Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Beslag (jur.) Beslaglæggelse. Under en Straffesag vilder hyppig være Tale om B. af forskellige Ting - Beslaglære omhandler de Midler (Beslaget), ved hvilke man søger at beskytte Hoven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
derimod blive udleveret til rette Ejer, f. Eks.
Tyvekosterne til den Bestjaalne, ell. blive
konfiskeret, f. Eks. det ved en Forbrydelse
erhvervede Udbytte, hvorpaa ingen kan gøre
retligt Krav.
B. gaar gerne for sig uden videre Formaliteter,
idet det kun sjældent forekommer, at
nogen gør Indsigelse mod den. Hvis der
imidlertid protesteres, kan B. som Regel først
iværksættes, efter at en Dommer ved Kendelse
har statueret, at den i det paagældende Tilfælde
har et efter Lovgivningen berettiget Øjemed
(se ovf.) og derfor bør finde Sted; særlig er det
i dansk Grundlovs § 81 bestemt, at Husundersøgelse
(og en saadan vil jo hyppig være
Forudsætningen for, at en B. kan gaa for sig)
samt B. af Breve og andre Papirer alene kan
finde Sted efter en Retskendelse, naar ikke en
Lov hjemler en særlig Undtagelse. En foreløbig
B. vil Politiet dog gerne kunne foretage paa
egen Haand, trods den paagældendes Protest,
forudsat at der er periculum in mora, ligesom
det er Politiets Ret og Pligt straks at undersøge
en Anholdt paa hans Person, naar der er
Grund til at formode, at han er i Besiddelse af
noget, der kan tjene til Sagens Oplysning, ell.
som han kan befrygtes at ville misbruge, og
derefter indtil videre at tage saadanne Ting i
Bevaring. En endelig B. uden Retskendelse vil
derimod kun kunne finde Sted, hvor der ved
særlig Lov er paalagt Politi, Toldvæsen ell.
anden adm. Myndighed en bestemt Kontrol til
Forebyggelse af Ulovligheder f. Eks. paa
Skattevæsenets, Næringsvæsenets ell.
Sundhedsvæsenets Omraade, og vedk. Myndighed
under Udøvelsen af saadan særlig Kontrol træffer paa
ulovlige Redskaber, forfalskede ell. indsmuglede
Varer etc.
Bestemmelsen i dansk Grl.’s § 86 om, at
enhver er berettiget til ved Trykken at
offentliggøre sine Tanker, og at Censur o. a.
forebyggende Foranstaltninger ingen Sinde paa ny
kan indføres, har bl. a. den Bet., at B. ikke
vil kunne anvendes som blot forebyggende
Foranstaltning m. H. t. et Manuskript, der er
bestemt til at offentliggøres ved Pressens Hjælp;
derhos er det i Presselov 3. Jan. 1851 § 13
udtrykkelig udtalt, at B. af et trykt Skr. alene
kan ske efter en Retskendelse.
I den endnu ikke i Kraft traadte Lov om
Rettens Pleje af 26. Marts 1909 findes ret
indgaaende Regler om B. inden for Strafferetsplejen
i Lovens Kap. 66, hvorhos dens §§ 780—782
giver Adgang til B. af en Mistænkts Gods
til Sikkerhed for Sagens Omkostninger og
Erstatningsansvar.
B. kan i øvrigt ogsaa forekomme m. H. t.
hele den Formue, som en Lovovertræder, der
rømmer fra ell. holder sig borte fra Landet
og saaledes unddrager sig Ansvaret, maatte have
efterladt sig. En saadan Bestemmelse fandtes i
Værnepligtsloven af 6. Marts 1869 § 13 m. H. t.
den Værnepligtige, der 3 Gange udeblev fra
Session uden lovligt Forfald; men den er ikke
optaget i den nugældende Værnepligtslov Nr.
123 af 8. Juni 1912. Derimod indeholdes en alm.
Regel af denne Art i nysnævnte Retsplejelov af
26. Marts 1909 §§ 777—779. Om B. paa
Folkerettens Omraade se Embargo og
Repressalier.
E. T.
Beslaglære omhandler de Midler (Beslaget),
ved hvilke man søger at beskytte Hoven (og
Klovene) mod det overvættes Slid, der følger
med Hestens (og Oksens) Anvendelse som
Kraftfrembringer i Menneskets Tjeneste. Som
nødvendig Forudsætning for Forstaaelsen af
Beslagets Grundprincipper omhandler B. i sin
alm. Del Hovens Anatomi, Fysiologi og Udvikling,
endvidere dens Pleje saavel hos det unge
som hos det fuldvoksne Dyr og endelig Forholdet
mellem Hovform, Benstilling og Lemmernes
Bevægelse. B.’s specielle Del giver de alm.
Regler for, hvorledes Hesteskoen skal være
smedet, omtaler selve Beslagets Udførelse
under normale Forhold med de af Hestens Brug
(Trækheste-, Køreheste-, Rideheste-, Traver- og
Væddeløbsbeslag), Jordbundens Beskaffenhed og
Aarstiden (Sommer- og Vinterbeslag) flg.
Modifikationer, og omhandler endvidere de Fejl
i Benstilling og Bevægelse og de Sygdomme i
Hoven og den øvrige Del af Lemmerne, som
giver Anledning til særlige Ændringer ved
Beslaget (Sygebeslag). Ogsaa Klovens Pleje og
Beslag hører ind under B.
Skønt Spiren til det nuv. Beslag rimeligvis
maa søges i de første Aarh. e. Kr., træffes den
tidligste, kendte skriftlige Omtale af det først
i 9. Aarh., nemlig i en Militærforordning af
den græske Kejser Leo IV. Senere omtales
Beslaget ret ofte i Litteraturen, men kun i Ny
og Næ og sammen med andre Emner; først
1539 fremkommer en samlet og tilmed illustreret
Fremstilling af B. ved den ital. Adelsmand
Cesare Fiaschi. Dette for sin Tid epokegørende
Værk blev af grundlæggende Bet. for Beslagets
Udvikling i de nærmest flg. 250 Aar, blev den
Kilde, hvoraf nævnte Tidsrums Forfattere paa
B.’s Omraade øste. Af disse Forfattere skal
nævnes Italieneren Carlo Ruini (1599),
Franskmændene Solleysel (1664) og Lafosse den Ældre
(1754), Tyskeren Kersting 1760 og Danskeren
Abildgaard (1771).
Først omkr. 1800 fremkom atter ny
Synspunkter af grundlæggende Bet. for B.,
foranlediget ved de Undersøgelser over Hovens
Anatomi og Fysiologi, som efterhaanden gjordes
rundt omkr. ved de nylig oprettede Veterinærskoler.
Det var navnlig den gryende Forstaaelse
af de Formforandringer, som Hoven undergaar
ved Belastningen (den saakaldte Hovmekanisme),
der affødte betydningsfulde Reformer
ved Beslagets Udførelse. I denne Forbindelse maa
fremfor alle nævnes Englænderne Bracy Clark
og Edw. Coleman, hvis Undersøgelser paa dette
Omraade ledte til fundamentale Principper for
det rationelle Hovbeslag. Noget senere (1846)
forbedredes Beslaget yderligere af en anden
Englænder, Miles, og det saaledes opstaaede,
saakaldte engelske Beslag bredte sig efterhaanden
til de andre Lande i Europa, omformedes
vel nok noget i hvert enkelt Land, men dog
ikke mere, end at Beslaget nu kan siges at
blive udført efter nogenlunde de samme
Principper overalt. Kun i Orienten træffes et
ejendommeligt nationalt Beslag, stammende fra
Tiden omkr. Aar 700.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
