Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bernard, Tristan, fr. Forf., (1866- ) - Bernardakis, Demetrios, nygr. Digter og Filolog, (1834- ) - Bernardes, Diogo, portug. Digter, (1530-1605) - Bernardi, Bartolomeo, da. Hofmusiker under Frederik IV - Bernardin de St Pierre, se St Pierre - Bernardino, San, ell. Sankt Bernhardin, et Bjergpas (2063 m) i Graubündner Alperne - Bernatzik, Wilhelm, østerrigsk Maler, (1853-1906) - Bernau, By i preussisk Provins Brandenburg - Bernauer, Agnes, en Borgerpige, som Hertug Albrecht III af Bayern hemmeligt ægtede 1432 - Bernay (det gl. Bernacum), By i det nordvestlige Frankrig (Normandiet), Dept. Euro - Bernays, Jakob, tysk Filolog, (1824-1881) - Bernburg, By i Hertugdømmet Anhalt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Jeanne Doré (1914, Morddrama, Morderens
Moder spillet af Sarah Bernhardt).
S. Ms.
Bernardakis [værnar↱ðakisJ, Demetrios,
nygr. Digter og Filolog, f. 1834 paa Lesbos,
1861—69 Prof. i Athen. B. har taget ivrig Del
i Bestræbelserne for at skabe et nygræsk
Skriftsprog og udtalt sig imod en overdreven
Arkaisme.
K. H.
Bernardes [bər↱nardi∫], Diogo, portug.
Digter, f. omtr. 1530 i Ponte do Lima, d. 1605.
1576 var han som Kong Sebastian’s Sendebud
i Madrid, og to Aar efter fulgte han sin Konge
paa Toget til Afrika som hans Hofdigter, men
faldt i maurisk Fangenskab og løskøbtes først
1581. Efter at Filip II havde erobret Portugal,
fik B. en lille Pension af ham. B.’s Digte, hvoraf
nogle er paa Spansk, er mest Idyller og
udmærker sig ved Følelse og Ynde; han er i Form
og Indhold paavirket af den klassiske ital.
Digtekunst gennem Francisco Sá de Miranda.
Hans tidligste Samling er af religiøst Indhold:
Varias rimas ao bom Jesus e á Virgem gloriosa
sua mãy e á santos particulares (1594); i en
Del andre Digte besynger han den lille Limaflod,
hvor hans Vugge stod.
(E. G.). Chr. H.
Bernardi, Bartolomeo, da. Hofmusiker
under Frederik IV. B. stammede fra Bologna,
var en udmærket Violinspiller, Komponist
(forskellige Sonater for een ell. fl. Violiner og Bas,
udkom i Bologna 1696 og i Amsterdam) og
Medlem af Akademiet dei filarmonici i Bologna. Til
Kbhvn kom han i Beg. af 18. Aarh., rimeligvis
medbragt fra Italien af Frederik IV, ved hvis
Hof han fik et fordelagtigt Engagement. 1703
blev et lille Divertissement af B., Il gige
fortunato, opført ved en Hoffest i Kbhvn. 1705 fik han
Orlov til Udlandet. 1711 er han dog atter
tilbage i Danmark. Han kaldes da »kgl. Direktør
over Musikken«, 1729 »Kapelmester«, i hvilken
Stilling han døde 1732. (Litt: V. C. Ravn,
»Koncerter og musikalske Selskaber i ældre
Tid« [1886]; C. Thrane, »Fra Hofviolonernes
Tid« [1908]).
A. H.
Bernardin de St Pierre
[bærnar↱dǣ-t-sǣ-↱piæ.r],
se St Pierre.
Bernardino, San, ell. Sankt Bernhardin,
et Bjergpas (2063 m) i Graubündner Alperne,
mellem Adula-Gruppen og Tambohorn,
forbinder Hinterrheins Dal (Rheinwald Thal, Val
Rhin) med Val Mesocco og Lago maggiore.
Pasvejen, der er gjort farbar som Postvej 1818—23,
er 4—7 m bred og 88 km lang fra Thusis ved
Hinterrhein til Rovereto i Val Mesocco. Den er
opkaldt efter den hellige Bernhardin fra Siena,
som prædikede i disse Egne. I den øverste Del
af Mesocco-Dalen ligger Badestedet S. B. (1626
m), der p. Gr. a. sin gipsholdige Jernkilde og
sin rene Luft er et meget besøgt Kursted.
G. Ht.
Bernatzik, Wilhelm, østerrigsk Maler, f.
