Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berzelius, Jöns Jakob, sv. Kemiker, (1779-1848) - Berzeliuslampen er en Spirituslampe med dobbelt Lufttræk (Argandbrænder) - Beröa. 1) By i Makedonien i Landskabet Ematia ved Bjerget Bermios' Fod - Beröa. 2) Det gr. Navn for en By i Syrien, det nuv. Aleppo - Berøring ell. Røring (mat.) mellem to Kurver i et Punkt - Berøringselektricitet, se Elektricitet - Bes, Noden h fordybet med *bb*, enharmonisk lig med a - Bes (ell. Besas?), ægyptisk Gud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grundstof, der forener sig med 1 Atom = 16
Vgtd. Ilt, som Vægten af dets Atom, og i hans
først meddelte Atomtalstabeller er derfor f. Eks.
de monovalente (engyldige) Metallers
Atomvægte opførte med det dobbelte af den
virkelige Værdi, men ved Benyttelse af de
efterhaanden fremkomne Holdepunkter: Gay-Lussac’s
Lov, Avogadro’s Lov, Læren om Isomorfi
og Dulong og Petit’s Lov om Atomvarmen
lykkedes det B. at opstille et Atomvægtssystem, der
har staaet gennem Tiderne; og saa forbavsende
nøjagtigt var B.’s eksperimentelle Arbejde, at
de Ændringer, som vor Tids højt udviklede
Teknik og Metodik, særlig gennem de af
Jean-Servais Stas (1860—65) og senest af
Theodore William Richards (siden 1906)
gennemførte Arbejder, har foraarsaget i B.’s
Atomvægtværdier, kun er ret ubetydelige. —
Den af B. skabte analytiske Metodik anvendte
han i det hele til omhyggelig Fastsættelse af de
Mængdeforhold, i hvilke Grundstofferne forener
sig til kemiske Forbindelser, der førte ham til
Opstilling af et Mineralsystem paa kem. Grundlag
(1812) og til Eftervisning af, at ogsaa de
organiske Forbindelser følger de atomistiske Love
(1814). — Aarsagen til, at Grundstofferne
forbinder sig efter bestemte Vægtforhold, søgte
B. i en for Atomerne ejendommelig elektrisk
Polaritet og grundlagde paa denne Antagelse
(1812) sin i 1819 udførligt udarbejdede
elektrokemiske Teori i Forbindelse med den paa
dualistisk Grundlag opbyggede Lærebygning, hvor
B. første Gang (1814) benyttede det siden da
anvendte kem. Tegnsprog. — For alle B.’s
teoretiske Betragtninger dannede Eksperimentet
det nødvendige Grundlag, og Kemien skylder
ham derfor mangfoldige mønstergyldige
Enkeltundersøgelser paa de forskelligste Omraader,
bl. hvilke bør nævnes banebrydende Arbejder
over Selen, Fluorforbindelser, Ferrocyanforbindelser,
Sulfosalte, sjældne Mineralier og fysiol.
vigtige Stoffer, over Druesyre og Vinsyre (med
den skarpt hævdede Opfattelse af Begrebet
Isomeri inden for den organiske Kemis Omraade),
samt ogsaa de Arbejder, der førte B. til
Fremstilling af Grundstofferne Silicium (1823),
Zirkonium (1824) og Tantal (1824).
Af ikke mindre Bet. for Videnskaben blev
B.’s omfattende litterære Virksomhed; sine
talrige eksperimentelle Arbejder meddelte han først
paa Svensk, dels i de af ham selv sammen med
Hisinger o. a. 1806—18 udgivne »Afhandlingar
i Fysik, Kemi och Mineralogi«, 6 Bd, der
indeholder over 200 Afh. af B., dels i
»Vetenskaps Akademiens Handlingar«, derefter i
Datidens vigtigste videnskabelige Tidsskrifter;
Afhandlingerne udmærker sig alle ved
sjælden Klarhed, Grundighed og Omhyggelighed
i Udarbejdelsen. Det samme gælder i
udpræget Grad de 27 Bd »Årsberättelser om
Fremstegen i Kemien«, som B., som livsvarig
Sekretær ved Vetenskaps Akademien, 1821—48
afgav til dette, og som udkom i tysk Bearbejdelse:
»Jahres-Bericht über die Fortschritte d.
