Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanganyika Territory - Tangara'er - Tangaske - Tangater - Tangbrosme - Tangbrænding - Tange - Tange-Aa - Tangen (se Drammen) - Tangen (Grund) - Tangens - Tangensbussole - Tangent - Tangent - Tangentialkraft - Tangentplan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stilledes disse Omraader under det tyske Riges
Beskyttelse, samtidig med at en stærk tysk
Eskadre tvang Sultanen af Sansibar, der havde
den nominelle Overhøjhed, til at anerkende det
skete. 1888 lykkedes det det tyske ȯstafrikanske
Selskab« ved den tyske Regerings Hjælp at
opnaa Toldforvaltning paa Kysten mod en aarlig
Afgift til Sultanen, men forskellige haarde
Foranstaltninger ved Toldforvaltningen fremkaldte
1888 en heftig Opstand, foranlediget af de
arabiske Handelsmænd, og en Tid truede det med,
at hele den tyske Kolonisation skulde omstyrtes.
Da greb den tyske Regering ind; Major
Wissmann blev sendt til Østafrika med en betydelig
Troppestyrke, Oprøret blev dæmpet og
Hovedføreren Buschiri henrettet. 1. Juli 1890 afkøbte
Tyskland sammen med England Sultanen alle
hans Besiddelser paa Fastlandet, og fra 1. Jan.
1891 overtog den tyske Regering Forvaltningen.
1905 udbrød der alvorlige Uroligheder mellem
Bantufolkene i den sydlige Del, men de blev,
om end med Besvær, kvalt 1906. Siden har
Forholdene været rolige, og de fleste Stammer har
været loyale mod den tyske Styrelse, hvilket
viste sig i Verdenskrigen, da en lille tysk
Kolonialstyrke under Lettow-Vorbeck med de
Indfødtes Hjælp holdt Englænderne Stangen i
4 Aar. Ved Versaillesfreden blev T. givet under
britisk Mandat og fik 1920 officielt Navnet T. T.
(Litt.: Hans Meyer, »Ostafrika« [1914];
Joelson, The Tanganyika Territory [1921];
Report of Tanganyika Territory [1921]; South
and East African Yearbook and Guide [aarlig]).
C. A.
Tangara’er (Tanagridæ) kaldes en stor
Familie af finkelignende Spurvefugle med
henimod 500 Arter, for den langt overvejende Del
beboende Sydamerika, medens enkelte Arter
findes i Nordamerika. Det er smaa Fugle, de
største som en Sangdrossel. Farverne, der er
ens hos begge Køn, er ofte særdeles pragtfulde.
De bygger aabne Reder i Buske, lever af
Insekter, Larver og Frugter. En Del Arter har en ret
tiltalende Sang. T. deles i talrige Slægter, hvis
Skelnemærker ikke er meget udprægede,
ligesom der ogsaa er Overgange fra denne Familie
til nogle af de nærstaaende. En Del Arter
indføres hyppigt til Europa, hvor de holdes som
Burfugle, saaledes Arter af Slægterne
Euphonia og Chlorophonia under Navn af
»Organister«, af Slægterne Pyranga, Tangara,
Calospiza o. a. under Navn af Ildtangara,
Purpurtangara, Fløjlssanger o. s. v.
O. H.
Tangaske, se Kelp.
Tangater, se Alginsyre.
Tangbrosme (norsk), d. s. s. Havkvabbe
(se Torsk).
Tangbrænding, se Kelp.
Tange, en smal Strimmel Land, der
forbinder to Lande og adskiller to Vande, f. Eks.
Sues-Tangen, Panama-Tangen. I daglig Tale
forveksles ofte Landtange med Landtunge, som
ikke er fasthængende med Land i begge Ender,
men kun i den ene, f. Eks. Holmslands Klit
uden for Ringkjøbing Fjord.
C. A.
Tange-Aa, se Gudenaa.
Tangen, se Drammen.
Tangen, Kattegat, en Grund, der ligger N.
f. Fornæs og Ø. f. Randers Fjord. Den har en
Udstrækning inden for 8 m Kurven af c. 25 km
i Ø. og V. og paa det bredeste c. 10 km i
N. og S. Paa den vestlige Del ligger det
grundeste Parti, nemlig en Plade med 3 m Vand.
NØ. f. T. ligger en Lys- og Fløjtetønde.
G. F. H.
Tangens [’tanŋgæns], se Trigonometri.
Tangensbussole [’taŋgæns-], se
Galvanometer. Fig. 2.
Tangent [taŋ’gænt] (mat.). Naar af en
Sekants Skæringspunkter med en Kurve eet
(A) ligger fast, medens et andet glider paa
Kurven hen til A, vil Sekanten almindelig
nærme sig til en bestemt Grænsestilling,
der kaldes Kurvens T. i A; A er T.’s
Røringspunkt. Har Kurven et Knæk
i A, faar den der to forsk. Tangenter, idet
Sekanten faar forsk. Grænsestillinger, efter som
det bevægelige Skæringspunkt nærmer sig til A
fra den ene eller den anden Side. Gaar der flere
Grene af Kurven gennem A, har hver af dem
en T. i dette Punkt; disse T. kan naturligvis
falde sammen. I Parallelkoordinater har T. til
en plan Kurve i Punktet x1, y2 Ligningen y —
y1 = dy/dx (x—x1), hvor i dy/dx x1 og y1 er
indsatte i St f. x og y. En Rumkurves T. i
Punktet (x1, y1, z1) har Ligningerne x-x1/dx/dt = y-y1/dy/dt
= z-z1/dz/dt~~\ , hvor t er en ell. anden variabel
Størrelse, hvoraf Koordinaterne til Kurvens
Punkter er Funktioner; i de tre Nævnere har t den
til Røringspunktet svarende Værdi (se
Differentialregning). Ved en T. til en Flade
forstaas en T. til en Kurve paa Fladen. Se
ogsaa Dobbelttangent og Vendepunkt.
Chr. C.
Tangent [taŋ’gænt] (af lat. tangere, »at
berøre«), oprindelig ved det gamle Klavichord (se
Klaver) de smaa Messingstifter, der anslog
Strengene; senere er Benævnelsen T. gaaet over
til at betegne hele Tasten (s. d.) paa Orgelet og
Klaveret.
S. L.
Tangentialkraft [-gæn-] kalder man den
Kraft, som virker i Bevægelsens Retning paa
et Legeme, der gennemløber en krum Bane.
Den samlede Kraft (Totalkraften), der
virker paa Legemet, kan man altid opløse i en
T., der ændrer Bevægelsens Hastighed, og en
paa T. vinkelret Normalkraft, hvis eneste
Virkning bestaar deri, at den krummer Banen.
(K. S. K.) A. W. M.
Tangentplan [-’gænt-] (mat). Alle Tangenter
til en Flade i et Punkt A, der ikke er Dobbeltpunkt
paa Fladen, ligger i samme Plan, T. til Fladen
i A. A er T.’s Røringspunkt. Fladen vil i
Omegnen af A alm. enten som Kuglefladen ligge
helt paa den ene Side af T. eller som den
vindskæve Hyperboloide gennemskære T. langs to
gennem A gaaende Kurvegrene; den siges at
være henh. konveks ell. ukonveks i A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
