Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Besançon, Hovedstad i det fr. Dept Doubs - Besant, Annie, Mrs., eng. Forfatterinde, (1847- ) - Besant, Walter, eng. Forf. (1838-1901) - besat. Troen paa, at Mennesker kan blive b.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kunstmuseum og et Teater. Langs Doubs
strækker sig smukke Kajer og skyggefulde
Promenader, og B. har fl. aabne Pladser med
Springvand og Statuer. Af Bygningerne fremhæves
Katedralen St Jean, grundlagt i 4. Aarh., men
siden ofte ombygget, i sin nuv. Skikkelse
hovedsagelig stammende fra 11., 12. og 13. Aarh.,
saaledes at Gotikken er den fremherskende
Stilart; den indeholder mange Kunstværker,
deriblandt et Maleri af Fra Bartolommeo
(»Madonna og Barnet«). Palais de Granvelle, opført
1534—40 af Karl V’s Kansler Granvella, huser
nu Byens lærde Selskaber. Fra 16. Aarh.
stammer ogsaa Raadhuset og mange af de gl.
Borgerhuse. Domhuset er delvis opført i 18. Aarh.
(Renaissancestil). Af stor arkæologisk Interesse
er de talrige Levninger fra Romertiden; nær
Katedralen staar en Triumfbue (»Porte Noire«),
Minde om Marcus Aurelius’ Sejre over
Germanerne, og der er Ruiner af et rom. Teater, et
Amfiteater m. m. — B. var under Navnet
Vesontio Sequanernes Hovedstad og blev 58 f. Kr.
erobret af Cæsar. Marcus Aurelius gjorde den
til colonia (Colonia Vitrix Sequanorum). I
Folkevandringstiden blev den hærget af Burgunderne
og Hunnerne. Ærkebispesædet grundedes
i 2. Aarh. 1184 gjorde Kejser Frederik I B. til
en Rigsstad, og samtidig fik Ærkebiskoppen
Fyrsteværdigheden. Sammen med Franche-Comté
kom B. 1363 under Burgund, senere
under Habsburgerne og blev ved den westfalske
Fred 1648 afstaaet til Spanien. 1668 og 1674 blev
B. erobret af Franskmændene og endelig ved
Freden i Nimwegen 1678 afstaaet til Frankrig
sammen med Franche Comté. Indtil 1789 var
B. Sæde for et »Parlament«. 1814 blev B.
forgæves belejret af Østerrigerne. — Fl. berømte
Mænd er fødte i B., deriblandt Victor Hugo.
G. Ht.
Besant [↱bezənt ell. bi↱zänt], Annie, Mrs.,
eng. Forfatterinde, f. 1. Oktbr 1847. 20 Aar gl
blev hun gift med en eng. Præst, Mr. B. Efter
en lang og alvorlig Sjælekamp brød hun med
de kirkelige Dogmer, hvad der bevirkede
hendes Skilsmisse fra Manden. Hun optraadte
senere som en lidenskabelig og veltalende
Forkæmper for Kvindesagen og for radikale
sociale Ideer, sluttede sig i fl. Aar til Bradlaugh
i hans demokratiske og fritænkerske Virksomhed,
blev Medarbejder ved hans Ugeblad The
National Reformer og talte ofte paa
Folkemøder, blev Medlem af The Fabian Society og
af Londons Skolekommission (1887—90). 1889
blev hun Elev af Madame Blavatsky og sluttede
sig til det teosofiske Samfund, hvis Formand
hun har været siden 1907. Hun har holdt
Foredrag om Teosofien overalt i Verden, ogsaa i
Indien, hvor hun 1898 i Benares grundede The
Central Hindu College og 1904 The Central
Hindu Girls’ School. Hun har skrevet en
Mængde Pjecer og Bøger: Reincarnation (1892),
Death and After (1893), Four Great Religions
(1897), Evolution of Life and Form (1898),
Avatâras (1900), The Wisdom of the Upanishals
(1906). 1893 offentliggjorde hun sin
Selvbiografi: Through Storm to Peace. (Litt.: Fru
Edgren-Leffler, »A. B.« i »Tilskueren«
[Apr. 1885]).
