Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bergenhus Amt, Søndre - Bergensbanen - Bergenia Mönch, Slægt af Stenbrækfam., Stauder - Bergen op Zoom , By i den holl. Prov. Nordbrabant - Bergensbanen, Jernbanen mellem Bergen og Kria - Bergens Fundats, en kronologisk Oversigt over Bergens Historie fra de ældste Tider - Bergensjolle, spidsgattet, klinkbygget, aaben Baad - Bergens Kalvskind (Björgynjar Kálfskinn), Fortegnelse over Kirkernes Godser og Indtægter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ogsaa gaar Dampskibe i fast Rute fra Bergen
og Stavanger. Hovedlandeveje fører fra Odda
over Røldal og Haukelidfjeld til Telemarken,
fra Røldal til Suledal i Stavanger Amt. Fra
Bergen fører Jernbane til Kria, hvilken
indtil Finse ligger inden for Amtet (se
Bergensbanen) med Sidebane til Os.
Søndre B. A. deles i 3 Fogderier: Søndhordlands,
Nordhordlands og Hardanger og Voss’
Fogderi; det tæller 6 Provstier, 33 Sognekald og
47 Herreder. Ligesom nordre B. A. hører det
til Gulatings Lagmandsdømme; i Oldtiden
kaldtes det Hørdafylki og udgjorde senere en
Del af Bergenhus Len. Amtets Areal er
15606 km2, hvoraf 503 km2 Indsøer og 731 km2
Sne og Is.
(J. F. W. H.). M. H.
Bergenia Mönch, Slægt af Stenbrækfam.,
Stauder med tyk Rodstok og store, stilkede, ved
Grunden skedeformede, mere ell. mindre
ægdannede Blade, der udmærker sig ved
indsænkede Kirtler (synlige med Lupe). Anselige
Blomster med rosa ell. hvid Krone. 7 Arter,
asiatiske.
A. M.
Fleraarige Stenhøjsplanter med store blanke
Blade er B. cordifolia (Haw.) A. Br. og B.
crassifolia (L.) Engl., begge fra Sibirien, med
rødlige Blomster i Maj; de bliver 30 cm høje.
Formeres ved Deling.
L. H.
Bergen op Zoom [↱bærgən-op-↱so.m], By i
den holl. Prov. Nordbrabant, c. 30 km N. f.
Antwerpen i en sumpet Egn ved Zooms
Udløb i Oosterschelde, hvor Byen har en god Havn,
og ved Jernbanen Rosendaal—Vlissingen, har
(1910) 15000 Indb., nogen Industri (Klædevæveri,
Pottemageri, Teglværker) og en betydelig
Eksport af Østers og Ansjoser. Byen har fl. smukke
Parker, er godt bygget og har et smukt Raadhus,
en gotisk Kirke og Rester af Markgrevernes
Slot, der nu bruges som Kaserne. — B. er en
meget gl By, blev erobret af Normannerne 880.
I 13. Aarh. var den Sæde for Grev Gerhard af
Wesemael, som befæstede den. 1576 sluttede B.
sig til de forenede Nederlande og forsvarede
sig mod fl. Angreb af Spanierne (1588, 1605 og
1622). Fæstningsværkerne forstærkedes i 17.
Aarh. og 1725, men 1747 blev B. dog erobret
af Franskmændene under Marskal Löwendal.
Ved Freden 1748 blev B. givet tilbage til
Holland, men blev 30. Jan. 1795 atter erobret af
Franskmændene under Pichegru. Franskmændene
afslog et eng. Stormangreb i Marts 1814,
men rømmede Fæstningen i Maj efter Freden
i Paris.
G. Ht.
Bergensbanen, Jernbanen mellem Bergen og
Kria, er 492,45 km lang, heraf udgør
Højfjeldsstrækningen vel 100 km. Den første Del af
Banen, Strækningen Bergen—Voss, 107 km,
aabnedes for Trafik Juli 1883, den var da
bygget som smalsporet Bane (1,067 m), men da
B. besluttedes bygget normal- (bred-) sporet
(1,435 m), saa blev Vossebanen ombygget og
trafikeredes fra 1904 som normalsporet Bane.
