Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bergbom, Kaarlo Juhani, finsk Teaterdirektør, (1843-1906) - Berge, Abraham Teodor, norsk Politiker, (1851- ) - Berge, Rikard, norsk Forf., (1881- ) - Bergedorf, et hamburgsk Amt - Bergell, Val Bregaglia, den for sin Skønhed bekendte Alpedal - Bergelmer, Jætte - Bergen (oldn. Bjergvin o: Bjerggræsgang, i lat. Diplomer Bergae), Norges næststørste By
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Student 1859 og disputerede 1869 for den filos.
Doktorgrad med en Afh. om det hist. Drama i
Tyskland. Allerede forinden havde han debuteret
som dram. Forf. med sit paa Finsk affattede
Drama »Pombal och Jesuiterna«, der 1870
efterfulgtes af »Paolo Moroni«. Sin egl. Livsgerning
kom B. til at yde, da han 1872 overtog Ledelsen
af det netop grundede finske Teater i Helsingfors.
Han indlagde sig store Fortjenester ved
det afvekslende — dels klassiske, dels moderne
— Repertoire, han dannede.
C. B-s.
Berge, Abraham Teodor, norsk
Politiker, f. 20. Aug. 1851 i Lyngdal, Lister og
Mandals Amt, blev 1867 Lærer i Nordberg Kreds,
Vanse, og virkede som saadan, indtil han 1904
blev Bygdens Lensmand. 1872 havde han købt
Gaarden Nordberg, som han, sammen med en
Del Skibsrederi, drev indtil 1908. 1877—89 og
1901—04 sad han i Herredsstyret, de sidste Aar
som Ordfører, og fik desuden efterhaanden
mange andre lokale Tillidshverv. Men tidlig skulde
han tillige faa et videre Virkefelt for sin
politiske Dygtighed og Indsigt. Han var en af sit
Amts Repræsentanter paa Stortinget 1892—94
samt i de tre Perioder 1898—1906, samt var for
de to Perioder 1906—12 efter den ny Valgkredsordning
valgt fra Lister Kreds. Indtil 1906
tilhørte han Venstre, senere det frisindede
Samlingsparti, af hvis Stortingsgruppe han dog Marts
1912, efter den W. Konow’ske Regerings Fald,
erklærede sig udtraadt. B. kom snart til at
indtage en fremskudt Stilling inden for Stortingets
Venstre og blev efterhaanden en af Partiets
ledende Mænd; 1899—1901 var han Generalsekretær
i Norges Venstreforening; 1902—10
Medlem af Rigsskattekommissionen. Da den
politiske Samling, hvortil B. ivrig havde medvirket,
havde fundet sin Stadfæstelse ved Ministeriet
Michelsen’s Dannelse 11. Marts 1905, valgtes
B. faa Dage efter til Præsident i Odelstinget
som Venstres og de Frisindedes fælles
Kandidat, og ved en partiel Rekonstruktion af
Ministeriet indtraadte han 7. Novbr 1906 i
Regeringen som Chef for Finansdepartementet. 28.
Oktbr 1907 ombyttede han denne Portefeuille
med Kirke- og Undervisningsministerens i den
Løvland’ske Regering, men afgik sammen med
denne 19. Marts 1908, blev udnævnt til Amtmand
i Jarlsberg og Larvik og gik tilbage til sit Sæde
i Stortinget. 2. Febr 1910—20. Febr 1912 var
han atter Finansminister i W. Konow’s
Regering, hvorefter han paa ny overtog sit
Amtmandsembede og sin Stilling som Præsident i
Odelstinget.
K. V. H.
Berge, Rikard, norsk Forf., f. 7. Novbr
1881 i Rauland, Telemarken, blev Lærer 1901,
men har siden 1908 været Gaardbruger. Paa
Grundlag af egne Indsamlinger rundt om i
Telemarken har han drevet et frugtbart Forfatterskab
paa Landsmaal i folkloristisk Retning og
har paa dette Omraade fortsat det af Asbjørnsen
og Moe paabegyndte, af Sophus Bugge og
Moltke Moe videreførte Arbejde. Bl. hans Skr
er: »Norsk visefugg« (1904), en Samling indtil
da ukendte Telemarksviser, suppleret med »Stev
fraa Telemarki« (I 1908, II 1909), »Norske
folkeviser« (1911), »Norsk bondeliv i segn og sogu«
(1911) og »Norske folkeeventyr« (1914). Paa
Grundlag af Sophus Bugge’s efterladte
Optegnelser har han udg. to Samlinger »Norsk
folkedigtning« (Kbhvn, I 1909, II 1913), med
Illustrationer hentet fra norsk Folkebilledkunst,
samlet og bearb. af B.’s Hustru (Malerinden
Johanna B., Datter af Prof. S. Bugge). Som
Biograf og Litteraturhistoriker har han forsøgt
sig bl. a. i »Storegut. Ættesogo og digtverke«
(1906) og »Myllargutten« (1908).
K. V. H.
Bergedorf [↱bærgədårf], et hamburgsk Amt,
87 km2 med (1910) 26915 Indb., mellem Elben
og Bille, er et udmærket frugtbart Marskland,
som foruden af Byen B. bestaar af 4 Sogne,
de deraf kaldte Vierlande, hvis Beboere
vistnok stammer fra holl. Kolonister fra 12.
Aarh., og som endnu har bevaret egen
Klædedragt og egne Skikke. — Byen B. ved Bille
ved en Kanal, der forbinder denne med Elben,
og ved Jernbanelinien Berlin—Hamburg, har
(1910) 14907 Indb., en protestantisk og en kat.
Kirke, et Slot og Fabrikation af Glas og
emaillerede Sager samt Teglværk. B. blev 1420
erobret fra Sachsen-Lauenburg af Lübeck og
Hamburg, hvem den tilhørte i Forening til 1868, da
Hamburg købte den.
G. Ht.
Bergell, Val Bregaglia, den for sin
Skønhed bekendte Alpedal i det schweiziske
Kanton Graubünden og den ital. Prov. Sondrio,
der gennemstrømmes af Maira, Addas
Kildeflod, og strækker sig i omtrentlig østvestlig
Retning i en Længde af c. 25 km mellem
Oberhalbstein-Alperne mod N. og Bernina-Alperne
mod S. Ved en smal Kløft (»Klause« ell. »Porta«)
deles B. i en nedre vestlig og en øvre østlig Del,
hvilken sidjste over Maloja-Passet staar i
Forbindelse med Engadin. Befolkningen i B. er
italiensktalende og Protestanter. I den ital.
Del ligger det af en Kastanieskov nu
overgroede Bjergskred, der 4. Septbr 1618
begravede Landsbyerne Piuro og Chilano. Hvor B.
mod V. gaar over i San Giacomo-Dalen, ligger
Byen Chiavenna.
H. P. S.
Bergelmer, Jætte; da alle Jætter druknede i
Yme’s Blod, reddedes han i en Kværnkasse ell.
hul Træstok og blev Stamfader til alle senere
Jætter.
A. O.
Bergen (oldn. Bjergvin ɔ: Bjerggræsgang, i
lat. Diplomer Bergae), Norges næststørste By
(76867 Indb. [1910]), er tillige Vestlandets Handels-
og Kulturcentrum. Byen ligger i Søndre
Bergenhus Amts Omraade, men har egen
Overøvrighed (Stiftamtmand). Byen ligger vakkert
paa en Halvø i Byfjorden, omkr. dennes Arme
 |
| Forside. Bagside. Bergens Bysegl fra 1376. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
