Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bennigsen, Alexander Levin, Greve, tysk Statsmand, (1809-1893) - Bennigsen, Levin August Theophil, Greve, russ. General, (1745-1826) - Bennigsen, Rudolf v., tysk Statsmand, (1824-1902) - Bennington, By i U. S. A., Stat j Vermont - Bennisch eller Bensch, By i østerrigsk Schlesien - Benoidgas, se Luftgas. - Benoist, Charles, fr. Politiker, (1861- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at hindre en voldsom Omændring af
Forfatningen, da Regeringen og Forbundsdagen støttede
Ridderskabets Krav. 1856 lod B. sig vælge til
andet Kammer; men af Misnøje med hans
Opposition forbød Kongen ham som afskediget
Embedsmand at modtage dette Valg. Først 1863
hævedes Forbudet; B. blev nu straks valgt til
andet Kammer og var dets Formand 1864—66.
Endelig var han 1881—84 Medlem af den tyske
Rigsdag, valgt af det welfiske Parti.
E. E.
Bennigsen, Levin August Theophil,
Greve, russ. General, f. 10. Febr 1745 i
Braunschweig, d. 3. Oktbr 1826 paa sit Stamgods
Bantelen i Hannover. Han blev 1755 Page ved det
hannoveranske Hof, men traadte allerede 1759
ind i den hannoveranske Fodgarde, med
hvilken han tog Del i Syvaarskrigen. I Løbet af
denne avancerede han til Kaptajn, kun 17 Aar
gl. 1764 tog han sin Afsked fra den
hannoveranske Tjeneste og traadte ind i den russ. Hær
som Premiermajor. Han deltog med
Udmærkelse i Krigen mod Tyrkerne i den polske Krig
1793—94 og i Krigen mod Persien 1796. Han var
under Kejser Poul avanceret til Generalløjtnant
1798, faldt imidlertid i Unaade og tog derfor
virksom Del i den Sammensværgelse, der
kostede Kejser Poul Krone og Liv 23. Marts 1801.
Kejser Alexander udnævnte ham til General i
Rytteriet og Guvernør i Lithauen. Han
bestemtes senere til Fører for den Hær, der skulde
anvendes i det nordvestlige Tyskland, 1805, men
her kom B. dog ikke i Virksomhed. 1806 er han
i Spidsen for den samme Hær, tilbageviste
Marskal Lannes’ Angreb ved Pultusk og leverede
Napoleon det blodige og uafgørende Slag ved
Eylau; men dels p. Gr. a. Sygdom og dels p.
Gr. a. de i Hæren værende slette Tilstande, som
B. ikke saa sig i Stand til at beherske, androg
han om at maatte fratræde Kommandoen, men
forgæves. 14. Juni 1807 blev han slaaet af
Napoleon ved Friedland og levede efter Freden i
Tilsit paa sine Godser ved Vilna. 1812 vendte
han tilbage til Hæren og gjorde Tjeneste saavel
under Barclay de Tolly som under Kutusov.
Han blev under denne sidste Chef for
Generalstaben og kæmpede i denne Egenskab 7. Septbr
ved Borodino og var heldig mod Murat ved
Tarutino, men da han ikke her blev tilstrækkelig
støttet af Kutusov, indsendte han en Klage over
ham til Kejseren, i hvilken Klage han tillige
beskyldte Kutusov for uden Nødvendighed at
have overgivet Moskva. Kejseren tog imidlertid
intet Hensyn til Klagen, og B. fjernedes
øjeblikkelig fra Hæren. Efter Kutusov’s Død fik han
dog Kommandoen over den i Polen dannede
Reservehær. Han førte denne til Sachsen,
naaede at komme i rette Tid til Deltagelse i Slaget
ved Leipzig, i hvilket han kæmpede med stor
Dygtighed. Som Belønning herfor ophøjede
Kejseren ham paa selve Slagdagen i Grevestanden.
B. fik derefter Kommandoen i Nordtyskland,
hvor han belejrede Hamburg. Efter
Paris-Freden overdroges der ham Kommandoen i
Bessarabien. 1818 traadte han p. Gr. a. Svagelighed
ud af Tjenesten og trak sig tilbage til sit Gods
i Hannover, hvor han døde som blind.
