Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tonus - Tooke (se Horne Tooke) - Tooke, Thomas - Toorenvliet, Jacob - Toorop, Jan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og derved udløser Irritationerne, som
fremkalder og vedligeholder toniske
Muskelsammentrækninger. Hele denne Opfattelse af de
tværstribede Musklers T. hviler paa Undersøgelser,
som er foretagne af den nulevende engelske
Fysiolog C. S. Sherrington og hans Elever.
De tværstribede Musklers T. paavirkes ogsaa
fra Hjernen, særlig fra den lille Hjerne
(Cerebellum) og fra Ligevægtsorganerne, der er
knyttede til det indre Øre. — Ikke blot
tværstribede Muskler, men ogsaa de glatte
(uvilkaarlige) Muskler kan være i tonisk
(vedvarende) Sammentrækningstilstand. Dette gælder
f. Eks. glatte Muskler som Endetarmens og
Urinblærens Lukkemuskler, ligeledes den glatte
Muskulatur i Blodkarrenes Vægge og mange
andre Steder. Betingelserne for glatte
Musklers toniske Sammentrækning er vistnok helt
forskellige fra Betingelserne for de
tværstribede Musklers, og er lidet opklaret. Maaske
fremkaldes og vedligeholdes T. hos glatte
Muskler ikke, — eller ikke altid —. ved Refleks
gennem Nerver, men skyldes en Evne hos
Musklerne selv til vedvarende at være i
forskellig Grad af Sammentrækning. I alt Fald
hos lavere Dyr findes der glatte Muskler, som
kan være indstillet i forskellige Grader af
Sammentrækningstilstand (f. Eks. den Muskel,
der lukker Muslingers Skaller).
Undertiden kaldes en vedvarende
Irritationstilstand af Centra i Centralnervesystemet for
T. Saaledes siges f. Eks. Aandedrætscentret i
den forlængede Marv, der til Stadighed holder
Aandedrætsbevægelserne i Gang, at have T.
Denne T. kan paavirkes gennem Reflekser, men
holdes vedlige paa anden Maade, nemlig ved
kemisk Paavirkning gennem Blodets
Sammensætning. En vedvarende Irritationstilstand,
som holdes vedlige paa denne Maade, kaldes
automatisk. Nogle Nervecentra har automatisk,
andre reflektorisk T. (Litt: J. F. Fulton,
Muscular contraction [London 1926]; W. M.
Bayliss, Principles of general physiology
[London 1915]).
L. F.
Tooke [tu.k], se Horne Tooke.
Tooke [tu.k], Thomas, engelsk Statistiker
og Nationaløkonom, f. 1774 i Petrograd, d. 1858
i London, var 1804—24 Chef for et stort
russisk-engelsk Handelshus i London, hvorefter
han Resten af sit Liv overvejende var optaget
af videnskabelige Studier og
Forfattervirksomhed; T. var 1821 (sammen med bl. a. Malthus,
Ricardo og J. Mill) med til at stifte Political
Economy Club i London; han var en ivrig
Agitator for Frihandelsbevægelsen og forfattede
den historisk betydningsfulde Petition, som
Londons Købmænd 1820 indgav til Regeringen.
T. deltog for øvrigt i Diskussionen af mange
af Samtidens økonomiske Spørgsmaal, navnlig
paa Bankpolitikkens Omraade. Hans mest
kendte Værk er A History of Prices and the
State of the Circulation during the years
1793—1856 (6 Bind, London 1838—57), hvoraf de
to sidste Bind delvis skyldes W. Newmarch,
et for Studiet af det behandlede Tidsrums
økonomiske Historie værdifuldt Arbejde.
(K. V. H.). Sv. N.
Toorenvliet [’to.rə’n)f£i.t], Jacob, kaldet
Jason, hollandsk Maler, f. i Leyden
1635(36), d. 1719 smst., var Elev af sin Fader,
Glasmaleren Abraham T. og videre
uddannet paa Rejser i Italien; efter Hjemkomsten
blev han 1686 Medlem af Leydens Lukas-Gilde.
