Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin (hermed et Kort), Kongeriget Preussens og Kejserdømmet Tysklands Hovedstad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(aabnet 1878) besørger den gennemgaaende
Trafik fra V. til Ø., idet den gaar fra Charlottenburger-
til Schlesischer Bahnhof (11,26 km). B.
har et udmærket System af elektriske Sporveje
(1908 overtaget af Kommunen) og Omnibusser;
en elektrisk Højbane og Undergrundsbane
(aabnet 1902) fører fra Warschauer Broen til
Zoologisk Have og videre ud gennem
Charlottenburg, med en Gren mod NØ. forbi
Potsdamer-Bahnhof og videre fra Leipziger Platz til
Spittelmark og gennem en Tunnel under Spree til
Alexanderplatz og Schönhauserallé. Under
Bygning er en Undergrundsbane, der vil føre
gennem B. fra S. til N., fra Belle-Alliancestrasse
under Friedrichsstrasse til Seestrasse. B.’s Gader
er særdeles velholdte; de mindre vigtige har
Stenbrolægning, men Hovedgaderne har
Asfalt- ell. Træbrolægning. Sejladsen paa Spree
og dens Kanaler (se Spree) har ogsaa Bet.;
Dampbaade fører fra B. ud til Fornøjelsessteder
ved Spree og Havel, og Fragtfarten er ikke
ringe. 17. Juni 1914 aabnedes
B.-Stettin-Skibsfartskanalen (Hohenzollern-Kanalen),
der udgaar fra Plötzensee i det nordvestlige
B., hvor Vesthavnen skal anlægges, og benytter
den tidligere Spandauer Skibsfartskanal, der
er uddybet, og som fører ud i Havel ved
Saatwinkel; derpaa benyttes den kanaliserede Havel
mod N. indtil Pinnow, og herfra Alten Havel
til Lehnitzsee, hvorefter Kanalen fører over til
Oder, som naas ved Hohensaathen. Ved Hjælp
af Hohenzollern-Kanalen, der kan befares af
Skibe paa indtil 600 t, staar B. i direkte
Forbindelse med Østersøen, og det menes, at saavel
B.’s som Stettins Handel derved vil blive i Stand
til bedre at kunne konkurrere med Hamburg og
Lübeck. — B. havde i 1910 228 Postkontorer og
74 Rørpostkontorer, 219 Telegrafkontorer og
122558 Telefontalesteder. — B. har 5 kommunale
Gasværker, kommunalt Vandværk (der 1874
afkøbtes et eng. Aktieselskab for 25 2/3 Mill. Rm.),
et stort underjordisk Kanalsystem (1911 en
samlet Rørlængde af i alt 1091817 m), som fører
alt Spildevand m. m. ud til 18 kommunale
Landejendomme uden for Byen, hvor 8500 ha
overrisles. Gaderengøringen er fortrinlig. Al
Torvehandel foregaar i Torvehaller og under strengt
hygiejnisk Reglement. Siden 1888 er indført
Byggelove, som forhindrer alt for stærk
Sammentrængning af Indbyggerne i Fattigkvartererne,
og derved er de hygiejniske Forhold
væsentlig forbedrede. Af kommunale Institutioner
maa endvidere nævnes det udmærkede
Brandvæsen og den 1881 aabnede kommunale Kvæg-
og Slagtegaard (Zentral Vieh- und Schlachthof),
der omfatter 40 ha og har egen Banegaard og
Børs og veterinær Kontrol; her slagtedes 1910
149288 Stk. Kvæg, 163524 Kalve, 525735 Faar og
1147790 Svin.
Fattigvæsen og Hospitaler m. m.
