Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tulasne, Louis René - Tulcán - Tulcea - Tulden - Tulipa - Tulipan - Tulipantræ (se Liriodendron) - Tulipantræ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tulasne [ty’la.n], Louis René, fransk
Botaniker, f. 12. Septbr 1815, d. 22. Decbr 1885.
T. uddannede sig først som Jurist og blev
Advokat, men opgav det snart og ofrede sig helt
for botaniske Studier; i Aarene 1842—1872
virkede han som Medarbejder ved det
naturhistoriske Museum i Paris. I den Tid offentliggjorde
T. (til Dels sammen med Broderen Charles
T.) en lang Række banebrydende Arbejder, som
dannede det første Grundlag for den moderne
Mykologi; T. maa især nævnes som Skaberen
af Læren om Svampenes Pleomorfi, idet han
ved anatomiske Undersøgelser over Rust- og
Brandsvampe, Meldrøjesvampen og mange
andre Ascomyceter paaviste, at samme Mycelium
kunde frembringe højst forskelligartede
Forplantningsorganer; som T.’s mykologiske
Hovedværker maa nævnes de med pragtfulde
Tavler udstyrede Arbejder: Fungi hypogaei (1851)
og Selecta fungorum Carpologia (1861—65).
T. har ogsaa leveret vigtige Bidrag til de
højere Planters Naturhistorie, dels
Bearbejdelser af enkelte Grupper (som Podostemaceerne),
dels Undersøgelser over Befrugtningen hos
Fanerogamerne.
(F. K. R.). C. F.
Tulcán, Hovedstad i Provinsen Carchi,
Ecuador, 4000 Indb., ligger 2977 m o. H. nær
den colombiske Grænse. Handel med
Kvægprodukter.
M. V.
Tulcea [’tult∫a], Tultscha, Judet
(Departement) i Rumænien, Landskabet Dobrudscha,
omfattende Donaudeltaet. Arealet er 8625 km2
med (1914) 178561 Indb. Hovedstaden T. ligger
228 km ØNØ. f. Bukarest paa højre Bred af
T.-Strømmen, den sydligste Donau-Arm i
Deltaet, samt ved Foden af de granitiske Højder i
den nordlige Del af Dobrudscha. (1915) 22000
Indb., hvoriblandt talrige Russere og Grækere
samt en mindre Del Tyrkere og Tatarer. T.
driver en ikke ubetydelig Handel samt Fiskeri.
Byen er Endepunkt for Længdebanen op
gennem Dobrudscha. 1791 sejrede Russerne her
over Tyrkerne. Under Verdenskrigen erobredes
T. i Decbr 1916 af Tyskerne under Mackensen.
(H. P. S.). N. H. J.
Tulden [’to£də(n)], se Thulden, Th.
Tulipa L. (Tulipan), Slægt af Liljefamilien
(Tulipan-Gruppen). Løgvækster med
tilspidset-lancetdannede og oftest blaaduggede Blade og
enlige oprette Blomster. Blosteret, der er
klokkeformet, mangler Honninggruber;
Støvknapperne er endestillede og Griflen oftest
meget kort. Den aflange og stumpt trekantede
Kapsel indeholder talrige Frø. C. 50 Arter, i
Centralasien, Mellem- og Sydeuropa, mest paa
Stepper. T. silvestris L. (Skov-T.) med
Udløbere, liniedannet-lancetdannede Blade og gule,
udvendig grønlige, duftende Blomster, der i
Begyndelsen er nikkende. Fra Haver, hvor den
er dyrket som Prydplante, findes den forvildet
i Danmark, f. Eks. i stor Mængde, men lidet
blomstrende paa Voldene om Kjøbenhavns
Kastel, sjælden i Norge. T. Gesneriana L.
(Have-T.) er 30—45 cm høj og har
ægdannet-lancetdannede Blade, oprindelig er Blomsterne
karmoisinrøde og gullige i Bunden. Den angives
som Stamformen til de fleste dyrkede Tulipaner
og hører hjemme i det sydøstlige Europa og
Sydvestasien. Fra Konstantinopel skal O. G.
