- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
857

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Beklædningsmur, Revêtementsmur, Mur, der danner Begrænsning for en Jordmasse - beknibe sig (S ø v.), at kile sig fast mellem to Genstande - Bekostninger - Bek-Pak-Dala ell. Hungerørken (russ. Golodnajastepj), en øde Landstrækning i det russ.-centralasiatiske Distrikt Akmolinsk - bekræfte, d. s. s. verificere *c: bevidne Rigtigheden af en Angivelse - Bel, babylonisk Form for Ba'al (s. d.). - Béla, Konger af Ungarn: - 1) B. I, en Søn af Stefan den Hellige's Fætter Wazul - 2) B. II den Blinde - 3) B. III, regerede 1174-96 - 4) B. IV, en Søn af Andreas II, regerede først sammen med Faderen, siden alene 1235-70 - Belad (Biled, arab.), beboet Sted, By, Distrikt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til den ovf. beskrevne Konstruktion med ikke
armerede Modstandspiller.
A. O-d.

I den permanente Befæstning anvendes B.
navnlig i den ikke vandfyldte Fæstningsgrav for
at forøge den Hindring, som Graven danner, og
dermed den passive Del af Stormfriheden
(s. d.). For at dette skal være Tilfældet, maa
B. være 5—6 m høj, men da det tillige maa
fordres, at den er dækket mod direkte
Træfning af moderne Artilleriild, vil man nutildags
i Modsætning til ældre Tider næsten kun finde
B. paa den ydre Gravskraaning, Kontreskarpen,
og kun ved Forter tillige paa Strubegravens
indre Skraaning, Eskarpen. Som B. anvendes
enten den alm. B.,
Dechargebeklædningen ell. Parallelgaleriet. Den alm. B.,
der nutildags ligesom de andre B. vil blive
opført af Beton, gives en saadan Tykkelse, at den
kan modstaa Jordtrykket. Er Muren anvendt
paa Kontreskarpen, og er den ikke dækket af
6—8 m Jord, maa den foroven have en Tykkelse
paa 2,5—3 m for at kunne modstaa Virkningen
af de brisante Granater, som springer i Jorden
foran den, medens den forneden i Alm. kun
gøres 1,2—1,5 m tyk. Dechargebeklædningen,
der bestaar af en Række Piller, som staar
vinkelrette paa Gravens Retning, og som
indbyrdes er forbundne dels med Hvælvinger, under
hvilke Jorden staar med sit naturlige Anlæg,
og dels med Skjoldmure ud mod Graven, har i
sin Tid hyppig været anvendt som
Eskarpebeklædning, da den var vanskelig at ødelægge
ved frontal Beskydning; anvendes den som
Kontreskarpebeklædning, vil Hvælvingerne ofte
blive lukkede med Mure saavel fremad som
bagud, og den betegnes da som
Dechargebeklædning med Kassematter, idet
de under Hvælvingerne opstaaede Rum kan
benyttes til Underbringelse af Mandskab og
Anbringelse af Flankeringsskyts.
Parallelgaleriet bestaar af een fortsat Hvælving,
hvis to Piller ligger parallelt med Gravens
Retning, og af hvilke den ene altsaa danner B. ud
mod Graven.

B. anvendes i den permanente Befæstning
ogsaa uden for Graven, saaledes ved
Endeprofiler, Fløjmure, Brystmure i Voldens Batterier
o. l. St.

Saadanne Mure udføres i Lighed med den
alm. B., dog udstyres Brystmure ofte med Nicher
for Ammunition og med Siddebanket for
Betjeningsmandskabet.
Sch. P.

beknibe sig (Søv.), at kile sig fast mellem
to Genstande. Udtrykket bruges især om Sejl,
løst Tovværk, Kætting og Staaltraadstrosser, der
under Manøvrer med Rejsningen, ved Forhaling
med Skibet e. l. Arbejder pludselig kiler sig
fast, saa at Arbejdet maa standses.
H. E.

