Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlingske Tidende - Berlinit, et vandholdigt Lerjordfosfat - Berlin-Kongressen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hendes afdøde Mand. Hun solgte derfor gerne
Privilegiet med Konsistoriums Billigelse til den
indvandrede Mecklenburger, Bogtrykkeren
Ernst Heinrich Berling, 1748. Fra
1749 fik altsaa denne Tilladelse til at trykke
»de Aviser, danske, tyske, franske og lærde og
dertil hørende Notifikationer«, som Fru Wielandt
forhen havde udgivet; »dog skal han
være tilforbunden ej at lade noget usømmeligt i
saadanne Aviser indflyde, men saaledes
indrette dem, som han det agter at forsvare«.
Hovedavisen bar Titlen »Kjøbenhavnske Danske
Post-Tidender«, der var anbragt over det
danske Vaaben, omgivet af Laurbær- og
Palmegrene. Den udkom to Gange ugentlig i
Oktav-Format; men allerede næste Aar saa Udgiveren
af Hensyn til de mange Avertissementer sig
nødsaget til at forstørre den, saa at den fra nu
af indtil 1808 blev udgivet i Kvart-Format. Den
første danske »B. T.« betegner et Vendepunkt
i den danske Presses Historie; thi med den
begyndte først en regelmæssig Avis-Udgivelse,
ligesom den til Dels var redigeret efter de
Principper, som endnu følges. Forskellige
Typer anvendes, saa at det er muligt hurtigt at
orientere sig i det forsk. Stof, og spaltede Sider
ses for første Gang. Avisens første Del var
som den Dag i Dag helliget den udenlandske
politiske Korrespondance; derefter fulgte
indenlandske Provinsefterretninger med den
Helsingør’ske Sundliste. Endelig kom en staaende
Artikel, der vedrørte Hovedstaden og dens Liv;
Udnævnelser og Hofnyt spillede en vigtig Rolle,
men man kan ogsaa læse om kjøbenhavnske
Foretagender og Lokaliteter, f. Eks. om
Assistenshuset, om Kranen paa Nyholm, om
Hesten paa Kongens Nytorv. Herefter fulgte
Lister over Fødte og Døde, Prisnoteringer og til
sidst Avertissementer, som fortsattes i
Tillægsbladet »Extraordinaire Avertissements«. I
Henhold til det Wielandt’ske Privilegium
foranstaltede Berling tillige tyske og franske Udgaver
af sin Avis; den første med Titlen: »Kopenhagener
Deutsche Post-Zeitungen«, den sidste
Gazette de Copenhague. Begge bestod dog kun
en halv Snes Aar og var vel væsentlig
beregnede paa de mange indvandrede Embedsmænd
og Haandværket. En længere Levetid fik
derimod »Nye Statstidende«, der indtil 1802 udkom
med 4 Kvartblade om Maaneden og var et
Aftryk af Hovedavisens officielle Del i
Forbindelse med udenlandske politiske Aktstykker.
Kilderne til de udenrigske Meddelelser fik
Berling mest fra skrevne Hamburger-Aviser. 1762
skiftede Hovedavisen Navn og kom nu til at
hedde »De til Forsendelse med Posten alene
priviligerede kjøbenhavnske Tidender«. Da
den fra 1808 begyndte at udkomme i Folio,
forandredes Titlen til »Den til Forsendelse med
de kgl. Rideposter priviligerede Danske
Statstidende«. De ved Anskaffelsen af Dampskibe
forbedrede Kommunikationsmidler bevirkede,
at Bladet nu hurtigere kunde spredes over hele
Landet; fra Slutn. af 1820’erne udsendtes det
derfor om Sommeren i Reglen 4 Gange
ugentlig, og fra 1831 som oftest dgl. Da Bladets
Navn let i Udlandet kunde mistydes, som om
Regeringen var den virkelige Redaktør,
forandredes 1833 atter Vignetten til den nu
gældende: »Den til Forsendelse med de kongelige
Brevposter priviligerede Berlingske politiske og
Avertissements Tidende«. Fra 1841 udkom
Bladet regelmæssig dgl., og fra 1844 baade Morgen
og Aften undtagen Søn- og Helligdage. Samtidig
udvidedes Formatet og Antallet af Tillægsblade,
og fra Apr. 1913 udgaar det ogsaa Søndag Morgen;
fra Juli s. A. er der tillige udsendt en Middagsudgave.
Fra første Færd har det hævdet sin Stilling
som officielt Organ; det har derfor ganske
naturlig maattet støtte sig til Regeringen og
har altid repræsenteret de konservative
Interesser. Ved Siden heraf har det fortrinsvis stor
Bet. som Avertissementsblad. I Bladets Vilkaar
udadtil skete 1903 den Forandring, at en særlig
»Statstidende« emaneredes, i hvilken alle
officielle Bekendtgørelser ifølge Loven vilde være
at meddele. Denne Forandring berørte dog
ikke i væsentligere Grad Bladets Karakter,
uden for saa vidt som det i politisk Henseende
kom til at indtage en mere uafhængig Stilling.
Af den lange Række af Redaktører af »B. T.«
skal kun nævnes de fire, som i en længere
Aarrække har ledet Bladet, nemlig P. J.
Knudsen (1821—28), M. L. Nathansen
(1838—58 og 1865—66), E. Manicus (1873—97)
og Chr. Blangstrup (1902—13). Nuv.
ledende Redaktør (fra 1. Jan. 1913) er Chr.
Gulmann (med Sv. Poulsen som
Medredaktør). (Litt.: Stolpe, »Dagspressen i
Danmark« III; Jul. Clausen, »B. T.
1749—1899«).
J. Cl.
 |
| »Hovedet« paa det første Nummer af »Berlingske Tidende« (3. Januar 1749). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
