Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tallien, Jean Lambert - Tallinn - Tallis, Thomas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Elskerinde. Hans Fremfærd blev nu mildere, han
ryddede egentlig kun Folk af Vejen for at faa
Penge til Nydelser, og Thérèse forstod at
formilde ham. Rædselsmændene i Paris beskyldte
derfor T. for Maadehold, han blev hjemkaldt af
Robespierre til Paris, hvor han blev udstødt af
Jakobinernes Klub, og Thérèse blev sat i
Fængsel. For at redde sit eget og hendes Liv var det,
at T. 9. Thermidor aabnede Angrebet paa
Robespierre og voldte hans Fald. I det sejrende
Parti, Thermidoristerne, spillede derpaa T. en
Hovedrolle; ogsaa i det selskabelige Liv førte
han og Thérèse an; bedst var det, at de
befriede mange af de fangne, og hun fik for sin
Hjælpsomhed Navnet Nôtre-Dame de bon
secours. Blandt de befriede var Josephine
Beauharnais, der hos T.’s først traf Bonaparte, hvis
Forlover T. siden var. I det hele spillede T.
en Rolle, der laa langt over, hvad hans Evner
berettigede ham til, og til at hæve hans Glans
bidrog endnu et Attentat, hvorved han i Septbr
1794 blev skudt i Skulderen. Men hans Anseelse
dalede hurtig, han beskyldtes for
Bestikkelighed, og i de femhundredes Raad, hvortil han
valgtes 1795, spillede han ingen Rolle. —
Thérèse, som var blevet hans Hustru, blev ogsaa
ked af ham, og i Maj 1798 fulgte han med
Bonaparte til Ægypten, faldt efter Bonaparte’s
Bortrejse i Hænderne paa Englænderne og var
en Tid i Fangenskab i London. Da han kom
hjem 1802, havde Thérèse været ham utro med
en anden, hun forlangte Skilsmisse, hvad T.
ogsaa gik ind paa, mod at hun gav ham en
Pension. 1805 gjorde Kejser Napoleon T. til
Konsul i Alicante, her fik han gul Feber og
mistede det ene Øje og vendte tilbage til Paris,
hvor han levede sine sidste Aar i Glemsel,
underholdt af de Pensioner, som først
Napoleon og senere Decazes gav ham. — Hans
Hustru, Thérèse Cabarrus, f. 1773, d.
15. Jan. 1835, var Datter af Grev François
Cabarrus (s. d.), spansk Finansmand og Minister
under Godoy, Ferdinand VII og Josef. 16 Aar
gammel blev Thérèse gift med den gamle
Markis de Fontenay, skilt fra ham 1793, arresteret
i Bordeaux og blev derpaa T.’s Elskerinde og
senere hans Hustru. Efter Skilsmissen fra T.
ægtede hun 1805 Greven af Caraman, den
senere Fyrste af Chimay. (Litt.: A.
Houssaye, Notre-Dame de Thermidor [1866]; J.
Turquan, La citoyenne T. [1898]; L.
Gastine, La belle T. [1909]).
(J. L.). H. J-n.
Tallinn, Tannilin, tysk Reval, russ.
Revelj, gammelruss. Kolyvan, lettisk
Danupils (»Danskebyen«), Hovedstad i
Republikken Estland, ligger ved en lille Bugt paa
Sydsiden af den finske Bugt. (1924) 130000 Indb.,
hvoraf Halvdelen er Ester og en Trediedel
Tyskere. I sine Bygninger har T. bevaret et
middelalderligt Præg, og de gl. Gavlhuse viger
kun langsomt for moderne Huse. I den ældre
Del af Byen, der omgives af gl. Bymure og
Fæstningstaarne, er Gaderne snævre og
uregelmæssige. Da Fæstningsgravene nu er fyldte,
begynder de udstrakte Forstæder, der
væsentligst bestaar af Træhuse, umiddelbart uden for
de gl. Bymure. Den ældre By falder i et øvre
Kvarter, den saakaldte Dom, og et nedre. Paa
det førstes 43 m høje Klippeterrain ligger
Regeringsbygningerne og den 1894—1900 byggede
Alexander Nevskij Katedral. Det lavere
Kvarter er Sæde for Handel og Industri. T. har 7
russ., 3 tyske, 3 estiske Kirker og 1 svensk, blandt
hvilke nævnes St Olai Kirke, der opr. var fra
13. Aarh., men nu er genopført efter Branden
1820, den gotiske Nikolai-Kirke fra Beg. af 14.
