Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bérenger, Alphonse Marie, fr. Politiker (1785-1866) - Bérenger, René, fr. Politiker, (1830- ) - Berenike, makedonisk Udtale af det græske Kvindenavn Fere-nike (»Sejrsbringerske«), - efter rom. og senere gr. Udtale: Veronika - 1) B., Halvsøster til Ptolemais I - 2) B., Sønnedatter af B. 1), Datter af ovenn. Kong Magas - 3) B., Datter af Ptolemaios II og dennes første Dronning, Arsinoë - 4) B., eneste Datter af Ptolemaios Soter II - 5) B., Datter af Ptolemaios XIII, Neos Dionysos ell. Auletes - 6) B., gift med Mithridates den Store af Pontos, dræbt 72 - 7) B., Datter af Herodes den Store's Sønnesøn Agrippa I - Berenike. Navn paa mindst otte Oldtidsbyer paa Kyster af Afrika og Asien - Berenikes Hovedhaar (Coma Berenlces), et lidet Stjernebillede paa den nordlige Himmel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til at affatte og lede Rigsretsanklagen imod hans
Ministerium, medens han holdt fast ved, at ikke
Dødsstraf, men kun langvarigt Fængsel burde
idømmes. 1831 blev han Medlem af Kassationsretten
(var Formand for en af dens Afdelinger
1849—60) og førte 1848—49 Forsædet i de
særlige Domstole over Oprørerne i Paris; 1839—48
var han Pair. Han skrev 1855 De la repression
pénale (2 Bd), var Modstander af Dødsstraf og
fik 1832 »formildende Omstændigheder« indført
ved Nævninge-Kendelser.
E. E.
Bérenger [berã↱зe], Réné, fr. Politiker,
foreg.’s Søn, f. 22. Apr. 1830, blev 1853 Dr. jur.
og Prokurør, 1862 Generaladvokat i Grenoble og
1867 i Lyon. Her virkede han 1870 for Plebiscittet
om Kejserdømmets ny Forfatning og blev
derfor Septbr afsat af de ny republikanske
Magthavere; indtraadte i den mobile Nationalgarde
og blev 18. Decbr saaret ved Nuits. 1871
valgtes B. til Nationalforsamlingen, hørte til
venstre Centrum og var Maj 1873 i 5 Dage
Arbejdsminister i Thiers’ sidste Ministerium. 1875
valgtes han til livsvarig Senator (er nu den
sidste, der er tilbage fra den Tid) og hørte
ligeledes her til de maadeholdne Republikanere;
han modsatte sig saaledes Ministrenes yderligere
Skridt imod de gejstlige Ordener, Prinsernes
Udvisning af Landet og lgn. Forholdsregler. —
Senere har B. særlig virket for humane Formaal
(Fængselsreformer og Børnebeskyttelse) samt
taget væsentlig Del i Bekæmpelsen af usædelig
Litt. og Kunst.
E. E.
Berenike, makedonisk Udtale af det græske
Kvindenavn Fere-nike (»Sejrsbringerske«),
efter rom. og senere gr. Udtale: Veronika, Navn
paa fl. Fyrstinder af Ptolemæernes o. a. Slægter.
Vi nævner: 1) B., Halvsøster til Ptolemais I,
først gift med Filippos, en ellers ukendt
Makedoner, og ved ham Moder til fl. Børn (bl. a. til
Magas, siden Konge af Kyrene) og derefter gift
med sin Halvbroder Ptolemaios I, Konge i
Ægypten (306), der tidligere her havde været
Statholder; herved blev B. Dronning af Ægypten.
Deres Søn Ptolemaios (II) blev, takket være B.,
kaaret til Tronfølger med Tilsidesættelse af
Børnene af første Ægteskab med Euridike, Tante til
B., sammen med hvem hun efter sin første
Mands Død var kommet til Ægypten. 2) B.,
Sønnedatter af B. 1), Datter af ovenn. Kong
Magas, forlovedes 260 med sin Fætter Ptolemaios,
Ægyptens Tronarving, men da Magas
døde 258, søgte hendes Moder at hindre dette
Ægteskab. Hun lod nu komme den unge og
smukke Demetrios, Søn af Demetrios Poliorketes,
men da han mishagede B., kom hendes
Giftermaal med Ptolemaios (III) alligevel i Stand
(før 246). Snart efter denne Konges Død blev B.
