Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berkeley, George, eng. Filosof og Teolog, (1684-1753) - Berkeley, Maurice Frederick, Lord Fitzhardinge (1788-1867), eng. Admiral - Berkhampstead, By i England, Hertfordshire - Berkheyden, G. og H., d. s. s. Berckheyde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sin rigelige Fritid til at holde Forelæsninger i
Hebraisk ved Univ. Aaret efter arvede han en
Dame, Frk. Vanhomrigh (Swift’s Vanessa), som
han kun skal have truffet en eneste Gang, og
1724 fik han et meget indbringende
Diakonembede i Derry. Han fik saa den Idé paa
Bermudasøerne at grunde en Læreanstalt, der
skulde uddanne Missionærer; efter store
Anstrengelser lykkedes det ham at faa den engelske
Regering til at give et Løfte om at skyde 20000 £
til, og 1728 sejlede B., der s. A. havde giftet sig
med Anna Forster, med sin Hustru til Rhode
Island for derfra at forberede Værket, indtil
Statens Tilskud indtraf. B. byggede sig en
Farm, og tre Aar forløb; til sidst blev det klart,
at Regeringen aldrig vilde sende Pengene, og
B. maatte opgive sin Plan og rejse hjem. 1733
udgav han Alciphron, or the minute Philosopher,
et halvteologisk Værk, der vandt stor Udbredelse.
Det indeholder hans Tanker i populær
Form og tillige en længere Polemik mod Deister,
Ateister og Materialister. 1734 udgav han The
analyst, der optog en mærkelig Kamp mod visse
Dele af den højere Matematik, som B. mente
nødvendigt maatte føre ud i Ateisme; s. A. blev
han Biskop af Cloyne. I de flg. Aar skrev han
The Querist (1735—37), hvori han beskæftiger
sig med forskellige sociale og økonomiske
Spørgsmaal, og endelig 1744 Siris, der mest
handler om Tjærevand. Hermed standser
Produktionen for Resten af hans Liv; Beg. til den
var tidlig og glimrende, Hovedsynspunktet
genialt. Men B. førtes ud i urigtige Konsekvenser;
en ganske forvirret Polemik mod Matematikerne
og en ikke heldigere Polemik mod Fritænkerne
bredte sig mere og mere og overskyggede
ganske de første betydningsfulde Tanker, og B. endte
til sidst i de sælsomste Ideer, til hvilke navnlig
hørte Troen paa Tjærevandets althelbredende
Kraft.
B.’s Indsats i Videnskabens Historie er for
det første, i Fortsættelse af Hobbes’ Psykologi
og i Opposition til Locke, bestemt at have nægtet,
at der eksisterer abstrakte Forestillinger (se
abstrahere), for det andet at have lagt
Grunden til Rumsopfattelsens Psykologi. Ved
Analyse viser B., at naar vi opfatter Tingene i
det tredimensionale Rum, saa beror dette paa
en Samvirken af Fornemmelser og Forestillinger
fra to Sanseomraader, Syns- og Berøringssansen
(touch; bedre: Bevægelsessansen, som dengang
ikke var holdt ude fra Berøringssansen). Der
eksisterer ikke nogen mystisk Rumsans, saa
lidt som andre »Evner« ell. »Substanser« paa
det aandelige Omraade. Med dette som
Grundlag vil B. imidlertid gaa videre og ikke blot
tilintetgøre al »Materialisme«, men ogsaa selv give
et metafysisk System; paa begge Opgaver
forløftede han sig. Hans Betragtning er flg.: alt
i Verden er en Række Fornemmelser og
Forestillinger (perceptions). Dette er rigtigt, hvis
B. havde tilføjet: for den psykologiske
Betragtning; men han siger tværtimod: følgelig er der
egl. ingen anden Videnskab end Psykologien, og
den psykologiske Analyse er den eneste Metode;
den skal endog anvendes i Matematikken. Denne
Metode skal efter B. kunne føres helt igennem,
og vi naar da ned til de »psykiske Minima«, der
danner Grundlaget for alt, hvad vi kan erfare.
