Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlichingen, Götz (Gottfried) von, kaldet: »mit der eisernen Hand«, navnkundig Ridder, (1480-1562) - Berlin (hermed et Kort), Kongeriget Preussens og Kejserdømmet Tysklands Hovedstad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aar i Fangenskab, indtil Frants von Sickingen
og Georg von Frundsberg skaffede ham fri. B.
trak sig nu tilbage til sit Slot Hornberg ved
Neckar; da Bondekrigen begyndte, tvang
Bønderne ham dog til at overtage Anførslen over
en af deres Hovedskarer, men efter nogle Ugers
Forløb greb han en Lejlighed til atter at vende
tilbage til sin Borg; alligevel maatte han siden
p. Gr. a. dette sit Anførerskab finde sig i at
love ikke at komme uden for sin Borgs Omraade.
Denne Indesluttelse varede til 1540; i de flg.
Aar deltog han i Karl V.’s Felttog mod Tyrkerne
i Ungarn og mod Frankrig (1544). Sit Tilnavn
skyldte B. en kunstig Jernhaand, som han lod
forfærdige, da han 1504 havde mistet sin højre
Haand ved Belejringen af Landshut; den kunde
befæstes paa Armen, og de enkelte Fingerled var
bevægelige, saaledes at Götz ved Hjælp af denne
Mekanisme, der endnu eksisterer, kunde holde
Sværdet ganske sikkert. Han har selv forfattet
sin Levnedsbeskrivelse (udg. 1731 og oftere, sidst
af Schönhuth, 1859), ubehjælpsom og ofte
upaalidelig, men givende et godt Billede af Adelens
Sæder og Liv i hine Tider; fra dette Skr. har
Goethe taget Stoffet til sit navnkundige Skuespil
»Götz v. B.«. (Litt.: Pallman, »Der
historische G. v. B.« [Berlin 1894]).
Kr. E.
Berlin (hermed et Kort), Kongeriget Preussens
og Kejserdømmet Tysklands Hovedstad og
Sædet for de øverste Statsmyndigheder, Europas
største By næst London og Paris, ligger under
52° 30′ 17″ n. Br. og 13° 23′ 43″ ø. L. fra Grw.,
31 m o. H. i den preuss. Prov. Brandenburg paa
begge Sider af den sejlbare Spree, der
gennemstrømmer B. fra SØ. til NV., delende sig
i fl. Grene, og fra N. optager Panke. B. ligger
paa en flad, sandet Slette, midt imellem
Elben og Oder, med hvilke Floder den er
forbundet ved et Netværk af Kanaler; til Trods
for de ufrugtbare Omgivelser var Berlin allerede
i Middelalderen en By af Bet., da den laa ved
Vejene fra Schlesien og Polen til Nordsøhavnene
og fra Thüringen, Sachsen og Böhmen til
Østersøhavnene, og i nyere Tid har Jernbaner og
Kanaler yderligere forøget Bet. af denne
centrale Beliggenhed. B. dækker et Areal af 63,52
km2 og har en Længde fra Ø. til V. af 10 km,
Bredde fra N. til S. af 9 1/4 km; Omkredsen er
47,3 km. Middeltemp. for Aaret er 9,1°, for Jan.
÷ 0,4° og for Juli 18,9°, aarlig Nedbør 560 mm.
B. staar i sanitær Henseende ikke tilbage for
andre Storbyer; Dødeligheden var 1911 15,59 ‰.
