Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bernini, Cavaliere Giovanni Lorenzo, ital. Billedhugger, Arkitekt og Maler, (1598-1680) - Bernis, François Joachim de Pierres, Comte de Lyon og Cardinal de, fr. Statsmand og Digter (1715-94) - Bernoulli, Navn paa en Slægt i Basel - 1) Jakob B., Matematiker (1654-1705),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blev dog en Skuffelse, vel blev den et Triumftog
(se Dagbogen [udg. 1885], forfattet af de Chantelou,
der var attacheret B. under Paris-Opholdet),
han fik Æresbevisninger og store Pengegaver,
men hans Udkast til Louvre-Facaden
blev ikke antaget; hans Rytterstatue af Ludvig
XIV (om hvilken Franskmændene spottende
sagde: Kongen ser ud, som om han med
Anstrengelse havde naaet en Bjergtop) blev paa
Kongens Befaling omlavet af Girardon til en M.
Curtius, og kun Marmorbusten af Kongen
(Versailles) vakte rigtig Beundring. I Rom vandt
han derimod en varig Beskytterinde i Dronning
Kristina af Sverige. Hos B. smeltede Bygnings-
og Billedhuggerkunst sammen til en Enhed,
Skulpturværkerne skulde virke som dekorative,
efter ydre Rum og Lysforhold beregnede Led i
de stort anlagte Bygninger, hvor det gjaldt det
kraftig sluttede Totalindtryk i malerisk
Forbindelse med Omgivelserne, en Rumkunst, hvor
B. i høj Grad tager Illusionen til Hjælp. I
Arkitekturen fortsatte han den Michelangelo’ske
Overlevering, men med betydelige Nydannelser
i Retning af malerisk Effekt og Udsmykning af
Inderrummene. I Skulpturen blev han Skaberen
af en helt ny Stil. Med den dristigste Teknik, der
tog Bronze, Guld o. a. Stoffer til Hjælp, gav han
sine Skikkelser et hidtil ukendt spillende Liv og
stoflig Virkelighed, ved patetisk Affekt i Udtryk
og Bevægelser og en raffineret Sanselighed, der
f. Eks. gør Ekstasen hos den hellige Teretia til
daanende Afmagt (B.’s maaske mest karakteristiske
Figur i det af B. pompøst dekorerede
Cornaro-Kapel i S. Maria d. Vittoria i Rom).
Som Portrætkunstner var B. fortrinlig: Busterne
af Scipione Borgia (c. 1633) og af Costanza
Buonarelli (Nationalmuseet i Firenze), Urban
VIII’s Statue paa Kapitol og mange andre,
ligesaa i Portrætter af samme Pave og
Alexander VII i de berømte Gravmæler i
Peterskirken, hvor han gennem det dramatiske
Sammenspil mellem Figurerne (bl. a. et
Skelet i forgyldt Bronze) og Benyttelsen af
de arkitektoniske Forhold (Nicherne) giver en
ny Gravstil. B.’s Evne som Illusions- og
Rum-Kunstner paa Arkitekturens Omraade træder
maaske stærkest frem i Vatikanets Scala Regia,
Palazzo Barberini’s Facade mod Via quatre
fontane og i Peterspladsens Kolonnader; inde i
S. Peter skabte han bl. a. det mægtige og stærkt
barokke Tabernakel (Bronzebaldakinen) og
Cattedra’en (S. Peter’s Stol i forgyldt Bronze).
Ogsaa paa Vandkunstens Omraade ydede B.
noget nyt (ihvorvel Faderen alt havde vist Vej
gennem Barcaccia-Brønden paa Piazza di
Spagna) ved at skabe den malerisk-naturalistiske
Fontæne: paa Piazza Navona o. a. St.
(muligvis ogsaa Fontana Trevi). (Litt.: Dom.
Bernini, Vita del Cavaliere B. [Rom 1713];
F. Baldinucci, Vita de Cavaliere B. [1682,
m. Übersetz. u. Kommentar v. A. Riegel
[Wien 1913]; Frachetti, Il B. [Milano 1900]
m. fl.).
