Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thurston, Ernest Temple - Thury - Thurø - Thusis - Thusnelda - Thutmosis - Thværaathing - Thy - Thyamis - Thyatira - Thyborøn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Thurston [’þə.stən], Ernest Temple, eng.
Forfatter, f. 23. Septbr 1879, har skrevet en lang
Række Romaner, hvoraf den første var: The
Apple of Eden (1905); senere er fulgt: Traffic
(1906), The Garden of Resurrection (1911),
Enchantment (1917), The Green Bough (1921),
The Goose-Feather Bed (1926). Han er desuden
Forfatter til et Par Bd Digte og enkelte
dramatiske Arbejder som: Sally Bishop (1911) og
Judas Iscariot (1923).
I. O.
Thury [ty’ri], se Cassini 3).
Thurø, se Turø.
Thusis [’tu.ses], rætoromansk Tusaun,
italiensk Tosana, By i Schweiz, Kanton
Graubünden, ligger 18 km SV. f. Chur 722 m
o. H. paa venstre Bred af Hinterrhein. (1920)
1273 Indbyggere, hvoraf 339 Katolikker. T., der
ligger ved Splügen-Vejen og ved en smalsporet
Bane til Chur, besøges af en Del Turister og
Kurgæster og har Handel med Vin og de største
Kvægmarkeder i Schweiz.
(H. P. S.). O. K.
Thusnelda [tus-], se Arminius.
Thutmosis, gr. Gengivelse af et ægypt.
Personnavn, som man gerne læser Thot-mes ell.
Thot-mosis e. l., d. e. »Thot fødte (ham)«. Fire
Konger, alle af det 18. Dynasti, bar dette Navn.
Om T. I og II ved vi ikke meget, der hersker
endogsaa nogen Strid om disse Kongers
Slægtskabsforhold til deres Forgængere og
Efterfølgere. (Se nærmere herom: Sethe, »Die
Thronwirren unter den Nachfolgern K. Thutmosis
I«). Derimod er T. III bedre kendt. Han
regerede længe, henved 53 Aar, og foretog i sin
Regeringstid mange, for det meste heldige
Krigstog til Nabolandene. Resultaterne heraf
blev, at store Strækninger af Syrien blev bragt
i Afhængighed af Ægypten og forpligtede til at
udrede aarlige Afgifter til Ægyptens Konge. Det
er ogsaa højst rimeligt, at T. III er gaaet over
Eufrat og trængt ind i Mesopotamien, og at
han har forhandlet med dette Lands mægtige
Fyrster, saavel Kongerne i Assyrien som i
Babylon. Men hvor langt den ægypt. Hær er
trængt sejrrig frem i Asien, kan ikke
bestemmes med Sikkerhed. Han var ogsaa Herre over
en stor Del af Nubien, i alt Fald den nordlige
Halvdel, hvilken han omdannede til en ægypt.
Provins. Den styredes af ægypt. Statholdere,
der førte Titel af »Prins af Kosh ell. Kusch« e. l.
(»Æthiopien«). En Indskrift funden paa Øen
Elefantine over for Assuan (Syene) underretter
os om, at Sothis, d. e. Sirius, saas opgaa
heliakisk (i Morgensolens Straaler) 28. Epiphi,
hvilket har været Tilfælde omtr. i Aarene
1480—1470, til hvilket Tidspunkt han altsaa har siddet
paa Ægyptens Trone. Han har rimeligvis været
Konge i Ægypten omtr. 1503—1450 f. Kr. Om
hans Felttog og det store Bytte, han vandt paa
sine Krigstog, fortæller en lang hieroglyfisk
Indskrift i de af Kongen opførte Dele af det store
Amons-Tempel i Karnak. En Del er at se i
Paris, andre Dele er endnu i Karnak, hvor
mange ny Stykker er opdagede af Mariette.