(Ad. H.). I. O.
Besant [↱bezənt ell. bi↱zänt], Walter, eng.
Forf. (1838—1901), kom 1859 til Univ. i
Cambridge, hvor han erhvervede sig akademiske
Udmærkelser. I 6 Aar var han Prof. i The Royal
College paa Mauritius, men maatte af
Helbredshensyn opgive denne Plads og blev derefter
Sekretær for The Palestine Exploration Fund;
i Forbindelse med denne Virksomhed staar
Værket History of Jerusalem (1871), som han
udarbejdede sammen med sin Ven,
Orientalisten E. H. Palmer, hvis Biografi han udgav
1883. B.’s første Værk, Studies in Early French
Poetry, udkom 1868; af andre af hans
Arbejder, der beskæftiger sig med fr. Litt. mærkes
The French Humourists from the 12. to the 19.
Century (1873), Rabelais (1877) og Readings
from Rabelais (1882). Men allerede 1871 havde
han forenet sig med James Rice om at skrive
en Række Romaner, der regnes til de bedre i
den moderne eng. Romanlitteratur, og hvoraf
kan nævnes: The Golden Butterfly,
Ready-Money Mortiboy, The Monks of Thelema etc. Efter
Rice’s Død 1882 fuldendte B. den af dem begge
paabegyndte Roman All Sorts and Conditions of
Men (1882), der skildrer den fattige Befolknings
Lod i Londons East-End; denne Bog gav
Anledning til Oprettelsen af The People’s Palace
(1887), en storartet Bygning i Øst-London, der
aabner Befolkningen Adgang til Koncerter,
Aftenunderholdninger, Bibliotek, Læsestuer, Bade
o. s. v., foruden at den byder Ungdommen
Adgang til tekn. Uddannelse. Efter Vennens Død
har B. fortsat sin Forfattervirksomhed alene i
en lang Række Romaner, bl. hvilke kan mærkes:
The Revolt of Man (anonym, 1882), der med
fantastisk Humor satiriserer over Kvindeemancipationen,
The Children of Gibeon (1866), der
atter gav Udtryk for hans Indignation over
social Udsugning, St. Catherine’s by the Tower
(1890) og The Fourth Generation. Hans sidste
Aar var væsentlig optagne af en Beskrivelse
af London (en Slags Videreførelse af Stowe’s
Survey of London), hvoraf South London
udkom 1901, Westminster og East-London efter
hans Død, s. A. som hans Autobiography (1902).
1884 stiftede han den eng. Forfatterforening,
hvis Præsident han var til 1892. Nogle af hans
og Rice’s Romaner er oversatte paa Dansk og
Norsk (f. Eks. »Thelemamunkene«, »En Søn af
Vulkan« og »Guldsommerfuglen«).
(Ad. H.). I. O.
besat. Troen paa, at Mennesker kan blive b.,
d. v. s. at deres Legemer kan tages i Besiddelse
af onde Aander, kan paavises saa langt tilbage
i Tiden, som der overhovedet findes skriftlige
Efterretninger. Akkaderne, de ældste Indbyggere
i Mesopotamien, betragtede alle Sygdomme
som fremkaldte af Dæmoner, der i mange
Tilfælde mentes ligefrem at have taget Ophold i
den Syges Legeme. En lgn. Opfattelse gør sig
gældende hos de fleste Naturfolk i vore Dage;
vi genfinder derfor hos dem de samme
Lægemidler, som Akkaderne har brugt, nemlig
Besværgelser og magiske Operationer. Ogsaa
Ægypterne, der ikke troede paa egl. Dæmoner,
betragtede visse Sygdomme som Følge af
Besættelse; efter Døden maatte de slette
Menneskers Sjæle vanke om paa Jorden, inden de
fik deres endelige Straf, og i denne Tid havde de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
