Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Beslutningsdygtighed - beslægtede Tal, d. s. s. venskabelige Tal - Beslægtethed, se Slægtskab - Besnard, Albert, fr. Maler, (1849- ) - Besobrasov, Wladimir, russ. Socialøkonom (1828-89) - Besold, Christoph, tysk statsvidenskabelig Forf. (1577-1638) - Bespænding kaldes i det militære Sprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gentagelsestilfælde, Tab af Mandatet. Paa den
anden Side har man dog regelmæssigt ikke
vovet at gaa saa vidt, at den lovgivende
Forsamling skulde have B., hvor faa Medlemmer
der end giver Møde; kun det eng. Overhus
har B., selv om kun tre Lorder er til Stede, og
endnu 1854—60 er Loves anden og tredie
Læsning i Overhuset blevet vedtaget med faa
Stemmer, f. Eks. 7 Stemmer mod 6. Regelmæssigt
er der i Forfatningen fastsat et vist Mindste-Antal,
et saakaldet qvorum, der skal være
til Stede og deltage i Afstemningen, for at
Kammeret skal have B. Hyppigst kræves det,
at over Halvdelen af Tingets Medlemmer skal
være til Stede og deltage i Afstemningen, jfr
saaledes den danske Grl.’s §§ 61 og 67, den
belgiske Forfatnings Art. 38, den preuss.
Forfatnings Art. 80, det tyske Riges Forfatnings
Art. 28. Undtagelsesvis er et mindre Antal
tilstrækkeligt; det engelske Underhus, der i alt
tæller 670 Medlemmer, et Antal, hvortil der
slet ikke er Plads i Salen, har saaledes B.,
naar blot 40 Medlemmer er til Stede. Undertiden
kræves ogsaa et større Antal end 1 over
Halvdelen, saaledes i Norge, hvor efter Grl.’s
§ 73 »intet af Tingene kan holdes, medmindre
to Trediedele af dets Medlemmer er til Stede«.
Ikke ualmindeligt er det, at Tilstedeværelsen
af et større Antal kræves i Tilfælde af Forandringer
af Grundloven, jfr Belgiens Forfatning,
Art. 131, hvorefter i det mindste to Trediedele
af hvert Kammers Medlemmer da skal være
til Stede.
Ved denne Regel er det altsaa forebygget, at
Udeblivelse af et blot lille Antal Medlemmer
skal gøre Forsamlingen ubeslutningsdygtig,
skønt Sagen maaske har Hast. Paa den anden
Side er det ogsaa forebygget, at et ganske lille
Antal Mødende ved Overrumpling skal kunne
trumfe en Sag igennem, som der i Virkeligheden
ikke er Flertal for i Huset. Derimod kan
denne Regel naturligvis ikke forhindre, at et
Kammer bliver ubeslutningsdygtigt, naar enten
Flertallet af dets Medlemmer udebliver ell.
nedlægger Mandaterne, saaledes som det
tysksindede Flertal i den slesvigske
Stænderforsamling gjorde det 1863, ell. naar blot Halvdelen
udebliver, hvis een over Halvdelen kræves til
B. Et Eksempel paa det sidste forekom i det
danske Landsting Juni 1914, da de konservative
Grupper ved henh. at forlade Salen og ikke
give Møde hindrede Vedtagelsen af det da
forelagte Valglovs- og Grundlovsforslag. I
Grækenland, hvor Oppositionen tit gjorde Kamret
ubeslutningsdygtigt ved at udeblive, kræves der nu
efter Forfatningen af 1911 til B. kun, at 1/3 af
Kamret giver Møde.
Paa lgn. Maade er der ogsaa oftest udtrykkelig
fastsat et bestemt Mindste-Antal Mødende
for at give kommunale Raad og Domstole B.
M. H. t. de af talrige Medlemmer bestaaende
kommunale Raad er Tilstedeværelsen af
Halvdelen af Medlemmerne oftest tilstrækkelig. M.
