Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tolima - Tolken - Toll - Toll, Johan Kristofer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tolima, Dept i Colombia, Sydamerika, 23562
km2 med (1918) 328812 Indb., omfatter en Del
af Rio Magdalenas Dal mellem
Centralcordilleren og Østcordilleren, der paa begge Sider af
Dalen hæver sig med høje Toppe, hvoriblandt
den virksomme Vulkan T. (5584 m) i
Centralcordilleren, bekendt for sin regelmæssige
Kegleform. Hovedmassen af Befolkningen bor i
Hoveddalen og dyrker Maniok, Majs, Ris,
Tobak og Sukker, Hovedstad er Ibagué.
M. V.
Tolken, 1) en stor Grund, der som en Barre
ligger tværs over Mundingen af Grønsund,
og paa hvilken der flere Steder kun er 1 m
Vand. Den bestaar af fint, hvidt Sand, som
stadig flytter sig. En fra Grønsund kommende
dyb Rende skærer sig Vest fra med et Dyb,
Tolke Dyb, ind i T., der herved deles i
Ny-Tolk og Gamle-Tolk, som dog
forbindes med en smal Barre, Tolke Barren.
Over denne er gravet en 60 m bred Rende med
c. 5 m Dybde. Tolke Dyb er godt afmærket.
Løbet mellem Ny-Tolk og Møens Landgrund
hedder Madses Løb og er 3,4 m dybt, og Løbet
mellem Gamle-Tolk og Falster hedder
Hestehoved Dyb og er 3,6 m dybt. 2) en lille Grund
med 1,3 m’s Dybde i den vestlige Del af
Isefjordens Munding. (Litt.: »Den danske
Lods«).
G. F. H.
Toll, se Tall.
Toll [tål], Johan Kristofer, svensk
Statsmand og Officer, f. paa Mölleröd i Skåne 1.
Febr 1743, d. paa Bäckaskog i samme Provins
21. Maj 1817. T. tilhørte en Slægt, som i det
mindste saa
tidlig som i 13.
Aarhundrede
forekommer i
Holland, senere
overflytter til
den
nedersachsiske Kreds og
i Midten af 16.
Aarhundrede
kommer til de
baltiske
Provinser og indtager
en Plads blandt
disses Adel.
Den forefindes
endnu der. En
Gren er
bleven
naturaliseret blandt
den svenske Adel, og til denne Gren hører
J. K. T. Han var Søn af en af Karl XII’s
Krigere, Oberstløjtnant R. T., og paa mødrene
Side nedstammede han fra Slægten
Gyllenstierna. T. havde i sin Ungdom deltaget i et Par af
Felttogene i den pommerske Krig, var derefter
kommen ind paa den juridiske Vej og bleven
Overjægermester i Kristianstads Len. Da
Huepartiet paa Rigsdagen 1771—72 berøvede ham
denne Stilling, og da han anede, at Gustaf III
forberedte en Revolution, næsten trængte han
sig ind blandt Kongens fortrolige og fik snart
en vigtig Opgave at løse. Medens Sprengtporten
iværksatte en militær Rejsning i Finland,
skulde T. fremkalde en lignende i Kristianstad. Det
lykkedes ogsaa, idet T. formaaede nogle
Officerer til at bringe Garnisonen til Opstand mod
Stændermagten 12. Aug. 1772; dette var
Forspillet til Gustaf III’s eget Statskup 7 Dage
senere. Den ejendommelige »Revolution« i
Kristianstad er skildret paa en ganske humoristisk
Maade af T. selv (trykt i »Samlingar, utgifna
af De skånska landsk. hist. och arkeol. fören.«
1876). T. blev rigelig belønnet; han
naturaliseredes som Adelsmand og blev Ritmester og
steg derpaa hurtig i Graderne; 1780 var han
Oberst. Han viste sig at være en meget dygtig
Administrator paa det militære Omraade og
gjorde sig bekendt ikke blot ved Duelighed,
men ogsaa ved Uegennytte og Redelighed, et
Træk, som visselig ikke genfindes hos alle Tidens
øvrige Embedsmænd. T. anvendtes ogsaa
politisk, og han var længe et af de vigtigste
Redskaber for Gustaf III i dennes ret eventyrlige
Udenrigspolitik. Efter forholdsvis mindre
vigtige politiske Hverv blev han Kongens maaske
mest intime fortrolige og Medhjælper ved
Forberedelserne til den planlagte Krig mod
Danmark, og under Gustaf III’s italienske Rejse
1783—84 var han Medlem af Kommissionen for
Forsvarsvæsenet, hvilken med Forbigaaelse af
Rigsraadet i Virkeligheden fungerede som
Regering under Kongens Fraværelse. Det var T.,
som med sine Raad bidrog til Sammenkaldelsen
af Rigsdagen 1786, og i Gustaf III’s Planer og
Forberedelser til den russiske Krig var han
Kongens Raadgiver; han var allerede 1786
Generalmajor og Kongens første
Generaladjutant. T. havde raadet Kongen til for Alvor at
forberede Krigen saavel i militær som i
diplomatisk Henseende, men blev dog, da det gik
galt, til en vis Grad Syndebuk for alle Fejl og
Forsømmelser i Udrustningen og maatte
forlade Kongens Omgivelser. Dog anvendtes han
vedblivende i offentlige Hverv, f. Eks. ved
Forsvarsforanstaltningerne i Skåne mod Danmark
og ved Arbejdet paa Søudrustningen 1789,
gennem hvilke Søkrigen 1790 forberedtes. Han var
derefter militær Øverstbefalende i Skåne og
blev efter Gustaf III’s Død Chef for
Krigskollegiet og Generalløjtnant. Senere sendtes han
som Envoyé til Polen og hjemkaldtes ved
Opdagelsen af det Armfelt’ske »Komplot«; fordi
han havde modtaget Brev fra Armfelt, dømtes
han til at miste sin Charge og til 2 Aars
Fængsel. Da Gustaf Adolf var bleven erklæret
myndig, fik han sine Værdigheder igen og udøvede
diplomatiske Hverv i Petrograd. Paa Rigsdagen
1800 var han Leder for det royalistiske Parti.
Fra 1801 var han Generalguvernør over Skåne
og udfoldede i denne betydningsfulde Tid en
meget gavnlig Virksomhed. Diplomatisk
Virksomhed fik han atter Lejlighed til at øve ved
Underhandlingerne om Sveriges Deltagelse i
Krigen mod Napoleon, og han søgte forgæves
at fremkalde større Forsigtighed i Gustaf
Adolf’s Politik. I det pommerske Felttog 1807
deltog han, og efter Stralsunds Rømning og
Gustaf Adolf’s Tilbagerejse til Sverige førte T.
Overkommandoen over den nu paa Rügen
staaende svenske Hær. Det lykkedes ham at
formaa Marskal Brune til en Overenskomst, ved
hvilken Svenskerne kom til i Fred at rømme
 |
| J. K. Toll. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
