Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tid - Tidaholm - Tidan - Tidebøn - Tidemand, Adolph
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
samtidige Paavirkninger, f. Eks. paa Øje og Øre,
svarende Oplevelser forholder sig
(Komplikationsforsøg). Ofte kan den ene være forskudt i
Forhold til den anden. Hvis f. Eks. en Klokke
lyder samtidig med en bestemt Stilling af en Viser,
er det muligt, at den opleves som samtidig med
en senere eller tidligere Viserstilling.
Foruden for saadanne Tidsbestemmelser
vedrørende Bevidsthedsdannelser interesserer
Psykologien sig ogsaa for Bevidstheden om
Tidsdannelserne. Her er for det første at
bemærke, at en Bevidsthedsdannelse (for
Eksempel en Tones) Varighed, og Bevidstheden
om denne Varighed er to forskellige
Emner, hvis Forhold til hinanden er analogt
med Forholdet mellem ydre Paavirkning og
Oplevelse. Endvidere er selve Oplevelsen af
Varighed forskellig fra Bedømmelsen af
Varighed. Oplevelsen af nærværende Nutid er
forskellig fra det egentlige (fysiske) Øjeblik og
synes at handle om en (fysisk) Varighed paa
c. 1—10 Sekunder. Det er bekendt, at jo ældre
man bliver, des hurtigere synes Tiden at gaa.
Et Tidsrum, i hvilket der opleves meget, synes
at gaa hurtigere end et Tidsrum, i hvilket der
opleves lidt; men ved Tilbageskuen synes det
første Tidsrum forholdsvis langt, og det sidste
kort. Specielt gælder, at Ventetiden og den T.,
i hvilken man keder sig, eller den T., hvor
Smerte forhindrer en formaalsbestemt
Virksomhed, synes særlig lang. Der foreligger en stor
psykologisk Litteratur om Sammenligning af
smaa Tidsrum omkring 1 Sekund, der væsentlig
har Interesse for Sammenligningens Psykologi.
Mellem korte Tidsrum, der er c. 3—2 %
forskellige, kan man mærke Forskellen. (Korte
Tidsrum vil sige fra 1/2—2 Sekunder). Har
man to korte Tidsrum, a og b, der følger lige
efter hinanden, og derefter to andre Tidsrum,
c og d, er man med stor Nøjagtighed (indtil
1 %) i Stand til at afgøre, om Forholdet
mellem c og d er det samme som Forholdet
mellem a og b. Bedømmelse af Tidsrum i Sekunder
foretages ofte særdeles slet; Fejl paa 100 % og
derover forekommer. Under visse
Sygdomsanfald og visse Forgiftninger (Haschisch,
Meskalin) kan det synes, som om alt sker med en
voldsom Hastighed. Samtidig kan et objektivt
meget kort Tidsrum opleves som overmaade
langt; det sidste er ret almindeligt i Drømme.
Man har undersøgt, hvorledes Børns
Fortrolighed med Tidsinddelingerne (i Dag, i Gaar, i
Morgen, Uger, Maaneder, Aar) udvikler sig.
Om de eventuelle fysiologiske Processer, der
svarer til Tidsoplevelserne, er det ikke lykkedes
at danne sig en blot antydningsvis rimelig
Formodning. (Litt.: Mary Stuart, The
psychology of time [London 1926]; J. Fröbes,
»Lehrbuch der experimentellen Psychologie«,
Bind 1 [Freiburg 1923]).
Edg. R.
Tidaholm, Købstad i Skaraborgs Län i
Mellemsverige ved Tidan, som inde i Byen
omflyder en lille Holm, der har givet Byen Navn.
Det er en betydelig Industriby med en af
Verdens største Tændstikfabrikker, Vulcan, som
producerer c. 2 1/2 Mill. Æsker daglig. T.’s bruk
fabrikerer Automobiler, Vogne, Møbler og
Landbrugsmaskiner. (1925) 3255 Indb.
M. H-n.
Tidan, en 172 km lang Aa i Västergötland,
Mellemsverige. T. udspringer i Strängseredsjön
og løber mod N. mellem Hökensås og Billingen,
bøjer mod NV. og udmunder i Vänern.
Afvandingsomraadet er 2270 km2.
M. H-n.
Tidebøn, Bønner, som i den katolske Kirke
afsiges paa bestemte Tider af Dagen, horæ
canonicæ (s. d.).
Tidemand, Adolph, norsk Maler, f. 14.
August 1814 i Mandal, d. 25. August 1876 i Oslo.
Lyst og Anlæg for kunstnerisk Virksomhed blev
under de daværende Forhold i Norge og især
da i en liden
Provinsby kun
lidet opmuntret,
og T. fandt
saaledes i sin
Opvækst ingen
Støtte i
virksom og
frugtbringende
Vejledning.
Maleren Dishington
havde paa et
meget kort
Besøg undervist
ham i
Akvarelmaling, men
dette var saa
omtrent alt.
Saaledes maatte
han øve sig paa
egen Haand, indtil det blev endelig bestemt, at
han skulde faa følge sin Lyst, og 1832 rejste
han til Kbhvn. Opholdet ved Kunstakademiet,
hvor hans første Lærer blev Prof. J. L. G.
Lund, varede til 1837. 1834 vandt T. den lille
og 1835 den store Sølvmedaille. I Ferierne
rejste han hjem til Mandal, hvor han til Dels
efter Bestilling malede flere Portrætter. Efter
endt Akademiundervisning i Kbhvn valgte han
Düsseldorf til sit Studieopholdssted. 1837 kom
han hertil og fik snart Historiemalerne Theodor
Hildebrandt og Lessing til Lærere. Hans
Hensigt var ogsaa dengang at uddanne sig i den
historiske Genre, og Frugten af disse Studier
blev hans Billede »Gustaf Vasa, talende til
Dalalmuen i Mora Kirke«. Det vakte
Opmærksomheden for den unge Kunstner saavel i Tyskland
som i Oslo, hvor det var udstillet og
fremkaldte en rosende Kritik af Welhaven. Tillige
fik han et Rejsestipendium, hvormed han
sammen med sin Broder, den ansete Kunstkritiker
Emil T., først begav sig til München (1841),
hvor han stiftede Bekendtskab med flere af de
ledende Kunstnere, bl. a. Kaulbach, men i det
hele taget forblev han upaavirket af de
dengang i München herskende Kunstretninger med
deres »Gedankenmalerei«. Klimaet taalte han
ikke, og efter en langvarig Sygdom brød
han op og rejste videre til Italien. Her
malede han ogsaa en Række Studier med
italienske Motiver. 1842 vendte han tilbage til
Norge og slog sig ned i Oslo til 1845. Allerede før
sin Afrejse til Italien havde han faaet Tilbud
om at male en Altertavle til Vor Frelsers
Kirke i Oslo, og han havde erklæret sig villig
hertil. Der opstod imidlertid en heftig Strid
 |
| A. Tidemand. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