Han malede Portrætter og Genrebilleder, der
i Behandling og Farve snarere staar under end
over Gennemsnittet af Leyden-Skolens Ydelser.
Her skal nævnes »Musiktime« (Rijksmuseet i
Amsterdam), »Spinderske« (Galleriet i Kassel),
»Slagterbutikken« (Wien), »Fire Musikanter«
o. a. (Dresden), endvidere i Kassel,
Braunschweig, Liechtenstein, Museerne i Wien, Sthlm
og Kbhvn (Moltke’s Galleri, »Den berusede
Bonde«) og Oslo. T. har ogsaa udført nogle faa
Raderinger og Sortekunstblade.
A. Hk.
Toorop [’to.råp], Jan, hollandsk Maler, f.
20. Decbr 1858 (1860) i Poerworedjo paa Java.
Faderen var af norsk Afstamning, Moderen
af engelsk. Efter en Barndom uden for
europæisk Kultur fik han sin Skoledannelse i
Batavia til 1874 og i Holland. 1881 blev han
Elev af Amsterdams Akademi, studerede
derefter under Portaels i Bryssel, i England, hvor
han paavirkedes af W. Morris, og i Paris, hvor
han i Symbolismen, Syntetismen (s. d.) og
andre højmoderne Retninger fandt Bestræbelser,
der nogenlunde stemte med hans Trang og
Naturel, og i Pointillismen (Signac, Seurat) et
Udtryksmiddel, der passede hans Lede ved det
raadende Virtuosmaleri. Efter en
realistisk-naturalistisk Periode (talentfulde hollandske
Bonde- og Fiskerlivsbilleder), en impressionistisk,
i England en delvis Whistler’sk, i Paris en
Signac-Seurat’sk, søgte T., der havde slaaet sig
ned i Katwijk i Holland og 1889 var blevet
Katolik, over mod en mystisk Neo-Buddhisme.
Hans Kunst blev symbolistisk til det
rebusagtige, brugte paa Trods af Vedtægt og gængs
Naturiagttagelse sine Linier og sine grelle og
brogede Farver i sære Kontraster som
Udtryksmiddel for Sjælens Tilstande og vilde ved
Suggestion knytte bestemte Følelsesforestillinger til
sit indisk-orientalske Formsprog, hvis Linier
ejer melodiøs Velklang, og hvis Gestus
betegner Sjælstilstanden; ofte maa han selv ty til
lange Forklaringer af Billedernes Indhold. T.’s
fremmedartede Kunst vakte paa
Vandreudstillinger Europa over megen Opsigt, og dens
buddhistiske Kultus fandt vel ogsaa adskillig
Sangbund hos ny, kulturtrætte Kunstlængsler.
C. 30 af T.’s Billeder har været udstillede i
Kbhvn (hos Kleist), deriblandt det store »Den
unge Slægt« og »De tre Brude«. Andre Værker:
»Sfinks«, »De tre Gemaler«, »Lidelseshaven«,
»Ny Slægt«. Ogsaa kunstindustrielle Arbejder;
for Amsterdams Børs udførte han i Fajance:
»Fortid«, »Nutid«, »Fremtid«. Hans Kunst er
repræsenteret i Mesdag-Museet i Haag. Paa den
hollandske Udstilling i Kbhvn 1922 saas bl. a.
det store »Ekstase«, en mægtig (naturalistisk)
Tegning, »To Mænd«, et udmærket Portræt af
Dr. H. Müller m. m. Blandt hans Portrætter
kan fremhæves Portrættet af Verlaine. Han
litograferer og raderer ogsaa, saaledes
Raderinger i point-séche, trykte med Oliefarver.
(Litt.: P. Helleu og R. de
Montesquiou, »T.« [1904]; P. M. Janssen, »J. T.«
[Amsterdam 1916]).
A. Hk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
