Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thyregod, Christen Andersen - Thyregod, Oskar - Thyrén, Johan Carl Wilhelm - Thyreodektomi - Thyreoglobulin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stunder, hans Pligter levnede ham Ro dertil. Saa
var han i 7 Aar ved Væverhaandværket; af og til
skrev han Vers; et enkelt Digt, som blev trykt
i flere Blade, vakte Opmærksomhed, og ved
privat Hjælp samt ved Støtte af Kong Christian
VIII blev det ham muligt at komme ind som
Elev paa Jellinge Seminarium. Studierne der
blev afbrudte ved Krigen 1848; T. gik med som
Frivillig, men viste sig snart for svag til at
taale Feltlivets Anstrengelser og vendte tilbage
til Seminariet, hvorfra han 1849 afgik med
Skolelærereksamen. Derefter var han først i
2 1/2 Aar ansat ved to Biskoler paa Heden; 1852
fik han Embede i Ands S. f. Viborg, og der
blev han og røgtede sin Gerning med Troskab
og Dygtighed indtil 1881, da han tog sin Afsked
og flyttede til Kbhvn.
Allerede 1864 havde T. udg. sin første Bog,
»Historier og Sagn«; 1869—70 var han slaaet
igennem med den 4 Binds Samling
Fortællinger »Blandt Bønder«; derpaa fulgte »Fra
Herregaard og Landsby«, »Skildringer af det
virkelige Liv«, »Fra afsides Egne«, »Godtfolk og
Kæltringer« og flere større Samlinger af
Folkelivsskildringer i Novelleform; til Blade og
Tidsskrifter samt til Folkekalendere og illustrerede
Almanakker leverede han i Aarenes Løb
Fortællinger i Hundredevis. Sine Emner tog han
gennemgaaende fra den jyske Almues Liv, som
han i sine bedste Arbejder skildrede troværdig
Og med ægte og varm Følelse. Synderlig
Fantasi sad han ikke inde med, og Kompositionen
var aldrig hans stærke Side, men han saa friskt
og ofte ret skarpt paa sine Modeller og
tegnede dem ikke sjælden med en Sikkerhed og
en Sympati, der ikke kunde undgaa at virke
med en umiddelbar Styrke, som vakte
Interesse for deres Personlighed og Livsførelse; for
kraftig Naturskildring havde han et ret
ejendommeligt Anlæg. Vil man danne sig en
Forestilling om T. som en af den saakaldte
»Skolelitteraturs« virkelig dygtige, om end ikke
meget talentfulde Banebrydere, maa man
imidlertid søge til hans ældre Arbejder. Efter at han
havde bosat sig i Kbhvn, vel endogsaa noget
tidligere, udfoldede han en i høj Grad
forceret litterær Virksomhed.
(S. M.). J. Cl.
Thyregod, Oskar, dansk Forf. og
Bibliotekar, f. 3. Maj 1875 i Ars (Søn af Forf. og
Skolelæreren C. A. T., s. d.). T. blev Student
1894, tog 1900 Magistergraden i
Litteraturhistorie; efter nogle Aars Lærergerning ansattes
han som Bibliotekar i Industriforeningen, hvis
store Bibliotek T. har givet en tidsmæssig
Indretning. Ved Siden af er T. optraadt i
Litteraturen, dels med Romaner, hvoraf de
betydeligste er de to selvbiografiske »Præstens Søn«
og »De unge Aar«, dels ved litteraturhistoriske
Skildringer, saaledes den omfangsrige
Monografi af Digteren Chr. Bredahl (1918).
J. Cl.
Thyrén, Johan Carl Wilhelm, svensk
Retslærd og Politiker, Dattersøn af C. J.