Fra Kongens Regeringstid haves en Række
Privatgrave med Billeder og Indskrifter,
hvoraf flere giver meget vigtige historiske
Indskrifter, bl. a. den af G. Ebers først
opdagede Amen-em-heb’s Grav. Den store Konges
Mumie fandtes i Der-el-Bahri, men i en meget
daarlig Forfatning. — T. IV, Sønnesøn af T. III,
kom i en ung Alder paa Tronen, men døde
efter en ikke ret lang Regering. Hans Grav
fandtes forholdsvis godt bevaret. Man fandt her bl. a.
Kongens Mumie, som viste, at han var død i en
ung Alder. Det rigelige Gravgods, som
omhyggelig optoges, er bragt til Museet i Kairo
cg frembyder megen Interesse. (Litt.:
Howard Carter og Percy E. Newberry,
The Tomb of Thoutmosis IV [Westminster
1904], — Musée du Cairo Catal. général., Bind
XV).
(V. S.). H. O. L.
Thværaathing (Þverárþing) [’þvær.a^ur-
’þeŋ.], det sydligste af de tre Tinglag, der i
Fristatstiden hørte til Vestfirðingafjerdingen.
Vaartinget afholdtes paa tre forsk. Steder, til
sidst paa Þingey ved Þverá, hvoraf det
har faaet sit Navn. Efter Fristatens Undergang
fik de omliggende Egne, den brede Bygd omkr.
Borgarfjorden, omtr. det nuv. Mýrasyssel og
Borgarfjordssyssel, Navnet Þ.
B. Th. M.
Thy (Ty) ell. Thyland, det nordvestligste
Landskab i Nørrejylland (Thisted Amt),
strækker sig mellem Skagerak, Vesterhavet og
Limfjorden fra Hanherrederne mod NØ. til
Sydspidsen, der skyder ud i Limfjorden og ender
i den lille Halvø Thyholm, som kun ved
den smalle Landtange »Draget« hænger
sammen med T., i øvrigt skilt derfra ved den fra
Ø. indtrængende Skibsted Fjord; Thyholm selv
ender i den smalle Landtunge »Sanddraget«
N. f. Oddesund. Landskabet omfatter
Herrederne Hillerslev, Hundborg, Hassing og Revs.
Se i øvrigt Art. om de enkelte Herreder og
Thisted Amt.
(H. W.). M. S.
Thyamis, se Kalamis.
Thyatira [ty-; græsk -’a’-], se Akhissar.
Thyborøn (Tyborøn), Stationsby med
Fiskerihavn i det nordvestlige Nørrejylland
(Agger Sogn, Revs Herred, Thisted Amt), ligger
paa Tangen S. f. T. Kanal, som skiller den fra
den øvrige Del af Sognet, 18 km NNV. f.
Lemvig og 9 km N. f. Harboøre. I Byen er der
Kirke, opført 1908 (Arkitekt: H. A. Paludan), Skole,
Missionshuset »Karmel«, Ingeniørkontor for
Vandbygningsvæsenet og Holdeplads paa
Privatbanen Lemvig—T. Havn samt
Redningsstation. Havnen, som ligger c. 1 km NØ. f. Byen,
er anlagt 1915—18 af Staten og sorterer under
Vandbygningsvæsenet; den bestaar af en større
Forhavn (4 m dyb) og en mindre Inderhavn
(3—4 m dyb), tilsammen 4,2 ha, og den anløbes
af mange søgaaende Fiskerfartøjer; her er
stationeret en af Statens Redningsdampere, og i
Reglen findes ogsaa en Bjergningsdamper. Ved
Havnen er der Endestation for ovennævnte
Bane, Telegraf-, Telefon-, Toldassistent- og
Lodsstation samt Postekspedition.
T. hører nu i kirkelig Henseende, saavel som
m. H. t. Rets- og Politivæsen sammen med det
tilstødende Harboøre Sogn i Ringkjøbing Amt,
men i øvrigt som opr. til Agger Sogn i Thisted
Amt. Byen har især ved Stormfloder i 19. Aarh.
lidt meget, saaledes 1873 og 1874; 1861 var der
100 Indb., 1874 var Tallet sunket til 49, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