phys. Wissenschaften, der Chemie u. Mineralogie«
ved Fr. Wöhler; de indeholder ikke blot
Redegørelse for alt, hvad der fremkom, men
tillige en objektiv Kritik, baaret af dyb Indsigt
og overlegen Tilegnelse, og vidner om
enestaaende Arbejdsevne. Det samme gør den af B.
udg. »Lärbok i Kemien«, hvis 1. Udg. udkom
i 3 Bd 1808—18; 2. Udg., 4 Bd, 1825—31, blev
overs. paa Tysk af Fr. Wöhler, 3. og 4. Udg.,
ligeledes 4 Bd, udkom kun paa Tysk, overs.
efter B.’s Manuskript af Wöhler, medens 5.
Udg. (5 Bd), 1843—48, blev udg. paa Tysk af
B. under Medvirkning af Wöhler; B.’s fortrinlige
Lærebog staar som Mønster for alle senere
Tiders Lærebøger. Ogsaa B.’s »Föreläsninger i
Djurkemien«, 1806—08, fortjener at fremhæves.
1815 overtog B. et for ham oprettet Professorat
i Kemi ved førnævnte Læreanstalt, og
talrige Kemikere søgte til ham; bl. hans Elever
kan nævnes Brødrene Rose, Mitscherlich,
Wöhler, Gmelin, Magnus, Mosander o. fl.; 1832
opgav han sin Lærergerning og udnævntes til
prof. emeritus honorarius. Karl XIV Johan
ophøjede 1818 B. i Adelsstanden, idet det som
særlig Naade tilstedes B. at beholde sit Navn,
og 1835 udnævntes han til Friherre; 1858 rejstes
hans Statue i Sthlm.
R. K.
Berzeliuslampen [-↱se´-] er en Spirituslampe
med dobbelt Lufttræk (Argandbrænder),
der i tidligere Tid anvendtes meget i kem.
Laboratorier til Kogning, men som nu er
fuldstændig afløst af Gaskogeapparater ell. andre
moderne Kogeapparater.
R. T.
Beröa [gr. ↱berå^ia]. 1) By i Makedonien,
i Landskabet Ematia ved Bjerget Bermios’ Fod,
efter Slaget ved Pydna (168 f. Kr.) besat af
Romerne. Her forkyndte Paulus paa sin anden
Rejse Evangeliet, hvilket modtoges velvilligt,
indtil thessalonicensiske Jøders Agitation rejste
Modstanden (Ap. Gern. 17., 10. ff.). Senere Sæde
for en Biskop. 904 blev den stærkt beskadiget
ved et Jordskælv og snart derpaa erobret af
Bulgarerne, men blev i 11. Aarh. fravristet
disse ved Bulgaroktonos. 1204—61 tilhørte den
det lat. Kejserrige i Konstantinopel. Nu Verria
ell. Kara Feria. 2) Det gr. Navn for en By
i Syrien, det nuv. Aleppo.
(V. O.). J. P.
Berøring ell. Røring (mat.) mellem to
Kurver i et Punkt finder Sted, naar begge
Kurver gaar gennem Punktet og har fælles Tangent
deri. B. f. Eks. mellem en Cirkel og en
Ellipse kan tænkes opstaaet ved, at Cirklen har
bevæget sig saaledes, at 2, 3 ell. 4 Skæringspunkter
med Ellipsen er faldne sammen; der
er da B. af henh. 1., 2. og 3. Orden. To Flader
har B. i et fælles Punkt, naar de har fælles
Tangentplan deri; de kan ogsaa have B. i alle
Punkter af en Kurve (Eks.: en Kugle og en
Kegleflade, hvis Frembringere alle er Tangenter
til Kuglen, rører hinanden langs en Cirkel).
Chr. C.
Berøringselektricitet, se Elektricitet.
Bes, Noden h fordybet med ♭♭, enharmonisk
lig med a.
Bes (ell. Besaš ?), ægyptisk Gud, der
fremstilles paa en noget anden Maade end de
andre ægyptiske Guddomme; disse afbildes paa
Fladebilleder og Relieffer i Profil, hvorimod B.
fremstilles en face, hvorved Gudens ejendommelige
groteske Ydre ret fremtrædende kommer
til Syne. B. var Gud for Sang, Musik og
Dans og i det hele for Morskab, for Legemets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