Bydele, Gader, Bygninger, Parker
og Monumenter. B. er en helt
moderne Stad; de gamle toetages Huse, som
karakteriserede den i ældre Tid, har veget Pladsen
for store Forretningsbygninger. De ældste
Kvarterer, der opr. adskiltes ved naturlige Vandløb,
er Alt-Kölln, med det kgl. Slot, paa
Spree-Øen, Alt-B., med Raadhuset mellem Sprees
højre Bred og Stadbanen samt Friedrichswerder
og Neu-Kölln med
Tøjhuset og Rigsbanken. Uden om denne ældste
Del af B. ligger i en Kreds flg. 7 Staddele:
Dorotheenstadt og Friedrichstadt
mod V., Friedrich-Wilhelmstadt mod
NV., Spandauer Viertel og
Königstadt mod N., Stralauer Viertel mod
Ø. og Louisenstadt mod S. En ydre Kreds
af nyere Staddele ligger mod V., N. og S., ikke
sluttet mod Ø.; de indbefatter mod V.
Tiergarten, N. og NØ. herfor Hansaviertel,
Moabit, Wedding og Forstæderne
Oranienburg og Rosenthal, og mod S. og
SØ. Friedrichsvorstadt samt
Schöneberger og Tempelhofer Revier.
— Sammen med den gamle Bymur, der nedreves
1864—68, er ogsaa Byportene forsvundne, med
Undtagelse af Brandenburger Tor, der
er opført 1789—93 af Langhans, efter
Propylæernes Mønster; kronet af Sejrsgudindens
Forspand har den Karakter af en Triumfbue.
Gennem Brandenburger Tor kommer man fra
Tiergarten til Unter den Linden (saaledes
kaldt p. Gr. a. en dobbelt Allé af Lindetræer),
den berømteste af B.’s over 1000 Gader; den er
1 km lang, 60,6 m bred og fører op til det kgl.
Slot paa Spreeøen. Paa Unter den Linden ligger
bl. a. Kejser Vilhelm I’s Palads, forsk.
Ministerier og Gesandtskaber og en Mængde
Butikker. Unter den Linden fortsættes mod NØ.
af Kaiser Wilhelmstrasse, der gaar gennem den
gamle Del af Byen. Den 3 km lange
Friedrichstrasse gennemskærer Byen fra S. til N.,
udgaaende fra Belle-Alliance Plads. Leipzigerstrasse,
en vigtig Forretningsgade, udgaar mod
Ø. fra Leipziger Platz. I det fashionable
Kvarter mod SV., S. f. Tiergarten, er de vigtigste
Gader Viktoria-, Bellevue-, Potsdamer- og
Kurfürstenstrasse samt Kurfürstendamm. B. har
105 offentlige Pladser, af hvilke de
største er prydede med Haveanlæg og Springvand;
nær ved den østlige Ende af Unter den
Linden ligger Operapladsen, omgivet af
Tøjhuset, Universitetet og Operahuset, Lustgarten
ligger mellem det kgl. Slot, Domkirken og
Museet, Pariserpladsen ved Brandenburger Tor,
og NV. f. denne ligger Königsplatz med
Rigsdagsbygningen og Sejrsmonumentet. — Af B.’s
79 Broer er den smukkeste Slotsbroen
(bygget af Schinkel 1822—24), der fra Unter den
Linden fører til Lustgarten, og som er prydet
med 8 Marmorgrupper, der forestiller en Krigers
Liv under Athene’s Ledelse. Kurfyrstebroen
fører fra Slotspladsen til Königstrasse og er
smykket med Schlüter’s Statue af »den store
Kurfyrste«. — Af Parkerne er den vigtigste
Tiergarten, der omfatter 255 ha og
gennemskæres fra Ø. til V. af Charlottenburg
Chausseen; gennem den sydøstlige Del af Tiergarten
fører den prunkende Siegesallé med 32
Marmorgrupper af brandenburgske og preuss. Herskere,
som Kejser Vilhelm II har Eidet opstille 1898—1901;
nær ved Brandenburger Tor staar Goethe’s
og Lessing’s Monumenter. Den 30 ha store
zoologiske Have ligger S. f. Tiergartens vestlige
Parti, Seepark. I Byens nærmeste Omegn
ligger Friedrichshain (52 ha), Humboldthain,
Viktoriapark o. fl. a. Parker. — Indtil henimod
 |
| Berlins Vaaben. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