(220) myrdet, næppe imod hendes Søn
Ptolemaios IV Filopator’s Villie. Det er en Haarlok,
tilhørende denne B., som ved Astronomen Konon
fik Plads paa Himmelhvælvingen som
Stjernebillede. 3) B., Datter af Ptolemaios II og dennes
første Dronning, Arsinoë, altsaa ligesaa
Sønnedatter af B. 1); hun blev 248 gift med Kong
Antiochos II af Syrien efter Freden mellem
Ægypten og Syrien, men da Antiochos døde
247, fik hans forskudte Dronning Laodike hende
snart efter myrdet i Dafne ved Antiocheia. 4)
B., eneste Datter af Ptolemaios Soter II, fulgte
89 sin P’ader paa Tronen, men blev et halvt
Aar efter af Sulla tvunget til at antage sin
Fætter Ptolemaios Alexandros II til Medregent og
gifte sig med ham, men 19 Dage efter Brylluppet
lod han hende myrde. 5) B., Datter af
Ptolemaios XIII, Neos Dionysos ell. Auletes, altsaa
Halvsøster til den bekendte Kleopatra, udraabtes
58 f. Kr., da hendes Fader flygtede for at søge
Romernes Hjælp, til Dronning sammen med sin
Moder, Kleopatra Tryfaina, og da denne døde,
blev hun to Aar Enehersker. Men da et rom.
Indfald truede, ønskede de Ledende i
Alexandria, at den unge Dronning fik en kraftig
Medregent og Mand. De søgte en seleukidisk
Prins, men lod sig føre bag Lyset af en Bedrager;
og da denne hurtigt viste sin afskyelige
Karakter, lod B. ham dræbe. B. ægtede nu
Arkelaos fra Pontos, men denne faldt i Kampen,
mod Romerne under Gabinius, som (55)
genindsatte Ptolemaios, der snart efter lod sin
Datter B. myrde. 6) B., gift med Mithridates den.
Store af Pontos, dræbt 72 for ikke at falde
levende i Romernes Hænder. 7) B., Datter af
Herodes den Store’s Sønnesøn Agrippa I, først
gift med sin Farbroder, Herodes, Konge af Chalkis
i Syrien, og derefter med Polemon, Konge
af Kilikien, hvem hun dog snart forlod for at
følge sin Broder Agrippa II. Hun var saaledes
med ham i Kæsarea, da Apostlen Paulus her
holdt sin berømte Forsvarstale (Ap. G., Kap. 26).
Hun søgte, men forgæves, at bevæge Statholderen
Gessius Florus til mildere Behandling af
Jøderne. Titus blev under den jød. Krig meget
indtaget i B., tænkte endog paa at ægte hende,
men opgav det af Hensyn til Romernes Stemning
imod Jøderne, og vel og p. Gr. a. de onde
Rygter, der var i Omløb om hendes Forhold til
Broderen.
V. S.
Berenike. Navn paa mindst otte Oldtidsbyer
paa Kyster af Afrika og Asien, alle opkaldte
efter en B., de fleste efter ovenn. B. 1) og 2).
Vigtigst er B. ved det Røde Hav omtr. ved 24°
n. Br. ved Bugten Umm-el-Ketef paa Grænsen
af Ægypten og Troglodyternes Land, grundet
omtr. 275 af Ptolemaios II Filadelfos og opkaldt
efter hans Moder. B. blev en vigtig Handelsstad,
hvortil der over det Røde Hav ad Søvejen
førtes mange Varer fra Indien og andre fjerne
Lande; de bragtes derfra gennem Ørkenen til
Nilen ad fl., i vore Dage genfundne Karavanveje,
saaledes til Koptos ell. Kenneh. I B. ses
Ruiner af et større Tempel, der 1873 er blevet
udgravet af Purdy-Pacha. B. beskreves først af
Belzoni, siden af Gailliaud, Oberst Colston, Ludv.
Schweinfurth, Golenischev o. a. De sidste har
ogsaa beskrevet deres Iagttagelser i Ørkenen
paa Vejen til B. I Omegnen af B. findes
Smaragdbrud, allerede besøgte af Bruce 1768. En
anden vigtig By B. laa i Kyrenaika. Den var
anlagt af gr. Nybyggere og hed Hesperis, indtil
Ptolemaios III gav den Navnet B. efter sin
Dronning. I B. boede mange Jøder, den gr.
Befolkning tog efterhaanden af, og Befolkningen
blev lidt efter lidt helt afrikansk.
V. S.
Berenikes Hovedhaar (Coma Berenices), et
lidet Stjernebillede paa den nordlige Himmel,
begrænset i N. af Jagthundene, i S. af Jomfruen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
