Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - berusende Middel er et saadant, som hensætter den, der tager det, i en Rus - Berut, se Beirut - Bervic, Charles Clément, fr. Kobberstikker (1756-1822) - Berwald, Franz Adolf, sv. Komponist (1796-1868) - Berwald, Johan Frederik, sv. Musiker, (1787-1861) - Berwick, Shire i det sydøstlige Skotland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
typiske af de b. M. er som bekendt Alkoholen
(se Alkoholisme), men en tilsvarende
Virkning opnaas ved Nydelsen af andre Stoffer
tilhørende de bedøvende ell. de narkotiske
Midlers Gruppe. Man taler derfor om en Opiumsrus,
en Morfinrus, en Æter- ell. Kloroformrus,
ligesom man ogsaa kalder den Tilstand, som
fremkaldes ved Indtagelsen af Kinin i større Dosis,
en Kininrus.
(A. F.). H. I. B.
Berut, se Beirut.
Bervic [bær↱vik], Charles Clément, fr.
Kobberstikker (1756—1822), hvis egl. Navn var
Balvay, der p. Gr. a. en Forveksling i
Kirkebogen blev forandret til B. — B. indførte det
klassisk-strenge, umaleriske Stik i Modsætning
til Le Bas og dennes Skole; han er meget
samvittighedsfuld i Tegningen og mesterlig i den
tekn. Gennemførelse. B. var Elev af I. G. Wille,
til hvis mest begavede Efterfølgere han hører,
og herom vidner saavel Portrættet af Gabriel
Sénac de Meilhan (1783, efter J. S. Duplessis’
Maleri), som B.’s Hovedværk, Louis XVI i
Kroningsdragt (efter Callet), der er et af fr.
Stikkerkunsts største Mesterværker. Af B.’s i alt kun
19 Blade omfattende Værk skal fremhæves:
»Dejanira’s Bortførelse« (1789, efter Guido Reni),
»Achilles’ Opdragelse« (1792, efter J. B.
Regnault), »Laokoon« (1807) efter den antikke
Gruppe, »Johannes den Døber« (efter Rafael’s
Billede i Firenze) og »Eudamidas’ Testamente«
(efter Poussin’s Billede i Moltke’s Samling i
Kbhvn). — To fra hans Skole udgaaede Elever,
P. Toschi og Henriquel-Dupont, fortsatte den
klassiske Stil, som B. havde lagt Grunden til.
(Litt.: De Quincy, Notice histor. sur la vie
et les ouvrages de B. [Paris 1823]).
A. R.
Berwald, Franz Adolf, sv. Komponist
f. 23. Juni 1796 i Sthlm, d. 2. Apr. 1868,
nedstammer fra Stadsmusikant i Slesvig Johann
Fr. B. (d. 1789), hvis Søn Chr. Fr. Georg
B. indvandrede som Violinist til Sthlm 1772 og
blev B.’s Fader. B. fik tidlig Undervisning
i Musik, lærte bl. a. Violin af Du Puy og blev
under denne 1812 Violinist i det kgl. Kapel.
1829 forlod han dog Sverige og nedsatte sig
for en lang Aarrække i Berlin (1829—41), hvor
han studerede Komposition (Operaen »Der
Verräther«) og samtidig forestod et Institut for sv.
Gymnastik og Ortopædi. 1842 var han atter
tilbage i Sthlm, komponerede en Del, bl. a.
Operetterne »Jag går i kloster« (opført 1843) og
»Modehandlerskan« (opført 1845), men hans
urolige Blod drog ham atter bort 1846. Han
tilbragte en Del Aar i Udlandet i Omgang med
Mænd som Mendelssohn og Heine, Liszt og
Wagner. Bl. a. fik han med Assistance af Jenny
Lind i Wien opført sit store Tonemaleri »Ein
ländliches Verlobungsfest in Schweden«, med
hvilket han senere gik paa Tourné i Sydtyskland.
