- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
180

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Telefonledninger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Taleoverføring saaledes mulig gennem
Luftledninger af 3 mm Kobbertraad paa en Afstand af c.
900 km, medens et guttaperkaisoleret Kabel
med Kobberledere af samme Diameter kun
tillader Telefonering paa omkr. 1/5 af denne
Afstand. Hertil kommer endvidere, at Kablerne
af Bekostningshensyn i Reglen maa indrettes
med tyndere Ledere, hvilket yderligere
formindsker Rækkevidden. En Forbedring af
Taleoverføringen er derfor ved de nyere
Kabelkonstruktioner søgt opnaaet dels ved
Formindskelse af Kapaciteten og dels ved Modvirkning
af denne gennem en Forøgelse af
Selvinduktionen. Kapaciteten formindskes ved at erstatte
Guttaperkaisolationen med Papir, der vikles
løst om Kobberlederne, saaledes at disse delvis
er adskilt ved et Luftmellemrum, hvis
Dielektricitetskonstant (og dermed Lederens
Kapacitet) er henved 4 Gange mindre end for
Guttaperka. Under iøvrigt lige Forhold forøges
Telefoneringsafstanden gennem Kablet herved til
omkr. det dobbelte. De papir-luftisolerede
Ledere snos sammen to og to (med forsk.
Skruegangshøjde for de forsk. Dobbeltledninger) og
ordnes i koncentriske Lag, hvorefter samtlige
Korer omvikles med Lærred og ompresses
med en vandtæt Beklædning som oftest af Bly.
Jordkabler af denne Art fremstilledes 1893
i Amerika og benyttes nu (undertiden
indeholdende fl. Hundrede Dobbeltledninger) i stor
Udstrækning til Abonnent- og Centralledninger i
Byer (Fig. 3). Ledningsdiameteren er her
sædvanligvis ringe (0,6—0,7 mm), da Rækkevidden
ikke behøver at være stor (Maksimum c. 35 km).
Abonnentkabler trækkes i Reglen gennem
Rørledninger sammensat af Betonblokke, der
anbringes i nøjagtig Forlængelse af hinanden
(Hultmann’s System). Med passende
Mellemrum (100—200 m) udmunder Blokledningen i
Kabelbrønde, der tjener til at lette
Kabeltrækningen og til Anbringelse af Forbindelses-
og Forgreningsmuffer af forsk. Art. Da det er
af stor Vigtighed for Kablets Isolation, at
Fugtighed holdes borte fra Papiret, maa Mufferne
paa Samlingsstederne være tilloddede ell.
tilsmeltede med Isolationsmasse. Det samme
gælder Endemufferne ved Kablets Indføringssteder,
hvor der ofte benyttes Olieisolation (Fig.
4). Abonnentkabler af lgn. Konstruktion (dog
sjældent indeholdende over 100
Dobbeltledninger) anbringes ogsaa som Luftkabler, der
ophænges ved Hjælp af Bærebøjler med 3/4 à 1
m Mellemrum i en Bæretrosse af
sammensnoede Staaltraade udspændt mellem Stativer
paa Hustage o. l. i 50—100 m indbyrdes
Afstand. I St f. Blyrør anvendes ved Luftkabler
ogsaa en Beklædning af Okonit (sammensat af
Kautsjuk, Svovl og forsk. Metalilter). Under
Kablet udspændes i Reglen en Staaltraad, der
danner Beskyttelse mod Slid hidrørende fra
Traadtrækning paa tværs under Kablet (Fig.
5). Da Luftkabler er ret udsat for mekaniske
Beskadigelser, anvendes de forholdsvis sjældent
(f. Eks. til midlertidige Anlæg, der ønskes
etableret hurtigt).

Til indvendige Ledningsinstallationer hos
Abonnenter og paa Telefoncentraler finder
Kabler af lgn. Konstruktion udstrakt
Anvendelse. Som Isolation benyttes ved saadanne
Forgreningskabler ofte Gummi eller
Okonit beskyttet med en Omfletning af
Bomuld. Monteringskabler til
Centralinstallationer udføres i Reglen med Bomulds- eller
Silkeisolation og indrettes saavel med Blykappe
som med Beskyttelsesdække af Blyfolie
(Staniol) og Traadfletning. Forgreningskabler
indeholder sædvanligvis 20 Dobbeltledninger;
Monteringskabler 20 Treledere, hvor den tredie
Traad benyttes til Testledning (se
Telefoncentralstationer).

Medens Kapacitetsformindskelsen ved
Papir-Luftisolationen som Regel vil være
tilstrækkelig til Abonnentledninger, kommer ved længere
interurbane Jord- og Søkabler tillige den
nævnte Selvinduktionsforøgelse til Anvendelse.
De mange forsk. Bestræbelser paa Fremstilling
af effektive Interurbankabler har resulteret i to
henh. af Amerikaneren Pupin (1900) og
Danskeren Krarup (1902) angivne Metoder. Efter
førstnævntes Forslag indskydes i Ledningen
med bestemte Mellemrum (1 à 2 km)
Traadspoler med ringe Modstand og høj
Selvinduktion. Spolernes Konstruktion og Anbringelse
kræver indgaaende Beregninger og maa nøje
afpasses efter de foreliggende Forhold, da et
gunstigt Resultat ellers ikke opnaas. Efter
Krarup’s Metode frembringes en jævnt fordelt
Forøgelse af Selvinduktionen, idet hver
Kobberleder gennem hele Længden omvikles med et ell.
flere Lag tynd (0,1—0,5 mm) Jerntraad i tætte
Vindinger. Begge Metoder og særlig Pupin’s
forbedrer i betydelig Grad Taleoverføringen
gennem Kablet. Jerntraadsbeviklingen ved
Krarup-Systemet medfører en Kapacitetsforøgelse,
der i nogen Grad modvirker den af
Selvinduktionen frembragte Virkning. I den nyere Tid
foretrækkes derfor Pupinkabler, hvis
Rækkevidde (med Papirisolation) kan bringes op til
mere end det 4-dobbelte af den tidligere mulige
Telefoneringsafstand gennem de ældre
guttaperkaisolerede Kabler. Til Søkabler har
Krarup’s Metode en Tid været foretrukket p. Gr. a.
den mere besværlige Udlægning af det med
Pupinspoler forsynede Kabel. Teknikken har
dog i de senere Aar overvundet denne
Vanskelighed, saaledes at ogsaa Pupinsøkabler, der
kan fremstilles billigere, efterhaanden vinder
Udbredelse. Ved Anvendelse af visse
Legeringer med Silicium ell. Nikkel i St f. ren
Jerntraad forøges Virkningen af Krarupbeviklingen.
Dette Forhold har særlig faaet Bet. ved
Fremstillingen af meget lange undersøiske
Telegrafkabler (se Telegrafledninger). —
Interurban-Telefonkabler indrettes efter
Forholdene med Kobberledere fra 1 til 3 mm i
Diameter. Ledningsantallet overskrider ved
Søkabler i Reglen ikke c. 20 Dobbeltledninger og
er ved længere Kabler betydeligt lavere (2—6
Dobbeltledninger). Jordkabler, der udføres med
større Antal Ledere (indtil 2 à 300
Dobbeltledninger), lægges dels direkte i Jorden (i en
Dybde af 3/4 à 1 m) og dels (i den nyere Tid)
som Rørkabler gennem lgn. Blokledninger
som Abonnentkabler. Hvor Blokledning ikke
anvendes, beskyttes Blykappen med et Lag
Hamp og en Bevikling af flade trapezformede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0188.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free