- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
669

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - tracere - Tracering - Trachea - Trachealrallen - Tracheata - Tracheer - Tracheitis - Tracheobronkitis - Tracheocele - Tracheoskopi - Tracheostenose - Tracheotomi - Trachinidæ - Trachinus draco - Trachom - Trachon, Trachonitis - Trachydolerit - Trachylobium - Trachypteridæ - Trachypterus arcticus - Trachyt - Tractarianere - Tractor

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Udgravningerne ved et Værk. Det sker ved, at man
langs disse Begrænsninger efter udspændte
Tracerliner graver en lille c. 10 cm dyb Rende i
Jorden.
(A. G. N.). Sch. P.

Tracering (fransk) betyder Bestemmelsen af
Beliggenheden i Terrainet for Midtlinien af en
Vej, Jernbane, Kanal eller anden Færdselsvej.
Man skelner mellem den kommercielle Tracé,
for hvilken Oplandets Beskaffenhed,
Befolkningens Fordeling i Byer, som skal betjenes,
Størrelsen af den forventede Trafik og Udsigten til
Rentabilitet er afgørende, og den tekniske
Tracé, som bestemmes af Terrainforholdene,
Beliggenheden af Veje og Vandløb, der skal
skæres i Niveau eller ude af Niveau, af den
efter Færdselens Art tilladelige stærkeste
Stigning og (for en Jernbane) af den nødvendige
vandrette Stationslængde. Det er T.’s Opgave
at tilvejebringe en god Tracé baade i
økonomisk og i teknisk Henseende. Det sidste
Hensyn er sædvanlig afgørende for Enkelthederne,
det første for Helheden.
A. L-n.

Trachea [-’kæ.-] (græsk-lat.), se Luftrør.

Trachealrallen [-ke-], den gurglende Lyd,
der skyldes Slimens Bevægelse i Luftrøret, naar
kraftige Hostestød mangler til at føre Slimen
op. T. er derfor et almindeligt Symptom ved
mange, især Brystsygdomme, hen imod Døden.
(A. F.). H. I. B.

Tracheata [-ke-], se Mider.

Tracheer [-’ke-], Insekternes
Aandedrætsorganer, se Insekter, S. 413.

Tracheitis [-ke-], Luftrørsbetændelse, i
Reglen i Forbindelse med Bronkitis, som
Tracheobronkitis, se Brystkatarr og Croup.
(A. F.). H. I. B.

Tracheobronkitis [-ke-], se Brystkatarr.

Tracheocele [-ke-], Luftrørsbrok, et
Fremfald af Slimhinden i Luftrøret gennem en
Spalte i dettes bruskede Væg, en overmaade
sjælden Sygdom, fremkaldt dels gennem
medfødt Misdannelse, dels ved Læsion. Kan
helbredes ved Operation. — T. er forhen anvendt
— samstemmende andre Ord paa »cele« — for
alle Svulstformer foran paa Luftrøret.
(E. A. T.). V. Sch.

Tracheoskopi [-ke-], en Undersøgelse af
Luftrørets Indre ved Hjælp af Spejl, i
Forbindelse med Laryngoskopi (s. d.). (Se
Bronkoskopi).
(A. F.). H. I. B.

Tracheostenose [-ke-], en Forsnævring (se
Stenose) af Luftrøret, oftest fremkaldt ved
Arsammentrækninger efter Betændelser. Kan
ogsaa hidrøre fra Svulstdannelser uden paa
Luftrøret, f. Eks. Struma. T. helbredes ved
Fjernelse af Aarsagen; kan fordre Luftrørssnit
(Tracheotomi).
(E. A. T.). V. Sch.

Tracheotomi [-ke-], se Luftrørssnit.

Trachinidæ [-ki-], se Fjæsingfisk.

Trachinus draco [-’ki-], se Fjæsingfisk.

Trachom [-’ko’m], se Øjenbetændelse.

Trachon, Trachonitis [-’kon-], antikt Navn
paa el Ledsha, en 42 km lang, 30 km bred
Lavamark, liggende 38 km S. f. Damaskus,
opstaaet ved Udbrud fra det 1210 m høje Krater
el Gharara el Kiblije, som ligger ved den
nordvestlige Rand af Hauran.
M. V.

Trachydolerit [-ky-], se Trakydolerit.

Trachylobium [-ky-], Hayne Slægt af
Cæsalpiniaceæ, Træer med 2-delte Blade, der er
gennemskinnende punkterede, og hvide
Blomster i Klaser fra Grenenes Spids. Bælgen
stærkt vortet, uopspringende. 3 Arter, 2 i det
østlige tropiske Afrika, 1 i tropisk Asien. De
giver Kopal; specielt Østafrikansk
eller Sansibar-Kopal stammer fra T.
verrucosum
(Gaertn.) Oliv., et 40 m højt Træ,
der især er udbredt paa Sansibar-Kysten, i
Mosambik og paa Madagaskar. Foruden af de
endnu levende Træer faas en Kopal, der graves
op af Jorden, hvor den er kommen ved
Træernes Død og Formuldning.
A. M.

Trachypteridæ [-ky-], se Baandfisk.

Trachypterus arcticus [-’ky-], se
Baandfisk.

Trachyt [-’kyt], se Trakyt.

Tractarianere, d. s. s. Ritualister.

Tractor, selvbevægelig Trækkemaskine, der
i Landbruget benyttes som Drivkraft for
forskellige Agerdyrkningsmaskiner, navnlig
Jordbearbejdningsmaskiner; de fleste T. lader sig
dog ogsaa anvende som stationære
Kraftmaskiner. T.’s Kraftkilde er sædvanlig
Eksplosionsmotorer til Benzin eller Petroleum, enkelte er
indrettede til at arbejde med Raaolie. De her
i Landet almindeligst anvendte T. har Motorer
med 20—30 H. K. og 10—15 H. K. i
Trækkrogen, idet en stor Del af den af Motoren
udviklede Energi medgaar til Maskinens
Selvtransport. T. er som oftest monterede paa 4 Hjul
med Skridknaster; afvigende Typer bæres helt
eller delvis af 2 endeløse Bælter
(Tank-Systemet). T. stammer fra Amerika, og en stor Del

Fig. 1. »Fordson« Tractor.
Fig. 1. »Fordson« Tractor.


Fig. 2. »Fordson« Tractor som Trækkemaskine.
Fig. 2. »Fordson« Tractor som Trækkemaskine.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0677.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free