B. P. B.
Bennigsen, Rudolf v., tysk Statsmand, f.
10. Juli 1824, d. 7. Aug. 1902, indtraadte 1846
i hannoveransk Statstjeneste og blev 1854
Overretsassessor i Göttingen. 1855 valgtes han til
Landdagens andet Kammer, men fik ikke
Tilladelse til at modtage Valget; opgav derfor sit
Embede og blev Landmand. 1857 valgtes han
igen og var nu indtil 1866 Fører for
Oppositionen, idet han med stor Kraft hævdede
Landdagens Bevillingsmyndighed og Kommunernes
Selvstændighed samt 1863 krævede en
Presbyterialforfatning for Landskirken. Ikke mindre
Del tog han i Arbejdet for Tysklands Enhed;
var Juli-Septbr 1859 en af Lederne for de
Møder, som frisindede Politikere holdt i dette
Øjemed, og blev Formand for Nationalforeningen,
som krævede en tysk Rigsdag og Fællesskab
under preussisk Ledelse. Da Krigen forestod
1866, søgte B. forgæves at holde Hannover
neutral; men efter Krigen sluttede han sig uden
Forbehold til Preussen, var Juli 1867 en af de
24 folkelige Tillidsmænd, der skulde raadslaa
om Landets Indlemmelse, og valgtes 1868 af
Provinslanddagen til Landsdirektor ɔ: Formand
for Styrelsen af de provinsielle Anliggender.
Febr 1867 valgtes B. til den nordtyske
Rigsdag og senere til det preussiske Underhus, var
i begge Forsamlinger en af Næstformændene,
samt en af Førerne for det nationalliberale
Parti, og tog fremragende Del i
Lovgivningsarbejdet. Efter at have virket 1870 for
Sydtysklands Tilslutning til det nordtyske Forbund, gik
han over i den tyske Rigsdag, var 1874 Formand
for Hærudvalget og gennemførte det
Mæglingsforslag, hvorved Hærordningen kom i Stand,
samt virkede ligeledes 1876 for den ny
fællestyske Retsordning og de dertil hørende
Lovbøger. 1873—79 var han Underhusets Formand
og 1877 udset af Bismarck til at blive Minister;
men det strandede paa hans Modstand mod
Bismarck’s Skatteplaner og paa hans Forlangende
om en mere selvstændig Stilling. Sommeren
1883 opgav B. sit Sæde baade i Rigsdag og
Landdag; lod sig 1887 genvælge til Rigsdagen
indtil 1898, men øvede ikke længere sin gamle
Indflydelse. 1888 blev han Overpræsident for
Prov. Hannover, men tog Decbr 1897 sin
Afsked. Paa sin 70-aarige Fødselsdag 1894 modtog
han stor Hyldest af det nationalliberale Parti.
E. E.
Bennington [↱beniŋtən], By i U. S. A., Stat
Vermont, ligger 60 km NØ. f. Albany. (1910)
8700 Indb. og med Forstæder 14900 Indb. B.
har Væve- og Strikkeindustri, 1777 tabte
Englænderne Slaget ved B.
H. P. S.
Bennisch eller Bensch, By i østerrigsk
Schlesien, har c. 5000 Indb., Fabrikation af
Lærreds- og Bomuldsvarer. I Omegnen
Skiferbrud og Jernmalmgruber (Magnetjern).
Benoidgas, se Luftgas.
Benoist [bö↱nwa], Charles, fr. Politiker,
f. 31. Jan. 1861 i Courseulles-sur-Mer, blev tidlig
Redaktør for den politiske Afdeling af Revue
des Deux-Mondes og Prof. i Statsvidenskab ved
École des Sciences politiques. Dette førte ham
ind i Videnskaben og i Politikken: han blev
optaget i Institut de France og har en lang
Aarrække været Medlem af Deputeretkammeret
fra en Kreds i Paris. I Kamret har han
navnlig kæmpet for en Reform af Valgretten. Paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