A. Hk.
Bernis [bær↱nis, (-↱ni?)], François
Joachim de Pierres, Comte de Lyon og
Cardinal de, fr. Statsmand og Digter (1715—94).
B. bestemtes for den gejstlige Stand, studerede
paa Seminariet Saint-Sulpice i Paris, traadte
som pur ung Abbed ind i den fornemme
Salonverden og gjorde Lykke ved sit Væsen og Ydre
og ved sit fine Talent til at lave galante Vers.
Mme. de Pompadour tog sig af ham og indførte
ham hos Ludvig XV, der gav ham en Pension
paa 1500 frc. samt Bolig i Tuilerierne. Allerede
1744 blev han Medlem af Akademiet. 1751 gik
han som Gesandt til Venedig og bilagde heldig
en Strid mellem denne Stats Regering og Paven.
1756 var han efter Mme. de Pompadour’s
Ønske virksom for Oprettelsen af et Forbund med
Østerrig, hvorved Frankrig droges med ind i
Syvaarskrigen. 1757 blev han Udenrigsminister;
da Frankrig og Østerrigs forenede Krig mod
Preussen gik meget slet, raadede han ivrig, men
forgæves, til Fred. Han fik sin Afsked 1758;
kort før havde Paven skænket ham Kardinalhatten,
men ikke desto mindre forvistes han til
sit Abbedi i Prov. og forblev i Kongens Unaade
lige til 1764, da han udnævntes til Ærkebiskop
af Alby. 1769 sendtes han til Rom, understøttede
Pave Clemens IV’s Valg og virkede med
denne til Jesuitterordenens Ophævelse.
Revolutionen ødelagde hans Stilling og konfiskerede
hans Indtægter; han vedblev at bo i Rom,
understøttet af det sp. Hof. — Hans Digtning er
af ringe Værd; dog gjorde hans deskriptive
Poesier med Vergil’s Georgica som Mønster i
sin Tid megen Lykke. Hans Poésies er 1882
udg. af Drujon. Digtet La religion vengée
udgaves efter hans Død af Azara og Gerdil
(Parma 1795) og er siden genoptrykt. Œuvres
complètes udkom 1797 og 1825, hans
Korrespondance med Pâris Duverney 1790, med Voltaire
1799; Mémoires et lettres 1715—58 udgav
Masson 1878. (Litt.: Masson, Le cardinal de
B. depuis son ministère 1758—74 [1884]).
S. Ms.
Bernoulli [bærnu↱ji], Navn paa en Slægt i
Basel, som i faa Generationer frembragte en
Række udmærkede Mænd, der næsten alle
valgte de mat. Videnskaber til Genstand for
deres Studium. (Litt.: P. Merian, »Die
Mathematiker B.« [Basel 1860]). Flg. er de berømteste:
1) Jakob B., Matematiker (1654—1705),
studerede først Teologi, men dyrkede ved Siden
deraf Astronomi og Matematik, der mere og
mere fængslede ham. Fra 1687 til sin Død var
han Prof. i Matematik i Basel. Baade han og
den yngre Broder Johan, hvis første mat.
Undervisning han ledede, kastede sig med Iver
over de nye Videnskaber, Differential- og
Integralregning, hvis Grundlag var blevet givet i
nogle Skr af Leibnitz 1684 og de flg. Aar, og
gav dem en mægtig Udvikling. Den gl. Skik, at
Matematikerne forelagde hverandre Problemer,
kom op igen og fremkaldte fra Brødrene en
Række Opgaver og Besvarelser, særlig vedrørende
nævnte Videnskabers Anvendelse paa
Geometri og Mekanik. Saaledes fandtes Kædelinien,
Brændlinier, Brakystokronen og Isokronen; Jak.
B. gav en Behandling af isoperimetriske
Kurver, der indeholder Spiren til Variationsregningen,
undersøgte videre de loxodrome Kurver,
Spiralerne m. m. De Bernoulliske Tal,
der er fundne af Jak. B., forekommer f. Eks. i
de Formler, der udtrykker et bestemt Integral
ved en Sum. B.’s Ars conjectandi indeholder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