Aarh. samt Domkirken. Af verdslige Bygninger
nævnes Slottet og Ridderhuset i den øvre By
og det gl. hanseatiske Klubhus, St-Knuds-Gildes
Hus med et Museum for baltiske Oldsager samt
Raadhuset i den nedre. T. har et Par
Gymnasier og en tekn. Skole, som 1922 havde 400
Studerende. Endvidere findes et Teater og et
litterært Selskab. I Byen er et 1920 grundlagt
Statsarkiv samt Stadsarkivet, som Russerne
1915 bragte til Moskva, men 1920 atter maatte
udlevere. Industrien er ringe, men Handelen
har siden Aabningen af den baltiske Jernbane
1870 og den derved muliggjorte Forbindelse
med Ruslands kornrige Indre taget et mægtigt
Opsving. 1924 indgik i T.’s Havn 971 Skibe med
537420 t. De vigtigste Udførselsvarer var Hvede,
Havre, Rug, Hør, Trævarer, Vildt, Hørfrø og
Svinebørster. I Russertiden var T. Vinterhavn for
Petrograd og har stadig Betydning for Estlands
Transithandel. Havnen har nemlig i Modsætning
til Petrograds og Rigas Havne kun
Isvanskeligheder c. 1 1/2 Maaned. Hvis Isbrydere ikke
formaar at holde Sejlløbet aabent, ledes Skibene
til den 40 km V. f. T. liggende Havn Baltiski
(Baltischport), der er Frihavn. T. er ogsaa et
besøgt Søbad. I Nærheden ligger det af
Peter d. Store byggede Lystslot
Katharinenthal.
T. har Interesse for Danske ved at være anlagt
1219 af Valdemar Sejr, og dens estiske Navn
(T.) betyder »de Danskes Stad«. Den By, der
dannede sig omkr. Valdemar Sejr’s Borg, havde
dog opr. en nedertysk Befolkning, der 1248 fik
lybsk Ret og tiltraadte Hansaen. Dens Vaaben
var og er stadig Danmarks Rigsvaaben, de tre
Løver, og endnu 1563 prægedes Dannebrog paa
Byens Mønter. 1346 kom T. under den »Tyske
Orden« og var i 14. og 15. Aarh. en betydelig
Hansestad. 1524 gik den over til
Protestantismen, 1561 blev den sv. og 1710 russ. Katharina
II gjorde den til Fæstning og Krigshavn; men
Fæstningen nedlagdes 1857. Da Krigshavnen
ved Libau var sløjfet 1907, begyndte man 1912
paa Anlægget af en ny ved T. Under
Verdenskrigen havde T. Betydning som Flaadens
Støttepunkt. 25. Febr 1918 erobredes den af Tyskland.
(Litt.: Bunge, »Die Revaler Ratslinie und
Geschichte der Ratsverfassung« [Tallinn 1874];
Amelung, »Revaler Altertümer« [Tallinn
1884]; Hansen, »Die Kirchen und ehemaligen
Klöster Revals« [Tallinn 1885]; W. Stieda,
»Revaler Zollbücher und Quittungen« i
»Hansische Geschichtsquellen«, Bd 5 [Halle 1887]; S.
Dehio, »Reval einst und jetzt« [Tallinn 1910];
C. Mettig, »Baltische Städte« [Riga 1905];
The importance of the port of Reval [Tallinn
1921]).
(H. P. S.). N. H. J.
Tallis [’tä£is] (Tallys), Thomas, eng.
Komponist, d. 1585, Hoforganist hos Henrik
VIII, Edvard VI og Dronningerne Maria og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
