Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti / 226 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Temperatur - Temperatur, (tempereret Stemning) - Temperaturens Indflydelse paa Planter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sølv, Frysepunkt	+ 960,5
Guld, Frysepunkt	+ 1063
Palladium, Frysepunkt	+ 1557
Platin, Smeltepunkt	+ 1770
Molybdæn, Smeltepunkt	+ 2620
Wolfram, Smeltepunkt	+ 3380
Kulstof, Smeltepunkt	+ 3490

Man har til Fikspunkter valgt
Omdannelsespunkter — Frysepunkt, Smeltepunkt eller
Kogepunkt ved et Tryk paa 760 mm Kvægsølv,
reduceret til 0° C. og normal
Tyngdeacceleration 980,665 cm-sek.² — for saadanne Stoffer, der
kan skaffes tilstrækkelig rene, og for hvilke
Omdannelsen er tilstrækkelig brat, uden jævn
Overgang mellem de forskellige
Tilstandsformer. Det højeste Fikspunkt, man har forsøgt
at bestemme direkte med Lufttermometret, er
Palladiums Frysepunkt, 1557° C.

For ethvert Stof er der fl. karakteristiske T.,
nemlig dets Smeltepunkt (s. d.), dets
Kogepunkt (se Kogning) og dets kritiske T.
Herved forstaas en Grænsetemperatur, under
hvilken Stoffet har tydelig adskilte
Tilstandsformer, medens der ved T. over den kritiske ikke
er nogen paaviselig Overgang fra een
Tilstandsform til en anden. Er Trykket ikke meget højt,
vil Stoffet da være utvivlsom Luftart; stiger
Trykket, vokser Tætheden, og ved tilstrækkelig
store Tryk faar Stoffet Lighed med en Vædske,
kun at det ligesom en Luftart altid fylder hele
den Beholder, hvori det er indespærret, og
altsaa ikke viser nogen fri Overflade. Ved det
kritiske Tryk forstaas det største Tryk,
et Stof kan frembringe, naar det er til Stede
som en Blanding af Vædske og Damp. Dette
Tryk naas, naar Blandingen opvarmes til den
kritiske T. Stoffets Tæthed kaldes da den
kritiske Tæthed, og Rumfanget af et Gram
(maalt i Kubikcentimeter) det kritiske
Rumfang. Disse »kritiske« Størrelser er
særlig karakteristiske for et Stof, da de ikke
som Kogepunkt og Smeltepunkt er afhængige
af ydre Tryk. Se forøvrigt Artiklerne
Straaling, Temperaturmaaling,
Termometer, Varme og Varmeteori.
A. W. M.

Temperatur, tempereret Stemning
(fr. tempérament), den i den praktiske Musik
anvendte Afvigelse fra Intervallernes mat. ell.
akustiske Renhed. Samtlige musikalsk
anvendelige Toner kan, saavel for den absolutte
Tonehøjdes Vedk. som m. H. t. deres
indbyrdes Forhold som Intervaller, udtrykkes ved
eksakte Talforhold. Menneskestemmen og
Strygeinstrumenterne, der jo kan modificere
Tonehøjden ganske vilkaarlig, vilde for alle
Tonarters Vedk. kunne anvende de rene
Intervaller; men Tangentinstrumenterne, der er i
Besiddelse af en mek. bestemt Tonerække, vilde,
saafremt der skulde findes en særlig Tangent
for hver enkelt Tone i det moderne
Tonesystem, kræve et saa stort Antal Tangenter,
at Spillemaaden praktisk set vilde blive
umulig. Da det menneskelige Øre nu ikke stiller
samme strenge Fordringer til Tonehøjdernes
absolutte Bestemthed som den eksakte
Videnskab, kunde Vanskeligheden løses derved, at
man slog flere hinanden nærliggende Toner (f.
Eks. cis og des) sammen til een og samme
(se enharmonisk). Allerede i 15.—16.
Aarh. søgte man en Udvej, idet man stemte
Intervallerne i enkelte Tonarter (særlig
C-Dur) rene, hvilket havde til Følge, at
Intervallerne i de andre, fjernere Tonarter blev
saa meget mere urene. Denne, den saakaldte
uligesvævende T., kunde til Nød
anvendes, saa længe man holdt sig til faa og
nærbeslægtede Tonarter; men efterhaanden som
Anvendelsen af de forsk. Tonarter tiltog i
Rigdom og Mangfoldighed, maatte den vige
Pladsen for den ligesvævende T., der blev
sat i System af Werckmeister (»Musikalische
Temperature« [1691]), og som inddeler
Oktaven i 12 matematisk lige store Dele og
fordeler Forstemningen jævnt paa alle Intervaller,
saaledes at intet Interval, med Undtagelse af
Oktaven, bliver fuldstændig rent (Kvinten en
Ubetydelighed for lav, Tertsen lidt for høj),
men heller intet ulideligt urent. (Litt.:
Helmholtz, »Die Lehre von den
Tonempfindungen« [4. Opl., Braunschweig 1877]; M.
Hauptmann, Opuscula [Leipzig 1874]).
S. L.

Temperaturens Indflydelse paa Planter.
Det Temperaturinterval, inden for hvilket
Planternes Livsytringer kan foregaa, er i
Virkeligheden meget begrænset, idet Yderpunkterne for
Planteverdenen som Helhed ligger mellem
÷ 1-÷ 2° paa den ene og 70° (eventuelt 80°)
paa den anden Side, og for den enkelte Plante
er Temperaturintervallet endnu langt snævrere.
Vi vil i det følgende først undersøge Planternes
Livsytringer ved forskellige almindelige
Temperaturer og senere deres Forhold ved ekstreme
Temperaturer, d. v. s. saadanne, der ligger
oven over eller neden under de Temperaturer,
ved hvilke Livsytringerne kan foregaa.

For Vækst og Udvikling af hver enkelt Plante
gælder det, at der findes en
Minimumstemperatur, d. v. s. den laveste Temperatur, ved
hvilken der kan foregaa en Udvikling, en
Optimumstemperatur, ved hvilken Udviklingen
foregaar med størst Hastighed, og en
Maksimumstemperatur, ved hvilken Udviklingen
hører op. Men Beliggenheden af disse 3
saakaldte Kardinalpunkter er meget forskellig for
de forskellige Planter. Gennemgaaende har
Planterne fra koldere Egne et lavere Optimum
end Planterne fra varme Egne. Saaledes har
visse Ishavsalger formentlig deres Optimum i
Nærheden af 0°, medens de fleste Planter fra
tempererede Egne har Minimum ved nogle faa
Gradevr over 0°, Optimum ved 20—25° og
Maksimum ved 30—40°. Visse termofile Bakterier har
Optimum ved 50—55°.

Ogsaa naar vi undersøger Temperaturens
Virkning paa de enkelte Livsprocesser, kan vi
konstatere Tilstedeværelsen af et Minimum,
Optimum og Maksimum; men Beliggenheden af disse
tre Kardinalpunkter er forskellig for de
forskellige Livsprocesser og falder ikke sammen med
Beliggenheden af Kardinalpunkterne for
Plantens Udvikling som Helhed. Under Artiklerne
Aandedræt, Kulsyreassimilation,
Spiring og Vækst vil man finde
Temperaturens Virkning paa disse Processer omtalt.

Temperaturen kan ogsaa give Anledning til
Bevægelser. Saaledes vil en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>