Parcellen Kria—Roa, en Del af Nordbanen, aabnedes
for Trafik 1900. Parcellen Voss—Taugevand (72
km) blev af Stortinget besluttet bygget 1894 og
Fortsættelsen fra Taugevand til Roa paa
Nordbanen 1898. I sin Helhed blev Banen aabnet
for Trafik 1. Decbr 1909. B. har i Retning mod
Kria en Maksimumsstigning af 21,5 ‰ (1:46 1/2)
og i Retning mod Bergen 20 ‰ (1:50). Mindste
Kurveradius er 250 m, dog forekommer paa
Strækningen Bergen—Voss Kurver paa 183 m.
Skinnevægten er paa Parcellerne Bergen—Voss
og Aal—Hønefoss ordinært 25 kg pr m, nu
besluttet ombygget med 35 kg’s Skinner, medens
den paa Strækningerne Voss—Aal og
Hønefoss—Kria er 30 kg pr m.
Banens højeste Punkt ved Taugevand ligger
1301 m o. H. Man har ved Banens Anlæg haft
mange Vanskeligheder at bekæmpe baade m.
H. t. Stigningsforhold og Sneforhold. Fra
Østsiden stiger Banen gennem nogenlunde
jævntskraanende Dalfører uden større tek.
Vanskeligheder (naar undtages Hønefossskæringen) op
til Vandskillet, men paa Vestsiden stiller
Forholdene sig vanskeligere, da Dalene her falder
brat af mod Søen. For at fordele Faldet og faa
de bedste Stigningsforhold maatte Banen lægges
oppe i Fjeldsiderne og delvis benytte fl. Dalfører
for at føre Banen ned. Paa denne vestenfjeldske
Del falder de største tek. Vanskeligheder.
Tunnelernes Antal ved hele Banen udgør 178 med
en samlet Længde af 36682 m, hvoraf Vestenfor
Højdepunktet falder en Tunnellængde af 27176
m. Den længste Tunnel her er Gravehalsen,
5311 m, mellem Opset og Myrdal Stationer. Paa
Østsiden er Haversting-Tunnelen længst, 2290
m mellem Stationerne Gulsvik og Sokna. Over
Højfjeldet har det p. Gr. a. Sneforholdene været
nødvendigt paa lange Strækninger at indbygge
Banen i Snegalerier samt at opføre Sneskærme
og anvende roterende Sneplove. Alene til
Sneforbygninger er hidtil medgaaet 2,8 Mill. Kr.
Strækningen Bergen—Roa har kostet 54 Mill.
Kr., heraf falder paa Højfjeldsovergangen 16 Mill.
B. har stor kommerciel Bet., da den forbinder
Landets to største Trafikcentre og forkorter
Rejsetiden mellem disse til 1/4 af Dampskibsturen
rundt Kysten; endvidere har den stor Bet. for
Turistlivets Fremme, da den fører gennem og
aabner Adgangen til noget af Norges vildeste og
vakreste Natur. Fra Banen har man saaledes
Udsigt til Hallingskarvets mægtige Fjeldmasse,
Hardangerjøkelen og Vosseskavlens evige Is-
og Snemarker og til Flaamsdalens svimlende
Dyb, og fra Stationerne paa Højfjeldet har man
Adgang til at gøre utallige interessante Ture.
M. H.
Bergens Fundats, en kronologisk Oversigt
over Bergens Historie fra de ældste Tider
indtil 2. Halvdel af 16. Aarh., forfattet omkr. 1580
af Foged paa Lyse Kloster Herluf Lauritssøn,
optrykt i N. Nicolaysen’s »Norske Magasin«, I.
K. V. H.
Bergensjolle, spidsgattet, klinkbygget, aaben
Baad med faa brede Bord af Gran ell. Fyr,
meget let i Konstruktionen og meget benyttet i
Koffardiskibe.
Bergens Kalvskind (Björgynjar Kálfskinn)
kaldes en særdeles vigtig Fortegnelse over
Kirkernes Godser og Indtægter i Bergens
Bispedømme i 14. Aarh. Originalen, fra 14. Aarh.,
findes i den Arna-Magnæanske Haandskr. Saml.
og er udg. af P. A. Munch (Kria 1843). I hist.
og topografisk Henseende er B. K. et vigtigt
Kildeskrift.
F. J.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