Ved Anvendelsen af denne Metode viste B., at
de abstrakte Forestillinger kun var Fiktioner.
Men han oversaa, at de »psykiske Minima«,
saaledes som han tager dem, ogsaa er Fiktioner.
Her gør han saa Front mod Materialismen, idet
han siger: Materien konstitueres af visse
Egenskaber, dem Locke kaldte de »primære
Kvaliteter« (Soliditet, Udstrækning, Figur og
Bevægelighed); anvendes den analytiske Metode paa
dem, viser f. Eks. Udstrækning og Figur sig at
bestaa af »psykiske Minima« fra Syns- og
Berøringssansen. Deraf slutter saa B., at Rummet
slet ikke eksisterer, og det samme gælder de
øvrige, »primære Kvaliteter«. Han forveksler
her det erkendelsesteoretiske og det psykologiske
Synspunkt og i nøje Sammenhæng hermed
Forholdet Subjekt—Objekt med Forholdet
Sjæl—Materie; fordi Rummet psykologisk bestaar af
forskellige Forestillingselementer, kan Rummet
godt eksistere objektivt uden for Bevidstheden.
Imod Materialismen skulde det da gælde: der
eksisterer kun psykiske Elementer, Materien er
en falsk abstrakt Forestilling; alt er aandeligt
ell. subjektivt. B. er dog inde paa en
Betragtning, der kunde have korrigeret disse
Fejlslutninger, idet han, i Tilslutning til Descartes,
hævder, at der inden for Rækken af Bevidsthedstilstande
maa skelnes mellem de subjektive og
de objektive; Kendetegnet paa det Objektive er
da den bestemte Sammenhæng mellem
Tilstandene. Her laa en Mulighed for en
erkendelsesteoretisk Betragtningsmaade ved Siden af den
rent psykologiske; men B. lader den ligge og
gaar over i en mystisk Teologi. Han betragter
Villien som det psykiske Grundfænomen, og
antager en Grundkraft (Gud) til alt det, der ikke
skyldes vor egen Villie. Denne Kraft skulde da
opfattes i Analogi med vor Villie. En
Fremstilling af den teologiske Etik har B. givet i
Discourse of passive obedience (1711). B.’s samlede
Værker er udgivne af A. C. Fraser (1871; 4.
Bd indeholder Biografi og Breve).
A. T-n.
Berkeley [↱bə.k£i ell. ↱ba.ək£i; ogsaa -k£ei],
Maurice Frederick, Lord Fitzhardinge
(1788—1867), eng. Admiral, blev Officer 1808,
deltog som Chef for Linieskibet The Thunderer
1814 i Bombardementet af St Jean d’Acre og
blev for udvist Tapperhed gjort til Baronet;
avancerede senere til virkelig Admiral, men
blev mest benyttet ved Landtjeneste. 1833—57
med korte Mellemrum var B. ansat i Admiralitetet
og samtidig Parlamentsmedlem. Da Broderen,
Baron Segrave, døde 1857 uden Arvinger,
gjorde B. Paastand paa at arve Jarldømmet,
men opnaaede ikke sin Hensigt; derimod blev
han 5. Aug. 1861 udnævnt til Peer som Baron
af Fitzhardinge. Han udviste i Marinebestyrelsen
stor Energi og Karakterfasthed.
C. W.-S.
Berkhampstead [bək↱hämstid ell. ↱bə.kəmstid],
By i England, Hertfordshire, 45 km NV. f.
London, ved Grand Junction-Kanalen og ved
London & Northwestern Jernbanen, har (1911)
7302 Indb., en smuk, gotisk Kirke, Fabrikation
af Trævarer, Kurvemagerarbejde og Kemikalier.
Her fødtes 1731 Digteren Cowper.
G. Ht.
Berkheyden [bærk↱hæ^idə(n)], G. og H., d.
s. s. Berckheyde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
