Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti / 637 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Torsk - Torskekonge - Torskemund - Torsken - Torsminde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Handelen, er meget forskellig paa de
forskellige Steder og Aarstider. Langt den største Del
af Udbyttet af de store Torskefiskerier (Lofoten,
Island, New Foundland) tilvirkes som
Saltfisk eller Klipfisk, idet Fisken flækkes og
saltes, hvorefter den vind- eller varmetørres.
Tidligere brugte man mere at tilvirke den som
Stokfisk (ved Tørring uden Saltning), men
dette er nu sjældnere. T., nedsaltede i Tønder
uden at tørres (grønsaltede), kaldes
Laberdan. Langt ringere er de Kvantiteter, som
tilføres Markederne i fersk Tilstand.
Betingelserne for, at dette kan ske efter en større
Maalestok, er enten, at Fiskepladserne ligger i
Nærheden af Markedet, eller at Fiskeriet
foregaar fra hurtigsejlende Dampere (Trawl- og
Langlinedampere). I England, Tyskland og
andre Lande, hvor Trawlfiskeri er almindeligt,
bruger man sædvanlig at lægge de slagtede og
rensede T. paa Is og paa denne Maade at føre
dem paa Markedet. I Danmark, hvor
Konsumenterne forlanger »levende Fisk«, er det
almindeligt at sejle T. i Kvaser levende til
Markedet.

Biprodukter ved de store Torskefiskerier i
Atlanterhavet er Rogn, der saltes og bl. a.
bringes i Handelen som »Kaviar«, Levertran og
Svømmeblærer (»Sundemaver«), der
anvendes til Limfabrikation.

Udbyttet af Torskefiskerierne.

Danmark (Vaad-, Ruse- og Krogfiskeri)
(Fiskepladser: danske Farvande m. m.) i 1925:

Nordsøen og Skagerrak	3539000	kg	1220200	Kr.
Limfjorden	88400	-	35510	-
Inden for Skagen	14673800	-	4217300	-
I alt	18301200	kg	5473000	Kr.

Færøerne (Haandsnøre-, Langline- og
Trawlfiskeri) (Fiskepladser: hjemlige Farvande
og Island, sjældnere Rockall-Bank, i de sidste
Aar tillige Grønland). Udbyttet af Færingernes
Torskefiskeri fra Dæksfartøjer (Kuttere) er (for

1925) opgjort til	5721000	Kr.
Udbyttet af Damperfiskeriet	785000	-

Hertil kommer Udbyttet af Baadfiskeriet,
Forsøgsfiskeri ved Grønland, m. m.

Island (Trawl-, Haandssnøre- og
Langlinefiskeri) (Fiskepladser: kun Island). Udbyttet af
Islændernes Torskefiskerier var 1922 c. 80 Mill.
kg Stortorsk og c. 24 Mill. kg Smaatorsk.

Værdien af den udførte Klipfisk og Saltfisk
var i 1922 28084000 Kr.,
hvortil kommer Værdien af den paa Island
forbrugte T., af de forskellige Biprodukter samt
Værdien af den udførte ferske Fisk, for en stor
Del T., hvilken udgjorde 3089000 Kr.

For de vigtigste europæiske Lande var
Udbyttet 1925:

Norge (Haandsnøre- og Langlinefiskeri)
(Fiskepladser: væsentligst kun Norges Kyst):

Vægt	281000000 kg
Værdi	c. 59000000 (n.) Kr.

England (Trawl- og Langlinefiskeri)
(Fiskepladser: Nordsøen, Island og Færøerne,
Barentshavet, hjemlige Farvande, Rockall Bank,
m. m.):

Vægt	139000000	kg
Værdi	2650000	£

Skotland (Trawl- og Langlinefiskeri)
(Fiskepladser: Nordsøen, Island og Færøerne,
hjemlige Farvande, Rockall Bank):

Vægt	27900000	kg
Værdi	587000	£

Frankrig (Trawl- og Haandsnørefiskeri)
(Fiskepladser: Island, New Foundland):

ved Island:
Vægt	2789700	kg
Værdi	7374870	frc.
ved New Foundland:
Vægt	45868300	kg
Værdi	103036744	frc.

Tyskland (Trawl- og Langlinefiskeri)
(Fiskepladser: Nordsøen med Skagerrak, Island,
Færøerne):

Vægt	c. 36500000	kg
Værdi	(anslaaet) c. 7700000	Mk.

Endelig kan det nævnes, at den aarlige Fangst
ved New Foundland, Kanada og De Forenede
Stater (i 1924) anslaas til 275 Mill. kg T., altsaa
overordentlig betydelige Mængder. (Litt.: G.
O. Sars, »Indberetninger til Departementet for
det indre af Prof., Dr. G. O. Sars om de af ham
1864—78 anstillede Undersøgelser angaaende
Saltvandsfiskerierne« [Osla 1879]; C. G. Joh.
Petersen, »T.’s Biologi i de danske
Farvande«, Beretning fra den danske biologiske
Station, XI [Kbhvn 1902]; Johan Hjort,
»Fiskeri og Hvalfangst i det nordlige Norge«
[Bergen 1902]; Samme, »Vekslinger i de store
Fiskerier« [Oslo 1914]; Johs. Schmidt,
»Fiskeriundersøgelser ved Island og Færøerne
i Sommeren 1903«, Skrifter udgivne af
Kommissionen for Havundersøgelser, Nr. 1 [Kbhvn
1904]; »Fiskeri-Beretning for Aaret 1925« [Kbhvn
1926]; Conseil Permanent International pour
L’Exploration de la Mer. a) Rapports et
Procès-Verbaux, Bind III: General Report on the work
of the period July 1902—July 1904 [Kbhvn
1905], b) Bulletin statistique d. Pêches marit.
[Kbhvn]; de aarlige officielle Fiskeberetninger
for Danmark, Island, Norge, England, Skotland,
Tyskland, Frankrig, Kanada, U. S. A. og New
Foundland).
(Johs. S.). Aa. S.

Torskekonge, se Fiskekonger.

Torskemund, se Linaria.

Torsken, Herred, Trondenes
Sorenskriveri, Senja Politidistrikt, Troms Fylke, 548,6
km² med (1920) 9608 Indbyggere, 4,4 pr km².
Herredet, som svarer til T. Sogn af Berg
Præstegæld, er et Kystdistrikt, som mod V. har
det aabne Norskehavet. Det bestaar af den
vestre Del af den store Ø Senja og omgives
af Herrederne Berg, Sørreisa, Tranøy, Bjarkøy
og Dverberg. Kysten er stærkt indskaaret med
forholdsvis trange og dybe Fjorde. Fjeldene
naar op i 912 m i Snefjeld. Elve og Vande er
smaa og af liden Betydning. Af Arealet er
1,39 km² Ager og Eng, 4,8 km² Skov, 11,74 km²
Ferskvand; Resten er Snaufjeld og Myr. Den
vigtigste Næringsvej er Fiskeri, hvoraf
Udbyttet i 1918 var 379800 Kr, deraf 65000 paa
Skreifiskeriet og 200000 Kr paa Fedsildfiskeriet. Der
er flere Fiskevær. Antagen Formue 1922 var
1,5 Mill. Kr og Indtægt 840000 Kr.
(N. S.). M. H.

Torsminde (Thorsminde), ɔ:
Torskminde, Nissum Fjords Afløb til Vesterhavet,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>