Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bemægtigelse. Herved forstaas en ensidig Besiddelsestagelse - Ben har forsk. Bet. - 1) Knogler - 2) Benvæv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Formue, hvortil ingen Arving findes, Staten.
Endelig er Vildt og Fisk paa Landjorden og i
ferske Vande forbeholdt visse Personer.
Genstand for fri B. er derfor kun Vildt, som
findes paa Havet samt i Fjorde og Vige,
undtagen hvor disse er i privat Eje. Ligeledes kan
enhver bemægtige sig Fisk i aabent Hav, og
paa Søterritoriet kan efter L. Nr 109 af 4. Maj
1907 enhver, der har Indfødsret ell. har haft
fast Ophold her i Landet i 2 Aar, fiske overalt,
hvor ingen særlig Ret til Fiskeri er
erhvervet, bortset fra Fiskeri med Aalegaarde.
Bortset herfra kan kun som Genstand for B.
nævnes, foruden opskyllet Rav, Bier samt
Saadanne bortkastede Ting, der som Klude, Ben,
Papir m. m. maa betragtes som rent Affald,
medens derimod mere værdifulde bortkastede
Ting maa tilfalde Staten og altsaa bør afleveres
til Politiet mod Findeløn. (Om B. i Folkeret, se
Okkupation, Landkrigsret og
Søkrigsret).
K. B.
Ben har forsk. Bet. 1) = Knogler. 2) =
Benvæv, Bensubstans. 3) = Dyrenes til Gang
uddannede Lemmer, for Menneskets Vedk.
altsaa = Underekstremiteter.
1) Knogler er faste og haarde Dannelser,
der tjener til Afstivning af Hvirveldyrenes
Bløddele. Idet de danner Udsprings- og
Tilhæftningssteder for de fleste af de vilkaarlige Muskler,
virker de i Bevægelsens Tjeneste som
Vægtstænger, og idet mange af dem (f. Eks. Hjerne- og
Brystkassen) omgiver vigtige Bløddele, danner
de en beskyttende Kapsel om disse. Med
Knoglernes forsk. Bestemmelse varierer ogsaa
deres Form; efter denne inddeles de i de lange,
de flade og de korte Knogler.
De lange Knogler, i Alm. kaldet
Rørknogler, naar deres største Udvikling, hvor
de danner den støttende Akse for Lemmernes
Hovedafsnit, som f. Eks. Laar- og Skinnebenet,
medens andre af dem, f. Eks. Fingerledenes
Knogler, er forh. smaa. De bestaar af et mere
ell. mindre cylinderformet Midtstykke,
Diafysen, og af to noget tykkere Endestykker,
Epifyserne, der bærer de med et tyndt,
glat Brusklag beklædte Ledflader. — Som
Eksempler paa de flade (ell. brede) Knogler
kan nævnes Brystbenet og de Ben, der danner
Hjernekassens Vægge. — De korte (ell.
tykke) Knogler er saadanne som f. Eks. Haand-
og Fodrodsbenene.
Knoglernes indbyrdes Forbindelser er dels
bevægelige, nemlig Led (s. d.), dels mere ell.
mindre ubevægelige, nemlig de saakaldte
Synarthroser, og i sidste Tilfælde da enten
saaledes, at to Knogler støder umiddelbart op
til hinanden, hvorved de danner en Bensøm
(sutura), ell. saaledes, at de forbindes ved
mellemliggende Baand (s. d.) ell. Brusk, hvorved
dannes henh. en Syndesmose ell.
Synchondrose (Symfyse) — hvorved
opnaas forsk. Grader af Stivhed ell. Elasticitet,
alt efter vedk. Legemsdels Tarv. — (Ang.
luftfyldte Knogler, se Fugle [Skelettet] og
Pneumatiske Knogler).
2) Benvæv. Medens Knoglernes Overflade,
paa nær de bruskdækkede Ledflader, er beklædt
med Benhinden (s. d.), er deres Indre, for
saa vidt det er hult, ganske udfyldt af
Benmarven (s. d.). Udsættes Knogler for
Forraadnelse, vil disse bløde Dele forsvinde, og
tilbage bliver den egl. Bensubstans,
Benvævet. Dette optræder dels som det kompakte
Benvæv ell. Barksubstansen
(Corticalsubstans), dels som det svampede ell.
spongiøse Benvæv. Det kompakte Benvæv findes
overalt langs Knoglernes Overflade, i Reglen
kun dannende en tynd Skal, hvis Indre udfyldes
af spongiøst Benvæv; i Rørknoglernes Diafyse
(se ovf.) optræder det dog i tykkere Lag, idet
Diafysen danner et Rør, hvis Vægge næsten
udelukkende bestaar af kompakt Bensubstans,
medens Rørets Hulrum kun indeholder Marv.
Ved at det
faste B.
saaledes er
ordnet i Form af
en hul
Cylinder, opnaas, i
god
Overensstemmelse
med
Fysikkens Love,
den størst
mulige Styrke
under
Anvendelse af det
mindst mulige
Bygningsmateriale, hvilket
atter vil
sige det
samme som
den mindst
mulige Vægt.
(Smlg. mange
Plantestænglers
Bygning
efter samme
Princip). —
Det spongiøse
Benvæv
bestaar af en
Mængde fine,
indbyrdes
sammenhængende
Benbjælker, hvis
Mellemrum
er fyldte med
Marv, og som
danner et Netværk af svampet Udseende.
Disse smaa Benbjælker viser sig ved nærmere
Undersøgelser ordnede paa en ganske
lovbunden Maade, forskellig i de forskellige Knogler,
men overalt nøje efter det ovenn. fysiske
Princip: størst mulig Styrke ved mindst muligt
Materiale. — Denne Form af Benvæv udfylder
Rørknoglernes Epifyser og det indre af alle
de andre Knogler. I de flade Knogler kaldes det
Diploë.
Ved mikroskopisk Undersøgelse viser det
kompakte Benvæv sig gennemboret af talrige, meget
fine (0,03—0,12 mm vide) Kanaler, de
Haverske Kanaler (Fig. 1, c), der hver indeholder
et fint Blodkar, som besørger Benvævets
 |
| Fig. 1. Tværsnit af en Rørknogles Diafyse. c Haver’ske Kanaler; d Benhuler; e Benlameller. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
