Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berosos, bab. Historieskriver - Berquin, Arnaud, fr. Forf., med Tilnavnet »Børnevennen« (1749-91) - Berre, Étang de, fiskerig Strandsø i det fr. Dept Bouches-du-Rhone - Berrettini, P. da Cortona, se Cortona - Berri, se Berry - Berridsgaard, Hovedgaard i Musse Herred, NØ. f. Sakskjøbing - Berruguete, Alonso, sp. Billedhugger, Maler, Arkitekt (c. 1486-1561) - Berrum, Hans Jakob Larsen, norsk Postmand, (1854-1914) - Berry (Berri), tidligere Prov. og Hertugdømme, senere Guv. i det indre Frankrig - Berry, Charles Ferdinand, Hertug af, Karl X's anden Søn, (1778-1820)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er forlængst tabt, men der var i Oldtiden
forfattet Uddrag deraf, som er blevne benyttede
af senere gr. Historikere, saaledes af Alexander
Polyhistor og Abydenos, af Eusebios og af
Munken Georgios Synkellos. Men da disse Forf.
ogsaa har benyttet andre Kilder, er man ikke
sikker paa, hvad der stammer fra B. og hvad fra
andre. Allerede Josefos har benyttet B. De
bevarede Brudstykker af B. er udgivne af Richter
og af C. Müller i Fragmenta Historicorum
Græcorum, Bd II (Paris 1848). Et Skr., udg. 1498 i
Rom af Nanni som Værk af B., er et værdiløst
Makværk. B., der skal have været Præst ved
Templet for Belos i Babylon, var vel bevandret
i Astronomi og skal paa Øen Kos have holdt
Forelæsninger om Astronomi. Det er rimeligvis
B., der har gjort de gr. Astronomer bekendte
med de Beskrivelser af Maaneformørkelser fra
Babylon, vi læser hos Klaudios Ptolemæos.
V. S.
Berquin [bær↱kǣ], Arnaud, fr. Forf., med
Tilnavnet »Børnevennen« (1749—91). B. tilhører
den natursværmeriske Retning i 18. Aarh.’s
Poesi. 1774 og 75 udgav han nogle Samlinger
smukke Idyller i den schweizer-tyske Digter,
Salomon Gessner’s Stil, 1776 nogle Romancer.
Men mest bekendt er han ved sine fortræffelige
Børnefortællinger L’ami des enfants (1784, 6 Bd),
prisbelønnet af Akademiet, for en Del
Efterligninger af Weisse og Miss Trimmer, men dog
med et saa eget hjemligt og originalt Præg, at
Bogen endog siden oversattes tilbage paa Tysk.
Disse Børnebøger er jævnlig optrykte siden.
Efter Revolutionens Udbrud var B. Medarbejder
ved Moniteur universel og Medudgiver af Feuille
villageoise, der har arbejdet meget for
Folkeoplysningen i Frankrig. B.’s Œuvres complètes
udkom 1803 i 20 Bd, et Udvalg i 4 Bd 1836.
S. Ms.
Berre, Étang de [e↱tã-d-↱bæ.r], fiskerig
Strandsø i det fr. Dept Bouches-du-Rhône, NV.
f. Marseille, opkaldt efter den lille By Berre
ved dens nordøstlige Bred, er 155 km2, 3—10
m dyb, staar ved den 6 km lange Étang de
Caronto ell. Canal de Bouc i Forbindelse med
Middelhavet og er sejlbar for smaa Skibe. Ved
Bredden af B. er der vigtige Saliner.
G. Ht.
Berrettini, P. da Cortona, se Cortona.
Berri [bæ↱ri], se Berry.
Berridsgaard, Hovedgaard i Musse Herred,
NØ. f. Sakskjøbing under Baroniet Guldborgland.
B.’s første Ejer var (1382) Markvard Poyske af
»Biergitt«; i Beg. af 16. Aarh. gik B. over til
Blaa’erne og derefter til Hvitfeld’erne o. a. 1729
solgte Generalmajor J. C. v. Kørbitz’s Enke den
til Købmandssønnen, Abraham Lehn, der
anlagde en smuk Samling af Kunstskatte og
Sjældenheder paa B. Hans Søn, Baron Paul
Abraham Lehn, oprettede af B. og Orebygaard 17.
Septbr 1784 Baroniet Guldborgland.
Hovedbygningen opført 1586.
B. L.
Berruguete [wær.u↱gætæ], Alonso, sp.
