold. I Tiden efter Darwin har
Planternes B. været et meget yndet Emne for mange
Botanikere, og der er skrevet over 3000 Bøger,
Afh. og kortere Opsatser, der helt ell. dog for
en stor Del omhandler B. De allervigtigste af
disse Arbejder er: Darwin, On the various
contrivances by which British and Foreign
Orchidaceae fertilised by Insects (London 1862),
The different forms of flowers on plants of the
same species (London 1877); Herm. Müller,
»Die Befruchtung der Blumen durch Insekten«
(Leipzig 1873), »Die Alpenblumen, ihre
Befruchtung durch Insekten etc.« (Leipzig 1881);
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