Byen udgav i 1910 til det offentlige Fattigvæsen
17,7 Mill. Rm. og til den offentlige Sygepleje
12,4 Mill. Rm. 35501 Personer fik Fattighjælp
og 7863 forældreløse Børn blev plejede paa Byens
Bekostning. Fattigvæsenet er vel organiseret;
B. er i den Anledning delt i 250 Distrikter med
lige saa mange lokale Komiteer. Af velgørende
Institutioner har B. mange; særlig maa nævnes:
Friedrichs-Vajsenhuset i Rummelsburg,
Friedrich-Wilhelms-Hospitalet, Nikolaus-Borgerhospitalet
(for gamle Mænd) og Wilhelmine-Amalie-Stiftelsen
(for Enker og ugifte Kvinder af
højere Stand), endvidere det 1887 oprettede
»Städtisches Obdach«, der 1910 gav foreløbigt
Ophold til 4585 Personer, medens dens Filial i
Danzigerstrasse gav Nattelogi til 994093 Personer.
De franske, katolske og jødiske Menigheder
o. fl. Privatforeninger underholder et stort Antal
af velgørende Stiftelser, deriblandt et Herberg
for Hjemløse og adskillige Folkekøkkener og
Spisehaller. Af Sygehusene fremhæves det af
Frederik II grundede Charité, der har Plads
til 1450 Patienter, Diakonissestiftelsen Bethanien
og det store kommunale Sygehus i Friedrichshain,
der er bygget efter Pavillonsystemet og
har 600 Senge. Det kommunale Rudolf Virchow-Sygehus,
aabnet 1906, dækker 25 ha, bestaar af
62 Bygninger og har 2000 Senge. I Blankenburg,
Heinersdorf, Blankenfelde m. fl. St. findes
kommunale Rekonvalescenthjem. Kommunale
Sindssygeanstalter findes i Dalldorf og Herzberge.
Undervisning, Videnskab og
Kunst, Aviser. Friedrich-Wilhelms-Universitetet,
oprettet 1810, har bl. sine Prof.
talt en stor Del af de berømteste tyske Videnskabsmænd
og er det stærkest besøgte Univ. i
Tyskland; det havde i Sommersemestret 1914:
513 Prof. og Docenter (deraf 23 i det teologiske
Fakultet, 33 i det jur., 204 i det med. og 253
i det filos. Fakultet) og 9593 immatrikulerede
Studenter. Universitetet er sædvanligvis
stærkere besøgt i Vintersemestret end i
Sommersemestret. Det kgl. Bibliotek (grundet
1659) har over 1260000 Bd og 33700 Haandskr.
Universitetsbiblioteket (grundet 1831)
har over 200000 Bd. Det preuss.-statistiske
Bureaus Bibliotek er paa over 140000 Bd,
Rigsdagens Bibliotek paa 153000, det kgl. Krigsakademis
paa 94000 og det kgl. Wilhelm-Akademis
paa 62000 Bd. Den kgl. Landbrugshøjskole
(stiftet 1862) har 56 Lærere. Endvidere
maa nævnes den kgl. Dyrlægehøjskole
(stiftet 1790), det kgl. Militær-Veterinærakademi
(stiftet 1790), det kgl. Bjergakademi
(stiftet 1860), den kgl. Højskole for bildende
Kunst (stiftet 1796) og Handelshøjskolen (stiftet
1906). Der findes et stort Antal dels
selvstændige, dels med Universitetet forbundne
videnskabelige Institutioner, deriblandt Observatoriet,
kem. Laboratorium, bot. Have, bot. Museum,
kristelig-arkæologisk Kunstmuseum, Seminarium
for orientalske Sprog, kliniske Anstalter,
Zoologisk Museum, Geografisk Institut etc.
Viktoria-Lyceet er bestemt til videnskabelig Uddannelse
af Damer. B. havde 1911 15 Gymnasier, 8
Realgymnasier, 3 Overrealskoler, 14 Realskoler,
adskillige højere Pigeskoler og Drengeskoler og
302 kommunale Folkeskoler med 226000 Elever.
Endvidere findes mange Fortsættelsesskoler og
Fagskoler. Populær-videnskabelige Foredrag
holdes i Humboldt-Akademiet. Af højere
Fagskoler maa nævnes Krigsakademiet, Artilleri- og
Ingeniørskolen, Højskolen for jødisk Videnskab,
Missionær-Seminariet. Kunstakademiet
(grundet 1699) har en righoldig Kobberstiksamling;
1833 blev det udvidet med en mus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
