Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Teisme - Teisserenc de Bort, Léon Philippe - Teitr Ísleifsson - Tejas - Tejas - Tejidæ - Tejn - Tejo - Tejste - Tejstefisk - Teju - Tejuco - Tekfur-Dagh - Tekje - Tekke Tyrkmener - Tekla - Tekmessa - Teknik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tilværelsen. Det ligger i Sagens Natur, at der
ikke her kan være Tale om Videnskab i
strengeste Forstand; hos alle disse Tænkere vil
Fantasien da ogsaa komme til at gøre sig mere ell.
mindre gældende. Men der forudsættes af dem
alle et nært lovbundent Forhold mellem
Verden og Gud; paa dette Punkt viser der sig en
Forskel fra den sædvanlige teologiske
Betragtning. Hvad der hovedsagelig skal forklares, er
Foreningen af Personlighedens og
Absoluthedens Bestemmelser i det samme
Guddomsvæsen; herved har der gjort sig forsk.
Synspunkter gældende, efter som man mere eller
mindre har inddraget Gud i Verdensprocessen.
Ogsaa i andre Lande træffer vi paa den samme
Tankeretning. Saaledes især i Sverige, hvor E.
G. Gejer og siden C. J. Boström staar som
Repræsentanter for en teistisk Idealisme. I
Danmark kan Rasmus Nielsen’s Filosofi nævnes
som Udtryk for den samme T. I det nyere
Tyskland er Rudolf Eucken dens betydeligste
Repræsentant.
F. C. K.
Teisserenc de Bort [tæs’ræ-d-’bår], Léon
Philippe, fransk Meteorolog (1855—1913),
blev i en ung Alder ansat ved den franske
meteorologiske Centralanstalt, men
fratraadte allerede 1892 for at begynde et frit
meteorologisk Forskningsarbejde, der særlig
paa det aërologiske Omraade, hvor han
var Banebryder (ligesom Assman samtidig
i Tyskland), førte til meget betydelige
Resultater. 1896 grundede han sit eget
Observatorium i Trappes (ved Versailles), hvorfra
der blev opsendt Balloner og Drager med
registrerende Instrumenter, og ved det saaledes
fremskaffede Observationsmateriale kunde han
— samtidig med Assmann i Tyskland —
godtgøre Eksistensen af en Skilleflade,
Tropopansen, i Atmosfæren, som deler denne i et
nedre Lag, Troposfæren, af c. 10—12
km’s Mægtighed, hvori Vejrfænomenerne
foregaar, og det overliggende Lag,
Stratosfæren (s. d.), der inden for de naaede Højder
syntes at være isoterm. Observationerne ved
Trappes supplerede han ved saadanne fra
adskillige midlertidige Stationer i andre Lande
— i Danmark ved Hald i Jylland i 1902—03 —
som han til Dels bekostede selv. Endelig
udrustede han et Skib, hvormed han foretog
tilsvarende Undersøgelser over det tropiske
Omraade af Atlanterhavet. Ogsaa inden de direkte
aërologiske Undersøgelser begyndte, var hans
Interesse særlig henvendt paa saadanne
Fænomener, der berører Atmosfærens almindelige
Konstitution, f. Eks. konstruerede han
Isobarkort for 4000 m Niveauet. Sammen med
Hildebrandsson i Sverige udarbejdede han bl. a.
Les bases de la Météorologie dynamique og
forestod Udarbejdelsen af det internationale
Skyatlas.
H.-P.
Teitr Ísleifsson [’tæ^itr-’i.slæ^ifsån], isl.
Høvding og Lærd, d. 1110 ell. 1111. Han var Søn
af Biskop Isleifr Gissurarson, men Plejesøn af
Hallr Þórararinsson i Haukadal. Efter hans
Død overtog T. Í. Fosterfaderens Gaard og
blev Stamfader til Haukadals-Slægten. T. Í.
var en meget begavet Mand og har indlagt sig
stor Fortjeneste ved den Undervisning, han
gav. Allerede inden Fosterfaderens Død havde
Are den Frode faaet sin Uddannelse hos ham,
der ogsaa vakte Are’s Interesse for Historie.
Senere ses T. Í. at have uddannet flere af
Landets ledende Mænd. Hans Hjem var en af de
mærkelige Gaarde i Island, hvor Sagaskrivning
og litterære Sysler blomstrede i Fristatstiden,
jfr. Haukadalur.
B. Th. M.
Tejas (Teja), Østgoternes sidste Konge,
Totilas’ Efterfølger, bukkede 552 under for den
østromerske Hærfører Narses i et Slag ved
Sarnus-Floden ved Foden af Vesuv og faldt
selv.
H. H. R.
Tejas, se Texas.
Tejidæ, se Ameira’er.
Tejn, Havn, ud for Fiskerlejet af samme
Navn paa Bornholms Nordøstkyst mellem
Allinge og Gudhjem. I Havnen er 2,5 m Vand.
Uden for Havnen ligger en Del Skær, saa kun
lokalt kendte Folk kan søge ind.
G. F. H.
Tejo [’tæзu], se Tajo.
Tejste, se Alkefugle, S. 516.
Tejstefisk, se Tangspræl.
Teju, se Ameiva’er.
Tejuco [tö’зuku], se Diamantina.
Tekfur-Dagh, se Rodosto.
Tekje, et muhamedansk Munkekloster.
Tekke Tyrkmener, se Tyrkmener.
Tekla, Navn paa flere Helgeninder. Den mest
kendte er T. fra Isaurien, som iflg. en gl
Beretning skal være bleven omvendt af Apostelen
Paulus og derefter have fulgt ham paa hans
Rejser. Iflg. en Tradition blev hun den første
kvindelige Martyr, iflg. en anden døde hun en
naturlig Død, da hun ved Mirakler blev frelst
fra Hedningenes Forfølgelser og Pinsler.
Hendes Helgendag er 23. Septbr. Bl. de
nytestamentlige Apokryfer er et Skrift Acta Pauli et
Theclæ, vistnok fra første Halvdel af 2. Aarh.
A. Th. J.
Tekmessa, en frygisk Kongedatter, der som
fangen i Krig blev Slavinde hos Ajas, Telamon’s
Søn, under Kampen om Troja og blev den af
Ajas højt elskede Moder til Sønnen Eurysakes.
Hun omtales oftere i den attiske Tragedie.
H. A. K.
Teknik (af græsk τέχνη. Kunst, Haandværk,
særlig Metalarbejdernes) indbefatter alle
Hjælpemidler og Fremgangsmaader ved kunstnerisk
Virksomhed. Oldtidens nøje Forbindelse mellem
Kunst og Haandværk, som fortsættes gennem
Middelalderen, medfører, at Begrebet ogsaa
overføres paa Haandværket. I Nutiden, hvor
der er indtraadt en skarpere Adskillelse
mellem det skønne og det nyttige, er T. nærmest
knyttet til Haandværk og Industri. I den
moderne Kunst er det kun at opfatte som Udtryk
for Færdighed eller Rutine (f. Eks. i Maleri,
Klaverspil, Skuespil). Tekniker er den, som
har Kyndighed i Anlæg og Drift af industrielle
Etablissementer, i snævreste Betydning den,
der er fortrolig med Ingeniørfagene og som
ledende er beskæftiget derved. T. omfatter hele
den ydre materielle Side af Kunst og Industri.
Ved tekniske Udtryk forstaas de der
anvendte Kunstudtryk (termini technici).
Alle tekniske Virksomheder gaar ud paa 1)
Indvinding af de i Naturen forekommende for
Menneskelivet brugelige Raamaterialer, 2)
Forædlingen af disse Materialer og deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