Schlyter, f. 6. April 1861 i Lund, Student smst. 1878,
Dr. phil. 1883, Docent i Filosofi 1883, i Historie
1886, cand. jur. 1892, 1894 Prof. extraord. i
romersk Ret og Retshistorie, en Ansættelse, der
afsatte forskellige Spor i Litteraturen,
1896—1926 Prof. ord. i Strafferet og juridisk
Encyklopädi, Dr. jur. h. c. 1900, Universitetets
Rektor 1916—1926, Justitminister i det
Ekman’ske Kabinet 1926. 1909—11 Medlem af
Rigsdagens andet Kammer, 1911—17 af
Førstekammeret, hvor han som uafhængig
Løsgænger fejrede store Triumfer ved sin
glimrende Veltalenhed — Dødsstraffens Afskaffelse,
Ædruelighedsspørgsmaalet o. a. Som Forfatter
debuterede T. med filosofiske og historiske
Skrifter — »Kritisk framställning af Herbert
Spencers »Principles of Psychology« (Lunds
Universitets Aarsskrift XIX) »Den första
väpnade neutraliteten« (smst. XXI og XXII) og
»Verldsfreden under Napoleon« (smst. XXIII);
efter sin Overgang til Retsvidenskaben har han
udfoldet en mægtig Produktion, fremragende
ved Skarpsind og selvstændig Tænkning,
bortset fra enkelte Arbejder — Culpa Legis
Aquiliæ enligt Justiniansk rätt« (I 1893) og »Makes
gäld enligt svensk rättsutveckling« (1893) —
koncentreret om Strafferetten. Betydningsfulde
Arbejder er saaledes »Abhandlungen aus dem
Strafrechte und der Rechtsphilosophie« (I—II,
1, 1894—95), »Forfalskningsbrotten med särskildt
afseende på det objektiva requisitet vid
förfalskning al handlingar enligt svensk gällande
straffrätt« (1895), »Kommentar till Strafflagen
Kap. 14« (1906), Kap. 20 (1908), Kap. 16 (1919),
»Straffrättens allmänna grunde« (1907), og en
Mængde Afhandlinger fremkomne navnlig i de
talrige Universitetsprogrammer, T. i sin
ualmindelig lange Rektortid i Embedsmedfør
maatte skrive. 1909 overdrog Regeringen T. at
udarbejde Forslag til en Revision af
Lovgivningen om Bødestraffen og dennes
Konvertering; en Frugt af T.’s herhenhørende
Overvejelser foreligger i hans banebrydende Skrift
»Principerna för en strafftagsreform« (I—III
1910, 1912, 1914. Ogsaa paa Tysk). Ved sit
»Förberedande Utkast till Straf flag. Kap.
I—XIII (Allmänna delen«) (1916) og »Speciella
delen« (I-VI 1917-25) har T. skabt et Værk
af europæisk Vægt og Værd. En Del af sine
mesterlige Taler har T. samlet i »Akademiska
tal« (I 1888—1915, 1916 og II 1916—1926, 1926).
Ved opnaaet Aldersgrænse hædredes T. af sine
Kolleger med et pragtfuldt Festskrift »Skrifter
tillägnade J. C. W. T. vid hans avgang från
professorsämbetet den 31. Maj 1926« (1926).
Fz. D.
Thyreodektomi [’ty-] kaldes i Reglen
Strumectomi, er en Operation, hvorved
der fjernes Dele af eller hele
Skjoldbruskkirtlen (glandula thyreoidea). Den anvendes, hvor
der i Kirtlen findes Svulstdannelse (Struma)
af godartet eller ondartet Natur. Ogsaa den
Struma, som findes ved Mb. Basedowii,
behandles med T., idet man derved i Reglen,
opnaar Helbredelse. T. har givet Anledning til
den saakaldte Kachexia strumipriva, en
Svækkelse, der opstaar, naar hele Kirtelen fjernes.
Man har deraf lært ved Operation for Svulst
af Skjoldbruskkirtlen kun at tage en Del af
Kirtlen bort, idet Kirtlen afgiver et for et sundt
Ernæringsliv nødvendigt Produkt.
(E. A. T.). V. Sch.
Thyreoglobulin [’ty-]. Efter at man havde
fundet Skjoldbruskkirtlens mærkelige fysiologiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