1853 i Mistelbach, d. 1906. B. malede under
Lichtenfels i Wien, Bonnat i Paris og i Düsseldorf
og vandt først Navn ved smukke Interiører,
Landskaber og Historiestykker: »Stormfuld Kyst
ved Istrien«, Akvarellen »Ved Skrivebordet«,
»Procession i Dürenstein«, »Den hellige Bernhard’s
Vision« (1882, i Wiens kejserlige Museum)
m. v. Hans Ejendommelighed brød dog først
ret igennem under Sessionsbevægelsen i Wien;
han blev en af dennes Førere, hans »Gule
Værelse« paa en af dens Udstillinger (dekoreret
af ham selv og rummende hans egen Kunst)
gjorde stor Opsigt og Lykke, og hans Stemningsbilleder,
en fantasifuld Landskabskunst, hvor
Figurstaffagen forhøjer den mystiske og
eventyrlige Stemning, regnes til yngre wiensk Kunsts
bedste Ydelser.
A. Hk.
Bernau [↱bærna^u], By i preussisk Provins
Brandenburg, Kreds Niederbarmin, ved
Jernbanen Berlin—Stettin, 69 m o. H., nær ved Pankes
Udspring, har (1910) 9838 Indb., en stor gotisk,
protestantisk Kirke (Skt Marienkirche), en kat.
Kirke og nogen Industri, især i Uld, Bomuld,
Silke og Handsker. B. er anlagt 1142; Apr.
1432 forsvarede Byen sig med Held mod
Hussitterne. 1. Apr. 1912 blev B. sammen med
Kredsen Niederbarmin indlemmet i det
metropolitane Distrikt Gross-Berlin.
G. Ht.
Bernauer [↱bærna^uər], Agnes, en
Borgerpige, som Hertug Albrecht III af Bayern
hemmeligt ægtede 1432. Under Hertugens
Fraværelse blev hun anklaget for Trolddom og
druknet i Donau; Hertugen lod hende senere
pragtfuldt begrave. Hun lever i Folkevisen og i
mangen en tysk Roman og Novelle. Fr. Hebbel
(1855), Otto Ludwig o. a. skrev Sørgespil om
hendes og Hertugens kvalfyldte Elskov. (Litt.:
C. Behrens, »A. B. i Historiens og
Digtningens Lys« [1906]).
Bernay [bær↱næ] (det gl. Bernacum), By i
det nordvestlige Frankrig (Normandiet), Dept.
Euro, Arrondissement B., ved
Charentonne og Vestbanen, ligger smukt mellem
skovklædte Højder og har adskillige interessante
middelalderlige Træhuse og smukke Kirker, et
fra 11. Aarh. stammende Benediktinerkloster,
nu Raadhus og Museum, et Bibliotek og (1911)
7883 Indb. Byen har Bomuldsspinderier, Baand-,
Kattun- og Lærredsfabrikker, Blegerier og
Farverier, er et af Frankrigs betydeligste
Hestemarkeder (foire fleurie) og et næsten lige saa
vigtigt Marked for Uld og Korn. — B. er vokset
op omkr. Benediktinerklosteret, var i
Middelalderen befæstet, blev 1449 erobret fra
Englænderne, 1563 taget af Coligny, 1589 af
Montpensier, hvorefter Fæstningsværkerne sløjfedes.
G. Ht.
Bernays [↱bærna^is], Jakob, tysk Filolog, f.
18. Septbr 1824 i Hamburg af jødiske Forældre,
d. 27. Maj 1881. B. studerede i Bonn 1844—48,
blev Lærer ved det jød. Seminarium i Breslau
1853 og Prof. og Overbibliotekar ved Univ. i
Bonn 1866. B. var en Discipel af Ritschl; hans
Skr er hverken talrige ell. omfangsrige, men
udmærker sig ved gedigen Lærdom og elegant
Form; de behandler for største Delen den gr.
Filosofis Historie, især tabte Værker, og har
Bet. for den nyere Kildeforsknings Metode. Af
B.’s større Arbejder kan nævnes: »Die Dialoge
des Aristoteles« (1863); Oversættelse af
Aristoteles’ Politik 1.—3. Bog (1872); »Zwei Abhdl.
über die Aristotelische Theorie des Drama«
(1880), Phokion (1881); samt Udgaven af
Lucrets (1852). De mindre Afh. er udgivne af
Usener (»Gesammelte Abhdl.« [2 Bd., 1885]),
med fuldstændig Fortegnelse over B.’s Skr.
A. B. D.
Bernburg [↱bærnburk], By i Hertugdømmet
Anhalt, Knudepunkt paa Jernbanelinien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