Billedhugger, Maler, Arkitekt (c. 1486—1561).
Efter 1504 rejste han til Firenze og vendte først
hjem fra Italien 1520. Hjemme kom han snart i
Ry, blev Hofbilledhugger og Hofmaler og
udførte paa Bestilling talrige Kunstværker, hvoraf
mange er gaaede til Grunde. Han bedaarede sine
Landsmænd med den ny Renaissancestil, han
førte med sig fra Italien. Som Maler var han
Eklektikeren (Rafael og Lionardo-Forbilleder),
Bygningskunsten gav han sit Præg ved sin
bugnende Ornamentik (Platerésk-Stilen), som
Billedhugger var han idérig, livfuld, stærkt paavirket
af Michelangelo, med Tilbøjelighed for det
overdrevne og manierert-voldsomme; i sine
polykrome Træfigurer var B. helt paa sp. Grund. Et
af B.’s bedste Arbejder, og et af sp. Renaissances
ypperste, er hans Korstole i Katedralen i Toledo
(1539—48), den øvre Korstolrække (Silleria alta),
hvoraf B. udførte 35 og Ærkebispestolen
(forneden røde Marmorsøjler med Buer over
Stolene, paa hvis Ryglæn Relieffer; foroven i
Nicher: Alabastfigurer af Patriarker, Profeter
og Helgener). Andre bevarede Værker, bl. a. en
Retablo med 8 store Malerier af Kristi Liv
(omgivet af forgyldt og bemalet Arkitektur og
Skulptur) i Colegio mayor de Santiago i Salamanca
(1529—31), Højaltret i S. Benito’s Klosterkirke
i Valladolid (1526—32, Dele deraf i Museet i
Valladolid), Gravmælet over Kardinal Tavera i
Toledos Hospitalskirke, først fuldendt efter B.’s
Død.
A. Hk.
Berrum, Hans Jakob Larsen, norsk
Postmand, f. i Bærum, Akershus Amt, 15. Aug.
1854, d. i Kria 23. Apr. 1914, tog 1873
Seminareksamen og fik s. A. Ansættelse i Postetaten,
hvor han 1896 steg til Chef for Kria
Omkarteringskontor. 1885—90 redigerede han
Fagorganet »Posthornet«. B. fik et anset Navn som
Specialhistoriker ved et større, grundigt og
interessant Værk om »Norges Posthistorie«,
I 1647—1719 (1902), II 1720—1814 (1906).
K. V. H.
Berry [bæ↱ri] (Berri), tidligere Prov. og
Hertugdømme, senere Guv. i det indre
Frankrig, begrænset mod N. af Orléanais, mod Ø. af
Nivernais, mod S. af Bourbonnais og Marche,
mod V. af Poitou og Touraine, udgør siden 1790
største Delen af Dept. Cher og Indre (s. d.).
Landskabet, der er c. 14000 km2, deles ved
Cher i Haute-B. mod NØ. og Bas-B. mod SV.
Hovedstad er Bourges. Beboerne kaldes
Berrichons. — B. (civitas ell. pagus Bituriensis)
har Navn efter de galliske Bituriger, der 52 f.
Kr. paa Vercingetorix’ Befaling brændte deres
Byer, men sparede Hovedstaden Avaricum
(Bourges), som Cæsar erobrede. I Slutn. af 5.
Aarh. stod det under Vestgoterne, fra hvem
Frankerkongen Chlodevig tog det (507). Senere
var det et fr. Len, der styredes af Grever og
derpaa (917—1100) af Vicomter, indtil den
sidste af disse solgte det til Kong Filip I. I den flg.
Tid var B. ofte Apanage for kgl. Personer, indtil
Kong Johan den Gode gjorde det til
Hertugdømme (1360) og gav det til sin 3. Søn, Johan.
1601 blev Prov. endelig inddraget under Kronen,
medens »Hertug af B.« kun var en tom Titel;
den sidste, der bar den, var Karl X’s anden
Søn, Charles Ferdinand. George Sand har i
Legendes rustiques skildret det landlige Liv i B.
G. Ht.
Berry [bæ↱ri], Charles Ferdinand,
Hertug af, Karl X’s anden Søn, f. 24. Jan. 1778
i Versailles, dræbt i Paris 14. Febr 1820. B.
fulgte 1789 sine Forældre i Landflygtighed og
gjorde 1792—1801 Tjeneste i Emigranternes
Hær under Prinsen af Condé. Han drog derefter
til England, hvorfra han tog Del i fl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