Efter at han 1849 atter var vendt tilbage,
søgte han forgæves forskellige mus. Stillinger
og levede saa en Del Aar (1851—58) som
»Disponent« først i Norrland, senere ved Sandvik
Glasbruk. 1858 flyttede han til Sthlm, men blev
Aaret før sin Død Lærer i Komposition ved
det kgl. musikalske Akademi. En stor Opera
af ham Estrella di Soria (komponeret 1841 i
Wien) blev først opført 1862 i Sthlm. B. var en
stor Original i sit Liv som i sin Kunst. Han
var en frugtbar Komponist, skrev over 100
Værker i alle Genrer, men holdt de fleste af
dem tilbage, da han var bange for, at de ikke
skulde være »modne« til Udgivelse. I de senere
Aar er Opmærksomheden stærkt vakt for ham.
I sine talrige Værker for Kammermusik og for
Orkester viser han en stærk og yderst opr.
Skaberkraft, hans Musik er langt forud for sin
Tid, beslægtet med Nyromantikken.
A. H.
Berwald, Johan Frederik, sv. Musiker,
foreg.’s Fætter, f. 4. Decbr 1787 i Sthlm, d.
26. Aug. 1861 smst. Kun 6 Aar gl optraadte
han som Violinist og foretog Koncertrejser
med sin Fader, Kammermusikus G. J. B.
(d. 1825). I Petrograd blev han Elev af
P. Rode, og kun 13 Aar gl fik han
Ansættelse som Solospiller i Petrograd. Paa sine
mange Rejser i de Aar var han bl. a. ogsaa i
Norge og i Kbhvn, hvor han nød Undervisning
af Zinck og 1801 overværede 2. Aprildagen,
hvilken begejstrede ham til en Komposition, der
er udkommet. 1812 forlod han Petrograd og gik
til Sthlm, i hvis kgl. Kapel han Aaret efter fik
Ansættelse, blev 1814 Koncertmester og 1823
efter Du Puy Kapelmester, hvilken Stilling han
beklædte indtil 1848. B. var tillige bekendt
som en fremragende Kvartetspiller. Som
Komponist (bl. a. Elev af Abbed Vogler) debuterede
han allerede 1797 med en Ouverture, der blev
prisbelønnet af Akademiet. For Petrograd skrev
han Operetten L’Héroïne ou l’amour filial. I
Sthlm komponerede han Musik til forsk.
Skuespil, Kvartetter og anden Kammermusik,
Kompositioner for Obo, for Fagot o. a. En
Fortegnelse over hans Værker findes i »Ny Tidning
för musik«, 1856 Nr. 13.
A. H.
Berwick [↱berik], Shire i det sydøstlige
Skotland, skilles fra England ved Floden Tweed
og grænser mod NØ. til Nordsøen, medens det
ellers fra N. over V. til S. er omgivet af de
skotske Shirer Haddington, Edinburgh og
Roxburgh. Det er 1202 km2 med (1911) 29643 Indb.
ell. mindre end 25 pr km2; Indbyggerantallet
har været i stadig Tilbagegang siden 1861. B.
i kan deles i tre naturlige Distrikter: Lammermuir
mod N., opfyldt af de lave, afrundede
Lammermuir Hills (højeste Punkt Says Law,
533 m), Lauderdale, gennemstrømmet af
Leader, mod V., og Merse, et bølgeformet
Sletteland, som indtager største Delen af Arealet,
mod S. og Ø. Kysten er klippefuld og
hæver sig i Forbjerget St Abb’s Head (med
Fyrtaarn) til 94 m; af Havne findes kun
Eyemouth, som er tilgængelig for smaa Skibe, samt
Havne for Fiskerbaade ved Coldingham og
Burnmouth. Alle Floderne strømmer til Tweed,
med Undtagelse af den lille Kystflod Eye.
Klimaet er mildt og sundt (aarlig Middeltemp. 8,3°,
for Jan. 2,8°, for Juli 14,7°, aarlig Nedbør 775
mm). Jordbunden er meget afvekslende,
varierer fra Ler til Sand og Grus. Der dyrkes
især Havre, Byg og Turnips. Kvæg- og især
Faareavlen er meget betydelig. Over 14 % af
Arealet er Græsgange, og 5 % er Skov. Det
meste af Landet ejes af større Jordbesiddere.
Fiskeri er næst efter Agerbruget den vigtigste
Næringsvej. Der er nogen Industri i Uld, samt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