Bekostninger. Naar man ifølge Anmodning
fra en anden afholder B. for denne, f. Eks.
forbedrer hans Ting ell. betaler en Regning for
ham, vil der i Anmodningen ordentligvis ligge
et Tilsagn om Godtgørelse for de afholdte B.
Har man derimod uden Anmodning fra Vedk.
afholdt B. for ham, vil man som Regel ikke
kunne gøre noget Krav paa Erstatning
gældende imod ham, selv om, han har indvundet en
Berigelse derved. Dette forbydes af Personens
Ret til Selvstyre paa sit eget Formueomraade,
idet enhver normalt selv maa om, naar og i
hvad Øjemed han vil afholde B. Efter dansk
Ret har derfor den, der har forbedret en
andens Ting, ordentligvis kun en Borttagelsesret
(jus tollendi), d. v. s. Ret til at redde saa meget
ud af Situationen, som er foreneligt med
fuldstændig Skadesløshed for Ejeren. Kan en saadan
uskadelig Borttagelse ikke ske, har han intet
Krav. Derimod antages det, at den, som har
indfriet en andens Gæld, som Regel indtræder
i den tidligere Kreditors Krav mod Skyldneren.

I visse særlige Situationer kan der dog være
anerkendt en Ret til Erstatning for B. afholdte
uden Anmodning. Saaledes vil en
Fordringshaver, naar Skyldneren vægrer sig ved at
foretage den Handling, han er pligtig til at
foretage, efter Omstændighederne kunne foretage
denne paa Skyldnerens Regning og kræve fuld
Erstatning hos denne. Ligeledes vil i Sameje- og
Interessentskabsforhold hver enkelt Deltager
kunne afholde nødvendige B. mod Regres til de
andre. Det samme gælder, naar B. afholdes til
Fordel for en Person, som selv er forhindret
fra at varetage sit Tarv, ligesom ogsaa den, der
i begrundet god Tro forbedrer en andens Ting,
over for Ejeren faar et Krav paa Forbedringens
Værdi, for saa vidt denne kommer Ejeren tilgode,
se Tilvækst.
K. B.

Bek-Pak-Dala ell. Hungerørken (russ.
Golodnajastepj), en øde Landstrækning i det
russ.-centralasiatiske Distrikt Akmolinsk, V. f.
Balkash-Søen, begrænser i S. de sibiriske
Kirgisers Land, er over 450 km lang og 70—100 km
bred og er en tarvelig Steppe, bevokset med
Bynke og tornede Buske.
M. V.

bekræfte, d. s. s. verificere ɔ: bevidne
Rigtigheden af en Angivelse. Ved en bekræftet
Genpart i Modsætning til en simpel ell. løs
Genpart forstaas en Afskrift, hvis
Overensstemmelse med Originalen er bevidnet enten af en
offentlig Autoritet ell. af Vidner ell. af selve
Originaldokumentets Udsteder (se Genpart).
K. B.

Bel, babylonisk Form for Ba’al (s. d.).

Bela [↱be.lå], Konger af Ungarn:

1) B. I, en Søn af Stefan den Hellige’s Fætter
Wazul, stødte 1061 sin Broder Andreas fra
Tronen og herskede med Kraft og Duelighed, indtil
han 1063 faldt i en Krig mod Tyskerne.

2) B. II den Blinde, Sønnesøn af forrige,
var allerede som Barn blevet blindet af Kong
Koloman, herskede 1131—41, ledet af sin Hustru,
den serb. Prinsesse Helena.

3) B. III, regerede 1174—96, indførte, selv
opdraget i Konstantinopel, det byzantinske
Ceremoniel i Ungarn og udvidede Riget ved at
underlægge sig Dalmatien.

4) B. IV, en Søn af Andreas II, regerede først
sammen med Faderen, siden alene 1235—70, og
hører til Ungarns største Konger. Under ham
indtraf Mongolernes Indfald, hvorunder Kongen
maatte forlade sit Rige (1241—42); siden var B.
utrættelig for atter at ophjælpe Landet, og et
nyt Indfald af Mongolerne afværgede han sejrrig
1262.
Kr. E.

Belad (Biled, arab.), beboet Sted, By,
Distrikt, hyppig forekommende i arab. Sted- og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0907.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free