Busbecq (s. d.) have bragt Have-T., der
allerede da dyrkedes i tyrkiske Haver, til
Vesteuropa. 1559 saa K. Gesner (s. d.) den
blomstrende i Augsburg, og han gav den første
Beskrivelse af Planten; til Ære for Gesner kaldte
Linné den Gesneriana. Til England kom den
1577; samme Aar til Belgien. Og snart
begyndte man ivrig at dyrke den og fremstille
nye Former; saaledes fandtes i 1629 140
»Sorter«. Og Sorternes Antal steg meget hurtig til
et langt større Tal. Ofte omtalt og vel en Del
overdrevet er det storslaaede Liebhaveri, som
i det 17. Aarhundrede blev drevet med T., og
som udgik fra Holland, hvor Haarlem var
Hovedsædet for Drivning af T., ligesom denne
By endnu er berømt for de store Driverier af
Løg. 1634—40 kulminerede denne Mani; der
betaltes i Tusindvis af Gylden for enkelte, særlig
sjældne Løg, saadanne som gav Blomster af
ualmindelig Farvetone, og der dreves formelig
Børssvindel med denne »Vare«; endnu lang Tid
holdt de særlig fine Sorter sig i høj Pris. I
vore Dage kan Sorternes Antal tælles i
Tusindvis. Den store Mængde skriver sig vel især
fra den Lethed, hvormed T. danner Bastarder.
T. suaveolens Roth, fra Egnene om det kaspiske
Hav, har en kort Stængel med røde, foroven
gulkantede Blomster og er tidlig blomstrende;
den dyrkes ogsaa og giver tidlige Sorter, men
det er yderst tvivlsomt, om de bekendte og
gamle »Duc van Tholl« nedstammer fra denne
Art. I det hele taget er det overmaade
vanskeligt eller vel umuligt at udrede Oprindelsen
til det meget store Antal Have-T.; den største
Samling findes for Tiden hos Krelage & Søn i
Haarlem. Man skelner mellem tidlige og sildige
Former, og der gives af dem begge Sorter
med næsten alle mulige Farvetoner. (Litt.:
Solms-Laubach, »Weizen und Tulpe«
[Leipzig 1899]; »Tulipaner«, en
plantekulturhistorisk Studie af A. Madsen, udgivet af
det kgl. danske Haveselskab).
A. M.
Løgene lægges om Efteraaret i Potter eller
Kasser, som nedgraves i Jorden paa
Friland. Inden Vinteren flyttes de ind i et
mørkt Rum, en Kælder e. l. med en
Temperatur af c. 10°. Naar de skal drives, sættes de
under Hylderne i et Varmehus med en 15—18°.
Naar Knopperne viser sig, skal Planterne have
Lys, og naar Blomsterne er udsprungne, flyttes
de ind i et Koldhus. Til Drivning anvendes alle
de tidligblomstrende Sorter, og desuden, dog
ikke til tidligst Drivning, Darwin-T. — Til
Friland egner sig, foruden de foraarsblomstrende,
tillige de sildig blomstrende Sorter af
Grupperne: Darwin-T., Papegøje-T., Rembrandt-T.,
Bijbloemer, Bizarder o. fl. De enkelte Sorter
lægges bedst i større eller mindre Klynger paa
Rabatter eller i Forgrunden af Busketter,
imellem Stauder eller andre Planter, der udfylder
Pladsen, naar T. er forbi. Dyrkningen er
iøvrigt som anført for Hyacinter.
(L. H.). P. F.
Tulipan, se Tulipa.
Tulipantræ, se Liriodendron.
Tulipantræ (Liriodéndron tulipifera) fra
Nordamerika, leverer det meget efterspurgte
»Whitewood«, som er blødt, meget ensartet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