H. t. Domstolene derimod er Ordningen ret
forskellig. Af den danske Højesterets 13
Medlemmer maa saaledes altid 9 være til Stede ved
en Sags Afgørelse, men ved de øvrige danske
Kollegialretter er nu efter L. 22. Decbr 1910
3 Dommere nok til en Sags Paakendelse.
K. B.
beslægtede Tal, d. s. s. venskabelige
Tal.
Beslægtethed, se Slægtskab.
Besnard [be↱na.r], Albert, fr. Maler, f. i
Paris 2. Juni 1849. B., et eminent og frodigt
Malertalent, forstod at drage Næring fra vidt
forskellige Sider. Under Cabanel lærte han det
akademiske Formsprog, i England droges han
mod den klassiske Portrætkunst; en Tid malede
han Plein-air-Billeder i B. Lepage’s Manér, men
særlig gik han i Lære hos Impressionisterne
(Manet) og Degas. Hans Kunst blev dog ikke
impressionistisk; i det store, opsigtsvækkende
Portræt af Mme R. Jourdain (1886, »Den gule
Dame«, udstillet 1888 i Kbhvn) viser han sit
rette Ansigt. Fra nu af er han især
Belysningseffekternes Maler. Hans koloristiske Evne,
der med formelig Farvebrunst forfølger de stærke
og straalende Lysvirkninger, har fejret
Triumfer i orientalske og spanske Landskaber og
Genrer og i de mange, nu saa berømte,
Dameportrætter (Mme Réjane etc.) ell. Fantasier over
skønne, varmblodige Kvindelegemer. De mange
offentlige og private Bestillinger har dog ofte gjort
hans flotte og fejende Pensel vel dristig let og
overfladisk effektfuld. B. har med oratorisk
Pomp malet en Mængde store, dekorative
Arbejder (til Paris’ Hotel de Ville, École de
pharmacie etc.), deriblandt ogsaa religiøse Panneaux
for et Kapel i Berck. Han er en ypperlig
Dyrmaler (bl. a. det store »Hestemarked«), han
maler Arbejdsscener, Stillleben, og han raderer
(Suiterne La femme og Elle). I
Luxembourg-Museet i Paris ses bl. a. Femme qui se chauffe,
La Morte, Port d’Alger, Famille du peintre Th.;
i Ny Carlsberg Glyptotek i Kbhvn »Sirenen«
(1889). (Litt: R. Marx, B. [1893]; G.
Mourey, A. B. [1906]).
A. Hk.
Besobrasov [bezå↱brazåf], Wladimir, russ.
Socialøkonom (1828—89), der øvede megen
Indflydelse bl. a. ved sine reformstimulerende
Forelæsninger over Finansvæsen. Hans
vigtigste Værker er: Études sur la physiologie
sociale (1857—59) og Études sur l’économie
nationale de la Russie (2 Bd, 1882—86).
K. V. H.
Besold, Christoph, tysk
statsvidenskabelig Forf. (1577—1638), hvis Berømmelse i
Samtiden var saa udbredt, at Kejseren ønskede
at ansætte ham i Wien, Paven i Bologna og
Christian IV i Kbhvn. B. var Polyhistor, skrev
om Teologi, Filosofi, Jus, Politik, Historie og
Økonomi, ofte usystematisk og uden kritisk
Gennemarbejdelse. Hovedværker: Politicorum
libri duo (1618) og Thesaurus practicus (1629).
K. V. H.
Bespænding kaldes i det militære Sprog de
til Transporten af et Køretøj nødvendige
Trækdyr med et Seletøj, ved Hjælp af hvilket de
spændes for Køretøjet og trækker dette. Som
Trækdyr anvendes i Norden udelukkende Heste.
Antallet af Heste, der hører til B., retter sig
efter Vægten af det Køretøj, der skal transporteres,
den Hurtighed, med hvilken man skal
bevæge sig, om man kun skal bevæge sig paa
banede Veje, ell. man skal kunne køre i
opblødt og tungt Terrain. I Danmark haves
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
